Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Frederik Rostgaard (1671-1745), filolog, statsmand
Af E. Holm
Gehejmearkivar, Oversekretær, videnskabelig Samler og Legatstifter, var født paa
Herregaarden Krogerup i Nordsjælland 8. Nov. 1671; hans Forældre vare nedennævnte Hans
R. og dennes 2. Hustru. Ved Faderens Død 1684 stod han som en forældreløs Dreng; men
Formuesforholdene vare gode, saaledes at han kunde faa en omhyggelig Undervisning og
videregaaende Uddannelse. Efter at have været i Huset hos Rektoren ved Kjøbenhavns Skole
Peder Foss blev han privat dimitteret af denne 1687; han havde den senere Justitiarius i
Højesteret Villum Worm til Formynder og boede som Student flere Aar hos den bekjendte
Hofpræst Hector Gotfred Masius 440 . Velstaaende, som han var, drev han forskjellige frie
Studier, holdt af at gaa paa Bibliotheker og begyndte som ganske ung Student paa at anlægge
Samlinger af Bordings og andre danske Digteres Arbejder, særlig saadanne, der vare paa
Latin.
Efter et Par kortere Udflugter, til Skaane og til Nordtyskland, rejste han 1690 til Udlandet, og
det for at blive hele 9 Aar borte. Han opholdt sig først i Tyskland, især i Giessen, hvor det var
hans Hovedstudium at lægge sig efter Retsvidenskab, men saaledes at han tillige studerede
Arabisk. I Foraaret 1692 drog han til Holland, idet han selvfølgelig her gjorde Leiden til sit
Hovedopholdssted, og skjønt han ikke lagde Juraen til Side, blev det dog fra nu af
Sprogvidenskaben, der tog ham fangen under hans Ophold i Udlandet. Han fandt tillige
Lejlighed til her at udgive sine Samlinger af danske Forfatteres latinske Digte (1693) under
Titel af »Deliciæ qvorundam poëtarum Danorum«. I Okt. 1693 kom han til England, hvor
Oxford blev hans vigtigste Opholdssted, og hvor han foruden at gjøre danske sproglige Studier
især kastede sig over Oldtysk, Oldengelsk og Græsk. Paa disse forskjellige Omraader gjorde
han betydelige Samlinger, i det han lod tage Afskrifter af vigtige gamle Haandskrifter.
Nytaarsdag 1695 kom han til Paris, der bød ham saa meget, at han blev der i 3 Aar. Her som
andre Steder føjede han til sine Studier ivrig Omgang med ansete lærde i forskjellige Fag; men
for Parises Vedkommende kan endnu tilføjes, at han ogsaa var fængslet ved et
Kjærlighedsforhold til en Dame, der fødte ham en Søn og en Datter, som han senere lod
komme til Danmark og der tog sig af. Et Skrift, han udgav i Paris om, hvorledes et Bibliothek
bedst skulde ordnes, er et Vidnesbyrd om, i hvilken Grad Bogsamlinger interesserede ham, og
han indkjøbte da ogsaa Bøger i Mængde til sig selv. 1698 gik Rejsen syd paa til Italien, og han
naaede her lige ned til Sicilien med en Udflugt til Malta, fortsættende alle Vegne, hvor det lod
sig gjøre, sine Undersøgelser om værdifulde Haandskrifter og Bøger.
Omsider maatte der dog en Ende paa dette omflakkende Liv, under hvilket han med rette
kunde sige, at »Studier vare hans højeste Inklination«, og i Nov. 1699 stod han atter i
Kjøbenhavn. Hvilke Skatte af Samlinger baade af Haandskrifter og af Bøger bragte han ikke
hjem! Hvilket mageløst Fond havde han ikke til at kunne i Hjemmet begynde et virksomt,
producerende Liv som Videnskabsmand, især da han havde i det mindste nogen Formue i
Ryggen! Men det kom til at gaa anderledes. Hvor flittig han end var, naar det gjaldt om at
læse og samle, fattedes det ham helt paa den Hengivelse i visse bestemte Arbejder, paa den
Tilsidesættelse af alt andet ikke mindre end paa den Evne til at forme og gruppere, der
behøves for at blive virkelig Videnskabsmand. Hertil kom en ikke ringe Forfængelighed, der
glædedes ved ydre Glans, og Lyst til at spille en Rolle i den ydre Verden. Nu traf det sig ogsaa
saaledes, at han, uvist hvorledes, kom i Forbindelse med Rigets indflydelsesrigeste
Personlighed, Storkansleren Conrad Reventlow 441 , der besluttede at knytte ham, den
kundskabsrige og arbejdsdygtige Mand, til sig. I det Reventlow anbefalede ham til Kongen,
fordi han »havde øvet sig i saadanne Videnskaber, som den bør have, som skal sættes over et
kongeligt Arkiv«, fik han ham udnævnt til Gehejmearkivar 9. Marts 1700. Det var unægtelig et
Embede, der kunde tænkes at passe godt til R. med hans lærde Fordannelse. Men
Storkansleren havde imidlertid ogsaa en anden Bestemmelse med ham. 2 Maaneder efter, at
440 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
441 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
237