Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

»Til mine Landsmænd og Medborgere, de danske, norske og Holstenere« (1772), et
fortræffeligt lille Skrift, der fælder en stræng Dom over Struensees Fremfærd i mange Stykker,
men dog ogsaa anbefaler Bevarelsen af flere af hans Foranstaltninger, særlig Trykkefriheden,
der »befordrer Videnskaberne, gjør, at et Folk føler sig, giver Frihed, Styrke og Rigtighed i
Tankerne og lægger Sandheden for Dagen«.
Den ret omfangsrige æsthetiske Produktion, som S. i de følgende Aar udfoldede, vil senere
finde Omtale. Her vende vi os til den Forfattervirksomhed, der mere end noget andet vil
bevare hans Navn gjennem Tiderne, nemlig hans Historieskrivning. Med Forbigaaelse af mindre
vigtige Skrifter og Afhandlinger skal da først fremhæves hans »Danmarks, Norges og Holstens
Historie i Udtog, til den studerende Ungdoms Tjeneste« (1776), en for sin Tid fortrinlig
Skolebog og den første i sit Slags, der har bidraget overordentlig til Udbredelse af historisk
Kundskab og fædrelandsk Aand i Folket (oftere oplagt paa ny 486 , sidst 1832 ved Werlauff).
Længe havde S., opmuntret af sine Venner, forberedt sig til at levere en udførlig Fremstilling
af Danmarks Historie fra de ældste Tider af. En Række, til Dels meget omfangsrige, Skrifter fra
hans Haand danner Indledning til dette hans Hovedværk, saasom: »Forsøg til et Udkast af en
Historie om Folkenes Oprindelse i Almindelighed« (1769); »Om de nordiske Folks ældste
Oprindelse« (1770); »Om Odin og den hedniske Gudelære og Gudstjeneste udi Norden«
(1772); »Historie om de fra Norden udvandrede Folk« (2 Bd., 1772—73); »Kritisk Historie af
Danmark« (4 Bd., 1774—81) foruden »Genealogiske Tabeller« til samme (1779).
Det var i Sandhed en bred Grundvold (o. 5.000 Kvartsider 487 ), S. saaledes havde søgt at lægge
for sit Værk. Men med Undtagelse af Skriftet om Odin, der i sin Tid bidrog til at vække Sansen
for den nordiske Gudelære og derved virkede inspirerende paa flere af vore Digtere, samt
Partier af den »Kritiske Historie« er det meste af disse indledende Undersøgelser nu ret
betydningsløst. Anderledes er det derimod med S.s »Historie af Danmark« I—XIV (1782—
1828), der er et saare vel forsynet historisk Forraadskammer. I sin Helhed er det el
Kæmpeværk, der viser den mest udstrakte Læsning af alle da tilgængelige Kilder, som paa
nogen Maade kunde tænkes at ville kaste Lys over Danmarks Historie, taget i videste
Betydning, i det meget af Nabolandenes Historie er inddraget i Fremstillingen, naar der var
mindste Anledning dertil. — Det er ikke nogen pragmatisk Historie, men nærmest en Aarbog
med indstrøede Bemærkninger og Ræsonnementer, der vidne om S.s sunde Sans, hans
Retsind og Billighed. Som Bogen er, vil den endnu i lange Tider være uundværlig for enhver,
der sysler med vor Middelalders Historie; men ingen vil kunne holde ud at læse den igjennem
for sin Fornøjelses Skyld, dertil er Stofmængden for stor og Fremstillingen for bred. Men hvad
der nu til Dags kun kunde tænkes udført af flere samarbejdende Historikere, det udførte S.
alene, dreven af en levende Kjærlighed til Fædrelandet og dets Historie og støttet af en
Arbejdskraft og Arbejdslyst, som sjælden findes. Det er ganske vist ikke vanskeligt at finde
Fejl eller Vidnesbyrd om svigtende Kritik i S.s store Værk; men vi maa dog underskrive C.
Paludan-Müllers Dom om Værket: »Fordi man ikke kan lukke Øjnene for Manglerne og
Svaghederne i S.s Værk, vilde det være ikke alene urigtigt, men taabeligt, om man vilde skyde
det til Side som et Foster af en uoplyst Tids forældede og overvundne Anskuelser. Omfanget af
hans Værk, Massen af den Kundskab, han meddeler, vil altid gjøre ham og det umisteligt.
Hundrede Aar ere hengaaede, siden han udsendte sine første Tomer; men endnu vender
enhver, der søger Oplysning om vor ældre Historie, sig først til ham, og saaledes vil det
sandsynligvis vedblive ogsaa i Fremtiden; thi det er vel ikke for dristig en Forudsigelse, at
Danmark ikke tør vente sig en ny S., der gjør den gamles Gjerning om igjen ved at samle det
hele historiske Stof i en saadan Række stærke Kvarter 488 .« — En praktisk Ulempe, som føles
stærkt ved Brugen af Værkets første Dele, er det, at en Opregning af de benyttede Kilder,
uden Henvisninger i det enkelte, sædvanlig er bunket op ved hvert Aars Slutning, hvilket gjør
Opregningen saa godt som unyttig. Senere hen er denne uheldige Fremgangsmaade dog
forladt. Paaskjønnelse fortjener det, at navnlig de sidste Dele af Værket ere ledsagede af ret
rigelige Diplomsamlinger, hvilket dog maaske især er Udgiverens (R. Nyerups) Fortjeneste.
486 Dvs. 'genudgivet'.
487 Se om bogformater s. 315.
488 Se om bogformater s. 315.
252