Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Johannes Laverentzen (o. 1648-1729), bogtrykker
Af P. Stolpe
Historisk og numismatisk Forfatter, Bogtrykker, en Datterdattersøn af Historiografen A. S.
Vedel, er født i Ribe. Der vides intet om hans Skæbne, før han 1683 fik Løn som Skriver ved
Gehejmearkivet. Vist har han dog alt 529 et Par Aar før gjort Tjeneste saa vel der som ved
Rentekammeret og Kunstkammeret. Han kaldes kongl. Haandskriver. Han var en Mand af lærd
Dannelse og med videnskabelige Interesser. Ved Kunstkammeret holdt han Repertorier 530 over
Rariteterne og Medaillerne, og han var en flittig Medarbejder ved Holg. Jacobæus' beskrivende
Katalog derover, »Museum regium« (s. VIII, 377), som han til Dels bekostede Forlaget 531 af.
Dette Værk forsynede han senere med et Tillæg og udgav det paa ny 1710 i kostbar
Udstyrelse, fuldstændig omarbejdet og betydelig forøget navnlig i historisk og numismatisk
Henseende. Møntbeskrivelsen har saaledes udvidet sig til en hel dansk Mønthistorie. Den lærde
Samtid roste højt hans Antikvitets- og Møntkundskab. Med Th. Torfæus 532 deltog han halvt i
Udgifterne ved Udgivelsen af dennes »Historia Orcadum« (1697) og forestod Korrekturen.
Hans historiske Virksomhed kredser om hans berømte Stamfader og dennes Tid. 1693 udgav
han »Das preiswürdigste Gedächtniss des Königs Friedrich II«, en populær, stærkt lovprisende
Fremstilling af Kongens Liv og Regering, 1705 Vedels efterladte Arbejde om Svend Tveskjægs
Bedrifter med Fortalen til hans danske Kongekrønnike. En Omarbejdelse af Oversættelsen af
Saxo syslede L. allerede med 1692, men naaede kun 1713 at faa udgivet »Den danske
Krønnikes« 1. Bog, forsynet med Anmærkninger og smukt illustreret.
Arkivskriverens Løn var vexlende mellem 100 og 300 Rdl. og vanskelig at faa udbetalt; 1697
tilskjødedes ham Bregninge Kongetiende imod Afkortning paa 4 Aars resterende Løn, 1718
havde han endnu 600 Rdl. til gode. Hans litterære Virksomhed og lange Tjeneste skaffede
ham, vistnok ved Chr. Sigfr. Plessens Protektion, 1698 Bestalling som Direktør for Kongens
Bogtrykkeri og Titel af Konsistorialassessor 533 . Først et Aar efter blev han Universitetets 1.
Bogtrykker, thi Konsistorium, som nødig har set en Mand med den lærde Stands Selvfølelse
beklæde en Plads, som hidtil havde været indtaget af en det hørig og lydig Haandværker,
lagde ham Hindringer i Vejen, tilkjendte ved Dom af 1700 hans Formand Bockenhoffers Enke,
Dor. Cassube, det af hende paastaaede Naadsensaar og vedblev at lade trykke hos hende
længe efter, at L. havde faaet sit Bogtrykkeri i Stand. Først 1701 afgjorde en Højesteretsdom
Sagen; L. slap med en Erstatning til Enken af 120 Rdl. L. var her kommen ind i en praktisk
Virksomhed, som han ikke var voxen. Sløvhed, Sendrægtighed og Mangel paa Virkelyst præge
hans Færd. De store og indbringende Privilegier, som fulgte med Bestillingen, eller som han
senere erhvervede — Trykning af Forordninger, Skolebøger, Aviser, Salmebøger, Bibler —,
søgte han at værge imod virkelige eller formentlige Indgreb dels ved de smaaligste
Forfølgelser mod sine Lavsbrødre, dels ved en utrolig Mængde Klager og Ansøgninger til
Regeringen, medens han selv udnyttede dem saa lidet som muligt, væsentligst ved høje
Priser. Privilegiet paa Trykning af Hus- og Kirkesalmebogen forvaltede han saaledes, at der var
almindelig Mangel paa den. 1708 havde han faaet Privilegium paa Udgivelse af en Bibel; først
1716 naaede han at faa den trykt. Følgen var, at han i det 1714 oprettede Missionskollegium
fik en virksom Konkurrent i Bibeltrykningen, og at Udgivelse af Salmebøger aabnedes for den
almindelige Konkurrence. Hans tarvelige Aviser, vilde han, skulde beskyttes ved Forbud imod
529 Dvs. 'allerede'.
530 Måske er meningen at han vedligeholdt fortegnelserne over samlingerne. »Salmonsens
Konversations Leksikon« forklarer 'repertorium' som 'fortegnelse'. »ODS / ORDBOG over det
DANSKE SPROG« er blank. Ordet er muligvis beslægtet med 'repertoire'?
531 Dvs. 'udgivelsen af'.
532 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/. Torfæus havde en vis, fjern familiemæssig forbindelse til Holberg.
Han blev nemlig gift med enken »Anna Hansdatter, der havde været 2 Gange gift, sidste Gang
med en Forvalter over Udstens Klostergods, Iver Nilsen Lem, Broder til Holbergs Morfader«.
533 Se om assessor'er s. 315.
265