Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

skulde føle sig tilbagestødt af Peters eller Frederiks Despoti. Han var en oplyst
Enehersker som de andre, og som de en omfattende Forstand, der civiliserede
en Stat og derved formede en Nationalitet.
Dog Jacob Andersen i Bergen har ført os langt bort fra sit Fødested.
Vi maa tilbage til Bergen, den By, hvor Ludvig Holberg den 3die December
1684 kom til Verden som Søn af en bondefødt Officer. Han var det yngste Barn
af tolv. Kun et Aar gammel blev han faderløs, kun elleve Aar gammel
moderløs; saa tidligt blev den Forældreløses Præg af Ensomhed og
Uafhængighed paatrykt hans Sind.
Faderen er mærkværdig. Christen Nielsen 21 , der synes at have optaget
Tilnavnet Holberg fra en af de tre Gaarde af dette Navn i Thrøndelagen, var en
tapper Mand, der fra simpel Soldat svang sig op til Oberstløjtnant, et næsten
enestaaende Træk i hin Tid, hvor saa godt som alle Hærens Officerer, hvis de
ikke var af adelig Æt, var indvandrede Fremmede: Tyskere, Kurlændere,
Polakker, Hollændere, Svenske, Skotter og Irlændere. Han maa have
udmærket sig i høj Grad i Kampene om Norge under Gyldenløve.
Fra ham har Sønnen rimeligvis arvet sin Tilbøjelighed til Rejser og Eventyr; thi
han havde i sin Ungdom været baade i maltesisk og venetiansk Krigstjeneste
og havde af Lyst til at se sig om i Verden gennemvandret Italien paa sin Fod.
Sønnen meddeler ikke dette Træk og har maaske ikke kendt det, men det
synes, som om den Drift, hvorom det vidner, har ligget ham i Blodet.
Der gik Ry af denne Fader, og Sønnen anfører med Stolthed Udraabet: »Ak, er
I Christen Nielsens Søn!«, der blandt Officerer og Menigmand gærne var
Indledning til en Opregning af Faderens Dyder. Fra ham har Sønnen rimeligvis
havt sin Fantasi og sit Mod: hans Vid synes at stamme fra mødrene Side; han
betegner sin Morbroder, Peder Lem 22 , som et saare vittigt Hoved og en
vidunderligt munter Mand (miræ festivitatis) 23 . Familien var selv efter Faderens
Død velhavende, men Bergens Brand i Aaret 1686 ødelagde aldeles dens
Velstand.
Saasnart Drengen kunde tale, blev han sat i Byens tyske Skole; Dansk lærte
han af Smaadrengene paa Gaden. Efter et Ophold hos en Slægtning i
Gudbrandsdalen 24 gik han fra sit tolvte til sit attende Aar i Bergens Latinskole,
hvis Rektor Søren Lintrup 25 — senere Universitetsprofessor og som saadan
Holbergs Kollega — var en dygtig Latiner og en i Tidens Stil fremragende
Teolog, men især en anset akademisk Disputator. Han indførte derfor latinske
Disputationer i sin Skole, ja refererede dem selv i et i Lübeck udkommende
lærd Tidsskrift, hvor Disciplenes Navne og deres vise Ord om »Naaden og
21 Se biografisk artikel s. 165.
22 Se »Ludvig Holbergs Tre Levnedsbreve 1728-1743« ved Aage Kragelund, Gad, København
1965, bd. 1, s. 21 f. Se slægtstavlen s. 163.
23 Uglebogsudgaven har kursiv.
24 Sognepræst Otto Munthe (f. 1659, d. 1733), Fron, Oppland, Norge. Se »Ludvig Holbergs
Tre Levnedsbreve 1728-1743« ved Aage Kragelund, Gad, København 1965, bd. 1, s. 13 f. Se
slægtstavlen s. 164.
25 Se biografisk artikel s. 221.
19