Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Høyberg 515 (VIII, 252), der udtalte som sin Mening, at det kunde være tvivlsomt, hvem af de
to der burde sættes højest, men synes at være mest tilbøjelig til at lade Vægtskaalen synke til
Fordel for T.
Ovenfor er anført nogle Prøver paa T.s Vers fra hans Ungdom; de fleste af dem, der skrive sig
fra hans senere Aar, ere skaarne over den samme Læst; 1736 forfattede han følgende
Gravskrift over en Herremands Frue:
I andre Kister er kun Lig
af Mennesker at finde;
men disse Fjæl har inden sig
en livløs Dydsgudinde.
Det Værk, som T. sikkert har anset som sit bedste, det, hvori han ligesom har koncentreret sig
selv, er »Tolv Elims Kilder, aabnede til Husvalelse for Hr. Gehejme- og Etatsraad Chr. Ludv. v.
Plessen 516 ved hans uforlignelige Frues dødelige Afgang«. Da Fruen 1729 var død temmelig
pludselig, og hendes Mand tog sig Tabet meget nær, sendte T. i hver af Sørgeaarets 12
Maaneder en saadan »Elims Trøstekilde« til den sørgende Excellence, og de synes virkelig at
have naaet deres Hensigt. W. Høyberg 517 , der 1756 udgav Elims-Kilderne samt en Skildring af
T. som Menneske og Forfatter, omtaler dette Værk som i højeste Grad indtagende; i vore Dage
vil man langt snarere smile ad eller ærgre sig over T.s mærkværdig smagløse og taktløse
Indfald end blive opbygget ved de virkelig smukke og vel udarbejdede Dele, der nok have
kunnet være til Trøst for en sørgende Enkemand. »En snurrig Blanding af Bibelsprog, franske
Gloser, dansk Klingklang, forunderlige Lignelser og affekteret Svulst; helligt og verdsligt
mænges i Hob, og alt det midt i den sørgelige Gjenstand«, skriver N. M. Petersen om Elims-
Kilderne.
Til Biskop Deichmanns 518 Efterfølgere var Forholdet ikke saa godt, og da T. var kommen til
Viborg, kunde han nok falde paa i sine Prædikener at stikle paa Trellund 519 , som et Par Aar i
Forvejen var bleven Biskop; men som oftest iagttog han dog de udvortes Høflighedsformer, og
da Trellund 1735 var død, holdt T. i Domkirken en sprænglærd Ligtale, der varede 3 ½ Time,
men da var han ogsaa saa afkræftet, at han vilde være styrtet om paa Kirkegulvet, hvis ikke
Klokkeren havde grebet ham i sine Arme. Havde han tidligere ikke kunnet naa sit Ønske at
blive Biskop, maatte han kunne sige sig selv, at han under Christian VI's Regering vilde være
en fuldstændig Umulighed som Biskop; da saa A. Wøldike var bleven udnævnt, viste T. sin
Uvilje imod ham ved mange Gange, endog ligefrem uopdragent og drengeagtig, at udæske
ham baade i sine Prædikener og i Privatlivet. Men T. fik at fornemme, at den ellers sagtmodige
Biskop ikke var helt til at spøge med; baade fra Stiftsøvrigheden og fra det i 1737 oprettede
General-Kirkeinspektionskollegium, der endnu mindre var til at spøge med, fik T. flere Gange
drøje Tilrettevisninger for adskillige Mangler og Misligheder i hans Embedsførelse.
De sidste Aar, T. levede, vare meget sørgelige for ham; et Par Aar før sin Død blev han ramt af
et apoplektisk Anfald, og siden den Dag kom han aldrig mere paa Prædikestolen; naar han var
saa rask, at han kunde taale at prædike, skete det fra en Stol, paa hvilken han sad i Kordøren.
Selv har han haft paa Følelsen, at ikke blot hans legemlige, men ogsaa hans aandelige Kraft
var brudt; derfor søgte han at gjøre den store Bogsamling, han efter de 2 Ildebrande i Skive
515 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
516 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
517 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
518 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
519 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
261