Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Niels Hjersing Clementin (1721-1776), skuespiller
Af Edgar Collin
Clementin 583 er født 1. Dec. 1721 i Hvorslev i Jylland, hvor Faderen, Søren Jacobsen C. (d.
1729), var Præst. Han blev holdt til Bogen, studerede Theologi, men fik næppe Examen, om
han end efter Fr. Schwarz' Udsagn ofte har prædiket. Vist er det, at han i sit 27. Aar lagde
Theologien paa Hylden for at blive Aktør. Han meldte sig i 1747 hos Thielo 584 , gjorde Prøve,
men blev befunden ubekvem for Skuepladsen og fik saa en Ansættelse i v. Qvotens Selskab 585 .
Saaledes fortæller Schwarz, men dette forholder sig næppe Saaledes. C. maa snarere antages
strax at have meldt sig hos den tyske Theaterentreprenør, men hvilken Rolle han har spillet
paa Theatret i Store Kongensgade, lader sig ikke afgjøre. Adskilligt taler for, at han allerede
der — f. Ex. i »Den Stundesløse« — kan have haft Lejlighed til at vise sit store Talent, som
skaffede ham Hortulans 586 og Utilia van Manders 587 Venskab og fik den sidstnævnte til at
anbefale ham til de danske Aktører, da hun selv fik Engagement hos dem. Det er vanskeligt at
afgjøre, om C. har medvirket ved den første Forestilling paa det kgl. Theater 18. Dec. 1748
eller ej. Rimeligst er det, at han den Aften har spillet Skrædderen i »Dobleren« og muligvis
ogsaa Philidor i »De tre Rivaler«, for hvilke Roller han staar opført i de ældre Regiebøger, om
dette end kolliderer noget med Overskous Udsagn om, at C.'s Talent i Begyndelsen ikke var
rigtig kjendt, fordi han maatte spille Officerer og Spradebasser, der slet ikke laa for ham. Der
var overhovedet paa hin Tid saa faatalligt et Personale, at C. vistnok har været medvirkende
paa Aabningsaftenen. Der gik som sagt Tid, før man fik Øjet op for C.'s Betydning.
Nødvendigheden har rimeligvis bevirket, at man tildelte ham Gammelmands- eller de
saakaldte »Kaabe-Roller«, og han gik langsomt, men sikkert frem, arbejdede ihærdig,
forsømte aldrig sin Tjeneste, var ikke som sine Kolleger Stamgjæst paa Vinkjælderen, men
derimod et Mønster til Efterlevelse. »Saa lidet som hans Anlæg i Begyndelsen var til at blive
Skuespiller,« — skriver Schwarz i sin korte Nekrolog over ham — »saa meget mere tog han
siden til i Fuldkommenhed, saa at han omsider blandt fremmede blev agtet for den største
Skuespiller i sit Fag, som nogen Skueplads har kunnet fremvise i de første hundrede Aar.« Og
til denne Ros slutter Rosenstand-Goiske 588 sig. Ikke en, men flere Gange kalder han i sin
»Dramatiske Journal« C. »vor første Aktør« og bliver ikke træt af at sige om ham, at han er
»uforbederlig«, hvilket i Journalens Sprog vil sige det samme som, at han ikke kan blive bedre.
C. spillede første Gang 21. Jan. 1750 Vielgeschrey i »Den Stundesløse«, og en Anekdote vil
vide, at Holberg havde givet ham Anvisning paa at se en Renteskriver, der var et
Pragtexemplar af et stundesløst Menneske. Denne Rolle blev C.'s mest berømte, og efter den
kom Mester Herman i »Den politiske Kandestøber«, hvilken han første Gang spillede 13. Febr.
1750. Rosenstand-Goiske roste ham stadig, men kunde dog i »Journalen« af og til give ham et
Vink, og det tjener til C.'s Ære, at han lagde sig sligt paa Sinde. Blandt C.'s Roller, der i Antal
ikke vare saa mange, kunne særlig fremhæves Jeronimus i »Maskeraden« og i »Den honnette
Ambition«, Polidor i »Det arabiske Pulver«, Titelrollen i »Ulysses von Ithacia«, Harpagon i
»Gnieren«, Argan i »Den indbildte syge« og Argante i »Scapins Skalkestykker«. Med rette hed
det derfor: »Med ham døde Molières Harpagon og Holbergs Vielgeschrey«. Han hørte til de
højstlønnede Skuespillere med 6 Rdl. om Ugen og maatte for den Gage tillige være en Art
Theaterinspicient 589 . Endnu i sit 70. Aar glødede Schwarz af Begejstring ved at mindes ham og
583 Holberg har været privatpræceptor for flere med efternavnet 'Clementin', men ikke for
denne, der vist nok havde professor Thestrup, som Holberg flere gange var efter. Se listen i C.
Behrend: »Holberg som privatpræceptor« i: »Holberg Aarbog« 1922, s. 158 ff. Listen går fra
1718 til 1742. En privatpræceptor var nærmest en tutor, en personlig vejleder i den første tid
på universitetet.
584 Se biografisk artikel s. 284.
585 Se biografiske artikler s. 280.
586 Se biografisk artikel s. 276.
587 Se biografisk artikel s. 277.
588 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/. Slå op under 'Goiske'.
589 Måske 'daglig praktisk-teknisk leder', jf. det hollandske 'Inspeciënt'.
274