Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Christian Reitzer (1665-1736), jurist, bogsamler
Af G.L. Wad
Reitzer var Søn af Assessor 433 i Skatkammerkollegiet, tidligere Sekretær i tyske Kancelli,
Jørgen R. (d. 1676) og Anna Fabricius, er født i Kjøbenhavn 3. Okt. 1665. Efter at være bleven
Student fra Hovedstadens Skole 1683 studerede han ved Universitetet, indtil han 1686,
følgende Tidens Skik, søgte videre Uddannelse ved fremmede Universiteter. Hans Rejse gik
over Nederlandene, med Studieophold i Leiden, Frankrig, Schweits og Tyskland. Efter sin
Hjemkomst 1689 opnaaede han Tilsagn om det juridiske Professorat ved Universitetet,
hvorefter han 1690 atter drog til Tyskland for yderligere at gjøre sig skikket til dette Embede.
Hans Hovedophold faldt væsentlig i Halle, hvor den berømte Jurist Chr. Thomasius docerede,
og her fra kaldtes han 1692 hjem for at overtage Professoratet efter Cosmus Bornemanns
Død. Med dette Embede forbandt R. fra 1709 tillige Embedet som Assessor i Højesteret med
Justitsraads Titel og fra 1712 som Assessor i Overadmiralitetet; 2 Gange var han Universitetets
Rektor, og 1721 blev han Etatsraad. 1723 gik han over i en ganske anden Virksomhed, da han
udnævntes til Stiftamtmand over Throndhjems Stift og Amtmand over Throndhjems Amt, en
Forandring i Livsstilling, der vistnok stod i Forbindelse med Salget af hans Bibliothek, som ndfr.
skal omtales. Under et Besøg, han i Begyndelsen af 1725 gjorde i Kjøbenhavn, fik han Ordre til
at indtage den ved Biskop Deichmans Hjemrejse til Norge ledigblevne Plads i den til
Undersøgelse af adskillige Embedsmænds Forhold til Forordningen af 23. Okt. 1700 om
»Skjænk og Gave« (jvfr. IV, 236) nedsatte Gehejme-Inkvisitionskommission. Som Grund til, at
netop han fik dette odiøse 434 Hverv, anførtes, at han fra sit mangeaarige Arbejde i Højesteret
maatte have god Kundskab om, hvad der var passeret til Rettens Forvendelse. For Højesterets
Vedkommende blev det væsentligste Resultat, at 2 af Assessorerne afskedigedes. Formentlig
har hans Virksomhed i denne Sag givet Anledning til, at R. 1726 blev forflyttet til Aalborg som
Stiftamtmand samt Amtmand over Aalborghus, Aastrup, Børglum og Sejlstrup Amter, fra
hvilke Embeder han dog kort efter Frederik IV s Død 1730 afskedigedes, en Afskedigelse, der
vistnok stod i Forbindelse med Christian VI's Uvilje mod den berygtede Kommission og de
Mænd, der havde haft Sæde i den. R. flyttede snart efter til Flensborg, hvor han døde 29.
Febr. 1736. Kort efter sin Afskedigelse havde han mistet sin Hustru, Marie f. Schou (ell.
Rhode) (d. 28. Dec. 1730, 68 Aar gammel), som han havde ægtet i Kjøbenhavn 10. Sept.
1705; hun var Datter af Renteskriver Jens Sørensen.
R. hørte til den Slags grundige lærde, der i den Grad fordybe sig i Studierne, at de sjælden
overkomme at gjøre Resultaterne af disse tilgængelige for andre i trykte Værker; i Litteraturen
haves derfor fra hans Haand kun nogle juridiske Disputatser og en Universitetstale foruden en
Oversættelse af et af Ovids Klagebreve. Ved Siden af hans Hovedfag, det juridiske, var det
Historiens Studium, der tiltrak ham. 1701 ansøgte han Kongen om Tilladelse til at benytte saa
vel det kongelige Arkiv som Raadstuearkivet for at kunne skrive Kjøbenhavns Historie, og
1705 tillod Kongen ham at faa Underretning af Arkiverne og Kancellierne til Brug ved
Udarbejdelsen af en Christian V's Historie; om han virkelig s. A. er bleven udnævnt til kongl.
Historiograf, er ikke sikkert. Senere havde han Planer om at omarbejde Niels Krags Christian
III's Historie. Hvor meget der kom ud af R.s Studier, kan ikke nu afgjøres, da han selv inden
sin Afrejse til Throndhjem tilintetgjorde sine Samlinger, efter at han forud havde skilt sig ved
sit Bibliothek. I dette havde han sat baade alt, hvad han havde arvet, og hvad han »ved et
stille, enfoldigt Levned« havde erhvervet, i det han i en lang Aarrække fra sin tidligste Ungdom
havde kjøbt Bøger saa vel i Indlandet som i Udlandet. Det var derved lykkedes ham at samle
et sjælden udmærket Bibliothek paa o. 17.000 Bind, af hvilke over de 2 Tredjedele angik
Historien. Med sjælden Uegennyttighed undte han andre lærde Adgang til denne Skat; om
Gram 435 hedder det, at hver en Bog i det hele Bibliothek var ham bekjendt, og Holberg 436
433 Se om assessor'er s. 315.
434 Betyder nok nærmest 'ubehagelige' eller snarere et hverv man ville blive angrfebet for,
ikke 'moralsk forkastelige og angribelige'.
435 Se biografisk artikel s. 199.
436 Måske var det Reitzer der opfordrede Holberg til at skrive sin bog om Folke- og
Naturretten?
235