Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Peter Frederik Suhm (1728-1798), historiker og forfatter, bogsamler
1' artikel af H.F. Rørdam
Suhm var Søn af [...] Kommandørkapitajn (senere Admiral) Ulrik Fred. S. (d. 1758). Han blev
født i Kjøbenhavn 18. Okt. 1728. I sin Barndom nød han privat Undervisning af forskjellige
Lærere, hvoriblandt flere baade dygtige og samvittighedsfulde Mænd, og da han besad et
udmærket Nemme og stor Lærelyst, gjorde han hurtig Fremgang. Fra sit 11. til sit 18. Aar
havde han Niels Chr. Graae til Lærer, hvem han har givet det Vidnesbyrd: »Han vedligeholdt
og opflammede Lysten hos mig til de gamle (Forfattere) og de gamle Sprog, ej ved at drive
paa mig, langt mindre ved at knurre, men ved at gjøre al Ting let, ved at fortælle mig forud
Indholdet af hvert Stykke og ved at vise mig dets Nytte og Skjønheder. Han var taalmodig,
mild og beleven. Hvad jeg ved, maa jeg takke hans Lærdom og Flid for, men særdeles hans
lette og milde Undervisningsmaade.« I Jan. 1746 blev S. privat indskreven ved Universitetet.
Han var sikkert i mange Retninger et ualmindelig udviklet ungt Menneske; men den
Omstændighed, at han næsten hele sin Skoletid havde læst alene og i sin Læsning til Dels
havde fulgt sit eget Hoved, bidrog vistnok til, at hans senere, store Forfattervirksomhed bærer
Præg af en vis Mangel paa Methode og Stringens. Sandsynligt er det ogsaa, at den stærke
Frihedstrang, der senere ytrede sig hos ham, har faaet Næring ved de overordentlig frie
Former, under hvilke han i sin Barndom og Ungdom havde tilegnet sig sine Kundskaber.
Endnu efter at S. var bleven Student, havde han Privatlærere i forskjellige Fag, som
Mathematik og legemlige Færdigheder. Da han var Adelsmand, faldt det for øvrigt som af sig
selv, at hans Forberedelse til Embedsbanen maatte ske gjennem det juridiske Studium, der
dog ikke i nogen høj Grad kunde fængsle hans livlige Aand. Inden han endnu havde fyldt 20
Aar, blev han 23. Febr. 1748 udnævnt til Assessor 466 i Hofretten; tillige synes han i nogen Tid
at have været Avskultant 467 i Højesteret. Hofjunkertitelen havde han tidlig faaet, og 1749
udnævntes han til Kammerjunker, hvorved han fik Adgang til Hoffet. Men Hoflivet var ellers
ikke det, der fængslede denne unge Mand, for hvem Frihed og Uafhængighed gik for alt.
Embedsvejen havde heller ikke nogen Tiltrækning for ham, hvorfor han frasagde sig Stillingen
som Assessor i Hofretten, ligesom han i en senere Alder afslog Tilbudet om at blive Assessor i
Højesteret. Et litterært Otium var hans Ideal. Allerede i sin Skoletid havde han syslet med
selvstændige Udarbejdelser. Selv siger han, at det var ved Læsning af Holbergs Skrifter, han
først fik Lyst til at betræde Forfatterbanen. Professor H. P. Anchersen 468 (I, 210) fik stor
Indflydelse paa den litteraturelskende unge Mand, og efter Anchersens Tilskyndelse udgav han
1749 »De gamles Krigsskole, aabnet ved de gamle Skribenters, Frontini, Polyæni, Æliani og
Arriani, Oversættelser«, i Fortalen til hvilket Skrift han omtaler den udmærkede Hjælp, han
havde haft af H. Grams 469 »kostbare og udvalgte Bibliothek«, ligesom han med den største
Berømmelse omtaler J. Langebeks 470 Tale »Videnskabernes Haab under Kong Frederik V's
Regering« som et Mønster i dansk Veltalenhed, han kunde ønske at efterligne. Her er nævnt 2
Mænd, der i Forbindelse med H. P. Anchersen fik stor Indflydelse paa S.s Studieretning, og til
hvem han sluttede sig med megen Hengivenhed.
Det var i Selskab med saadanne Mænd, den unge Hof- og Kammerjunker følte sig hjemme, og
det var deres Bifald, han søgte at vinde ved sine Skrifter. Det har sikkert derfor været en stor
Glæde for ham o. 1749 at blive optagen som Medlem af det ved Langebek 471 stiftede »danske
Selskab til den nordiske Histories og Sprogs Forbedring«. Ogsaa til Holberg traadte S. i
nærmere Forhold, og det var langt fra, at den unge Mand, der ved Siden af sine Oversættelser
af Oldtidens Skribenter ogsaa forsøgte sig som dansk Komedieforfatter, lod sit Mod nedslaa,
ved at Holberg, efter at have gjennemlæst et af hans dramatiske Forsøg, gav ham det tilbage
466 Se om assessor'er s. 315.
467 'Avskultant' = 'auskultant', dvs. én der »sidder med«, ikke som dommer, men som én der
skal uddanne sig til at være dommer.
468 Se biografisk artikel s. 184.
469 Se biografisk artikel s. 199.
470 Se biografisk artikel s. 216.
471 Se biografisk artikel s. 216.
248