Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Det havde været S.s Plan i sin Historie at gaa til Christoffer af Bajerns Død (1448); men i sin
Udarbejdelse naaede han kun til 1400. Ved hans Død vare af de 14 Bind endnu kun de 6 første
udkomne. Udgivelsen af de sidste 8 Bind besørgedes dels af Abr. Kali, dels (og især) af R.
Nyerup. Uden den sidstes store Kjærlighed til den afdøde og uden hans Udholdenhed og nøje
Kjendskab til S.s næsten ulæselige Haandskrift var Værket næppe kommet for Lyset, i ethvert
Tilfælde ikke i saa god en Skikkelse som den, hvori det nu foreligger.
De gode økonomiske Vilkaar, hvori S. befandt sig, og hans levende Gavnelyst satte ham i
Stand til paa forskjellige andre Maader at fremme den historiske Litteratur. Saaledes bragte
han ved sit ædelmodige Tilbud om eventuelt at afholde Udgifterne ved Trykningen af
»Scripteres rerum Danicarum« Langebek 489 til at vove Udgivelsen af dette betydningsfulde
Værk, og efter Langebeks Død (1775) fortsatte S. selv Udgivelsen af samme (Tom. IV—VII).
Han bekostede Udgaven af »Abulfedæ Annales Moslemici«, 5 Bind (ved J. G. C. Adler), af en
Række islandske Sagaer (ved forskjellige Islændere), ligesom ogsaa af de værdifulde
»Samlinger til den danske Historie«, der nu sædvanlig betegnes med hans Navn, hvilke han
lod yngre Historikere udgive, især efter Manuskripter i hans egen Bogsamling (1. Række, 1779
—84, ved B. C. Sandvig, i 2 store Kvartbind 490 ; 2. Række, 1792—95, kaldet »Nye Samlinger«,
ved R. Nyerup, i 4 mindre Kvartbind). — En stor og fortjent Berømmelse erhvervede S.
desuden ved at aabne sin store og fortrinlige Bogsamling, der til sidst udgjorde henved
100.000 Bind, til offentlig Brug paa en Tid, da det store kongl. Bibliothek og
Universitetsbibliotheket endnu ikke, eller kun i meget ringe Grad, vare tilgængelige for den
større Almenhed. Intet Under derfor, at S.s Navn blandt Videnskabens Dyrkere baade hjemme
og ude var højt agtet og elsket, hvortil hans vennesæle Væsen og store Hjælpsomhed over for
enhver, der kom i nærmere Forbindelse med ham, ogsaa i væsentlig Grad bidroge. Humanitet,
Kjærlighed til Mennesker og ædelt Frisind vare Grundtræk i hans Karakter. Det var derfor vel
fortjent, naar skjønsomme Medborgere 1797 ærede ham ved at lade præge en Medaille med
hans Billede. Hans Død, 7. Sept. 1798, vakte stor og almindelig Deltagelse. De mindre
fordelagtige Rygter, som i sin Tid havde sneget sig om vedrørende S.s Privatliv, vare og bør
helst være glemte.
En stor Del af S.s mindre Skrifter og Afhandlinger udkom i en samlet Udgave 1788—99 i 16
Bind. Deraf indeholder 15. Bd. S.s Levned ved R. Nyerup, som i 16. Bd. ogsaa leverede
»Suhmiana«, en Del forhen mest utrykte Smaastykker, der fandtes blandt S. s efterladte
Papirer.
S.s tidligere nævnte Hustru, Karen f. Angell, døde 15. Juli 1788. Den Omstændighed, at S.
havde taget hende for Pengenes Skyld, undlod ikke at efterlade mindre heldige Spor i deres
Samliv. Faa Maaneder efter hendes Død ægtede S. (18. Okt. 1788) Christiane Becker,
Hofapotheker J. G. B.s 24aarige, smukke og livlige Datter 491 , der blev hans »Alderdoms Trøst
og Glæde«. Hun overlevede ham kun i 5 Maaneder og døde 7. Febr. 1799 efter at have født en
Datter, gjennem hvem der endnu lever Efterkommere af S., men med Tyskland som
Fædreland.
S. havde med sin første Hustrus Bifald bestemt sin store Bogsamling til fremtidig at blive en
offentlig Stiftelse og havde tænkt at testamentere sin Formue til Samlingens Vedligeholdelse
og Forøgelse. Disse »medicæiske Planer« bleve dog forandrede efter hans nye Giftermaal, og
1796 blev det afgjort, at Samlingen skulde indlemmes i det store kongl. Bibliothek, mod at
Staten fremtidig ydede S. og hans Hustru en Livrente. Da de begge døde faa Aar derefter, fik
det kongl. Bibliothek paa den Maade den store Bog- og Haandskriftsamling for billigt Kjøb.
489 Se biografisk artikel s. 216.
490 Se om bogformater s. 315.
491 Nok en storesøster til apoteker og professor Gottfried Becker (f. 1767, d. 1845).
253