Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Rom og fra Rom helt tilbage til Amsterdam, lever to Aar i Oxford 28 , ét Aar i
Paris, ligger dødssyg i Genua, har næsten altid Feber, kæmper med urokket
Mod imod Feberen som imod den elendigste Fattigdom, lærer alle Folkeslag og
alle Stænder at kende, franske Gejstlige og engelske Studenter, hollandske
Skippere og spanske Munke, tyske Lærde og italienske Skuespillere, Tyve paa
nært Hold og Sørøvere paa Afstand.
Hans Vandreaar følger ikke paa Læreaarene; hans Læreaar er Vandreaar.
Hverken svagt Helbred eller Fattigdom hindrer ham i at opsøge alt, hvad der
for ham er seværdigt eller videværdigt. Han underviser i Musik eller Sprog for
at kunne blive saalænge som muligt, eller han tager Tjeneste som Mentor; han
søger at bøde paa Fattigdommen ved den yderste Sparsomhed og paa
Legemssvagheden ved den strengeste, tarveligste Diæt Han er altid sin egen
Læge, i Rom endog sin egen Kok. Naar man vil fastholde Billedet af ham, ser
man ham slæbes paa Trækskøjte gjennem Provence, Dag og Nat paa Dækket
for at spare — eller man ser ham i Middelhavet frysende paa den aabne
Feluke, da Raabet lyder »Sørøvere !«, og han staar der »i Slagordenen« bleg
med dragen Kaarde, i Forfjamskelsen anraabende den hellige Antonius med
samme Andagt som de øvrige og straks efter smilende ad sig selv, aldrig
forladt af Lunet, end ikke ved en saadan Lejlighed, og lige saa lidt, da han
næppe undsluppen af Faren paa Grund af sin Armod maa gaa fra Civitavecchia
til Rom, hvor Vejen dengang vrimlede saaledes af Slanger, at han hverken
turde staa stille eller lægge sig ned.
Hvor han bor i Rom, 29 fyldes hele Huset af Komedianter, thi det er efter Jul, og
ti eller tolv Skuespillerselskaber er paa én Gang komne til Byen. Holberg bor
Dør om Dør med et af dem og lærer saaledes Samtidens Meste dramatiske
Kunst — commedia dell'arte — at kende, som han i Paris, naar han saa Molière
blive spillet, var bleven Vidne til Datidens højeste dramatiske Kunst.
Han ransager paa sine Rejser Mennesker mere end Bøger, siger han. Og dog
lokker Bibliotekerne ham til sig overalt, dog studerer han uafbrudt Samtidens
og Oldtidens Forfattere; han synes at kende alle de Ypperste ud og ind.
Hvad er det for en Attraa, der driver ham? Videbegærlighed og Befrielsestrang.
Man sporer det allerede, naar man ser, at hans Vej først gaar til Holland; thi i
Holland fandt alle Tidsalderens Meste og mest udsatte Tænkere et Fristed og
en Bogtrykkerpresse. Hans korte Ophold i Kjøbenhavn — dengang en
middelstor, urenlig og spidsborgerlig Hovedstad — og ved Universitetet dér,
dengang en Kopi af et af de ringere tyske, hvor Latin, Pedanteri og Ortodoksi
var eneraadende, havde givet ham det Indtryk, at her Intet var at lære. Endnu
meget senere, i sin Dannemarks og Norges gejstlige og verdslige Stat
bemærker han, at intet Studium drives med nogen Iver ved Universitetet uden
Teologi. »Paa dette Academie findes fast ingen uden Theologi, saa at de andres
Tall strekker sig neppe til et douzaine, her af kommer det, at, naar en
Professor Juris, Medicinæ eller Philosophiæ vil læse publice, holder han det for
en Lykke, at han kand have tre eller fire Tilhørere, da derimod Theologorum
28 Holberg tog til England sammen med Christian Brix, som han havde mødt i Kristiansand,
se note på s. 168 f.
29 Uglebogsudgaven har ikke komma.
21