Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

let kunde føre til Ubehageligheder og i Tiden da ogsaa gav Anledning til Sammenstød. Dog
forbleve S. og hans Hustru boende i Throndhjem — om Sommeren paa Landejendommen
Grilstad i Strinden — endnu 9 Aar efter Moderens Død (1756). Af deres Ægteskab fødtes kun
ét Barn, Sønnen Ulrik Frederik S. (f. 1761), der blev et meget lovende ungt Menneske, men
allerede døde 3. Jan. 1778 til Forældrenes store Sorg, som de gave et ydre Udtryk i den
overordentlig skjønne og pragtfulde Marmorsarkofag, der gjemmer hans Støv (i den
nuværende Christianskirke paa Christianshavn, hvor Forældrene ogsaa fandt deres Hvilested).
Forsiden af Angell's
testamente. Hentet på:
http://www.thomasangell.no
/?D=6
S.s Ægteskab og Ophold i Throndhjem førte ham mere ind i det
selskabelige Liv, end Tilfældet havde været i Kiøbenhavn; men
for øvrigt fortsatte han sine flittige Studier med ikke mindre
Kraft end tilforn. I Forening med Schøning udgav han 1757
»Forsøg til Forbedringer i den gamle danske og norske
Historie«, hvilket Skrift gav Anledning til, at S. efter Grev J. L.
Holsteins 479 Forslag 1758 valgtes til Medlem af Videnskabernes
Selskab i Kjøbenhavn, blandt hvis Skrifter forskjellige historiske
Afhandlinger af ham senere ere optagne, hvoriblandt »Om de
danskes og norskes Handel og Sejlads i den hedenske Tid«
(1762) og »Tanker om Vanskeligheden ved at skrive den gamle
danske og norske Historie« (1763). Da det norske
Videnskabernes Selskab i Throndhjem 1760 stiftedes af Biskop
J. E. Gunnerus 480 , var S. et af dets første Medlemmer og har
leveret flere Bidrag til dets Skrifter. Under Psevdonymet
»Philalethus« udgav han »Throndhjemske Samlinger« I—V
(1761—65), der indeholder Afhandlinger og Meddelelser af
meget broget Art, men alt vidnende om S.s overordentlig
udstrakte Læsning og hurtige Opfattelsesevne.
Efter at have boet 14 Aar i Throndhjem forlod S. 1765 med sin
Familie Byen for at tage Bolig i Kjøbenhavn. Anledningen var
nærmest den, at det var kommet til et Brud mellem ham og
hans Hustrus Farbroder, Thomas Angell, hvilket førte til, at
sidstnævnte testamenterede sin store Formue til velgjørende
Øjemed. Sagnet fortæller, at S.s Frue en Aften, da de hayde Selskab, havde glemt at lade den
gamle Mand faa sin sædvanlige Aftengrød op i sin Stue, og Følgen blev, at han flyttede ud af
den gamle Gaard, som han ellers kun forlod de 2 Gange om Aaret, han gik til Alters, og at
hans Broderdatter og hendes Mand mistede Udsigten til at arve ham 481 . For øvrigt havde S.s
lærde Venner i Kjøbenhavn længe ønsket, at han skulde være dem nær, hvad hans egne
Studier ogsaa gjorde ønskeligt for ham, især da det blev maget saa, at hans tro Studiefælle G.
Schøning 482 samtidig kunde ombytte Rektoratet i Throndhjem med et Professorat i Sorø,
medens den tidligere nævnte throndhjemske Ven Mag. Benj. Dass 483 allerede i en Del Aar
havde boet i Kjøbenhavn, hvorfra han paa en vittig og underholdende Maade havde holdt S. à
jour med de litterære Forhold og Personligheder i Hovedstaden.
479 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
480 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/. Gunnerus diskuteres i Carl Henrik Koch: »Dansk Oplysningsfilosofi«
(i serien: »Den Danske Filosofis Historie«), Gyldendal, København 2003, s.78 ff.
481 Thomas Angell testamenterede hele sin del af formuen til velgørende formål, hvilket
muligvis hele tiden har været hans hensigt. »Sagnet« kan være være digt – måske med
hensyn til hele formuen. Noget tyder dog på at der har været uenighed mellem Suhm & hans
kone og Thomas Angell. Se i øvrigt: http://www.thomasangell.no/?D=7
482 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
483 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
250