Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

forskjellige Titler og andre Udmærkelser. Han var 1766 bleven Konferensraad, 1769 Ridder af
Danebrog, 1770 gav Dronning Sophie Magdalene ham sin Orden de l'union parfaite, og han var
desuden 4. Maj 1759 bleven optaget i den danske Adelstand. Imidlertid havde han tillige giftet
sig (30. Nov. 1753) med Christine Elisabeth Kløcker, Datter af Etatsraad H. L. K. (IX, 246);
men Døden berøvede ham hende allerede 1761.
Den meget indflydelsesrige Rolle, som S. havde spillet indtil 1770, ophørte, da Struensee i
dette Aar greb Magten. Vistnok lod han S. beholde Embedet som Generalprokurør, og han
brugte ham ogsaa, bl. a. til at udarbejde en ny Instrux for Højesteret; men stor Indflydelse
havde S. dog ikke i denne Tid, og som andre Medlemmer af Kancelliet følte han sig stærkt
trykket ved den Myndighed, Struensee udøvede. Et meget godt Arbejde fik han imidlertid dog i
denne Tid Lejlighed til at udføre ved Udarbejdelsen af Forordningen af 15. Juni 1771 om Hof-
og Stadsretten i Kjøbenhavn, og han holdt da ogsaa bag efter sin Haand med Kraft over denne
Domstol, med hvis Indretning han havde sympathiseret. Derimod havde han des værre ingen
Ære af, da han havde faaet Sæde imellem Struensees Dommere, saa at være den, der
affattede Dommen over Struensee, som vel kjendt et i flere Henseender højst uheldig
redigeret Aktstykke. S. var aabenbart under Struensee - Katastrofen som saa mange andre
her hjemme kommen rent ud af Ligevægten 462 .
I den saakaldte Guldbergske Tid indtog han naturligvis en meget anset ydre Stilling, og
foruden at blive Gehejmeraad (1774) fik han Sæde ikke alene i flere Kommissioner, men
ogsaa baade i Overskattedirektionen (1777) og i Overbankdirektionen (1782), og i Kancelliet
vedblev hans Ord at gjælde meget; men dog var hans Virksomhed i denne Tid mindre, end
den havde været før 1770. Det ser ogsaa stærkt ud til, at han i Længden ikke har følt sig
tilfreds med den Guldbergske Styrelse, efterhaanden som den ved Kabinetsordrerne fik et
Vilkaarlighedens Præg, der i høj Grad stred mod de Grundsætninger, han stedse havde gjort
gjældende. Et tydeligt Vidnesbyrd om Uoverensstemmelsen imellem ham og Guldberg var det,
da han paa Grund af Opposition imod dennes Indgriben i Bankstyrelsen fik sin Afsked fra
Overbankdirektionen (19. Avg. 1783). Det er under saadanne Forhold ikke underligt, at han
blev draget ind i de Forhandlinger imellem flere af Guldbergs Modstandere, der førte til
Regeringsforandringen af 14. April 1784. Der var ved denne Lejlighed gjort Regning, bl. a. af
A. P. Bernstorff, paa, at han skulde træde ind i Konseillet, hvad ogsaa skete. Men uheldigvis
var S. den Gang begyndt at blive legemlig svækket som en Følge af apoplektiske Anfald,
hvoraf det første havde ramt ham i Dec. 1781. Under Indflydelse af den tiltagende Svækkelse
af hans Arbejdskraft, der var en Følge heraf, blev det i Virkeligheden ikke noget energisk
Arbejde, han kunde udføre som Statsminister. Han døde 10. Juli 1789.
Under Tidsafsnittet imellem Struensees Fald og 1784 havde han 1776 giftet sig anden Gang,
med en Enke efter Konferensraad J. G. Klinggraf, Margrethe Elisabeth f. Grøn, der overlevede
ham. Ligesom hans første Hustru bragte hun ham Formue, men fødte ham ingen Børn.
Det Portræt, man har af S., malet af Juel, gjør et overordentlig tiltalende Indtryk, baade klogt
og elskværdigt. Dertil svarer helt det Billede, man faar af ham ved at sysle med hans Historie.
Man ser i ham ikke alene den udmærkede Embedsmand og Jurist, men ogsaa en Mand med
humane og ædle Grundsætninger, og hvad man hører om ham som Privatmand, tyder paa, at
han har været en saare elskværdig Personlighed.
2' artikel af H. Munch-Petersen
— Et anseligt Vidnesbyrd om sin juridiske Virksomhed har H. Stampe efterladt sig i sine
ovennævnte »Erklæringer, Breve og Forestillinger, Generalprokurørembedet vedkommende«, i
462 Se nærmere om sagen mod Struensee og Brandt i Stig Iuul's artikel:
»Kommissionsdommen over Struensee og Brandt« i: »Historisk Tidsskrift« 1974, København,
s. 153-182. Iuul konkluderer at kommissionsdommen i det grundlæggende var juridisk
korrekt, hvis man vurderer den ud fra tidens retsgrundlag. De moralske aspekter ønsker han
ikke at udtale sig om. Se om Kongeloven i: Bjørn Andersen: »Kongeloven. Om kongens
eventuelt manglende evne til at udøve sin myndighed«,
http://bjoerna.dk/DanskeLov/Notat-om-Kongens-myndighed.pdf
245