Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Forudbestemmelsen« eller lignende Temata stod at læse paa Tryk. Rimeligvis
er da allerede i Skoletiden Grunden lagt til den Afsky for det latinske
Disputerevæsen, som Holberg atter og atter giver Udtryk, ja bevarer til sin
Død.
Den pigeagtigt udseende, spinkle, tidligt modne Dreng viste i Skolen
Selvfølelse og Stolthed, taalte intet nok saa ringe Rap af en Lærer, deltog ikke
i Kammeraternes Morskab. To Egenskaber, han hele sit Liv igennem beholdt,
forraadte han allerede som Dreng: han var hidsig, og han var spotsk.
En ny stor Brand i Bergen drev i Aaret 1702 Holberg til Kjøbenhavn for at blive
Student. Han vendte paa Grund af Fattigdom straks tilbage, blev Huslærer paa
Voss Præstegaard og viste sig i denne Egenskab saa streng og utaalmodig, at
han hurtigt blev sagt op, gik 1703 atter til Kjøbenhavn, tog i Løbet af et Aar
baade filosofisk og teologisk Eksamen, men lagde sig ligefuldt meget mere
efter Fransk og Italiensk end efter Metafysik og Teologi — drog saa (som Niels
Klim) atter tilbage til Bergen, fattig, henvist til at leve af Slægtninges
Godgørenhed, blev paany Huslærer, denne Gang hos en Lektor Smith 26 med
tyve Børn, men faldt over de Dagbøger, hans Husbond i sin Ungdom paa sine
Rejser havde ført, og grebes for første Gang af heftig Rejselyst.
Vi er vante til at tænke os Holberg blot som Forstandens Repræsentant,
førende sine senere Leveaars strengt regulerede Liv, uimodtagelig for
Eventyrlyst som for Erotik og Begejstring, tørt ironisk, tørt satirisk, pillen og
pebersvendeagtig, han er os ikke Digter i samme Forstand, hvori Eftertidens
poetiske Forfattere er det.
Det staar med Rette for os som i høj Grad digterisk, naar vi ser, hvorledes
Ewald halvhundrede Aar senere alt som Dreng løber fra Kjøbenhavn til
Hamborg, gaar i prøjsisk Krigstjeneste, deserterer derfra til de østerrigske
Tropper, bliver Trommeslager og Underofficer, deltager i blodige Slag og
Stormangreb, ligger for Døden i Prag, bliver bombarderet i Dresden og
endelig 27 , da han halvanden Aar efter kommer tilbage, endnu ikke har fyldt sit
syttende Aar.
Ewald var en romantisk-heroisk Aand, der, naar han summerer Udbyttet af sin
Udflugt, i sin Tids Stil nævner det at have set »Bjerge og Feltslag og i tykke
Skove ensomt beliggende Munkeklostre« og at have lært at føle »det
Underlige, det Store, det Vellystige i Naturen«.
Men er den lidet sentimentale Holberg i ringere Grad Poet, naar han nitten Aar
gammel med 60 Daler i Lommen drager ud paa sin første Rejse og en og tyve
Aar gammel med 100 Daler i Lommen paa sin anden? Hans Rejseliv varer
meget længere end Ewalds og er neppe mindre eventyrligt. Paa sine første tre
Rejser med korte Mellemrum bliver han halvsjette Aar borte. Han gaar paa sin
Fod fra Amsterdam til Aachen og tilbage, saa fattig, at han tigger sig frem eller
synger for Folks Døre for Brødet. Han flakker (tillands paa sin Fod) fra Paris til
26 Se »Ludvig Holbergs Tre Levnedsbreve 1728-1743« ved Aage Kragelund, Gad, København
1965, bd. 1, s. 27. Her oversættes 'Niels Smith'/'Nicolaus Smidius' til 'Niels Smed'.
27 'Endelig' betyder 'sluttelig', 'til sidst' eller tilsvarende.
20