Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Fysik, Litteraturhistorie samt det tyske og franske Sprog. Han paastod, at Latin og Græsk ikke
vare nok til Ungdommens Udvikling, men at der fordredes noget mere, hvorved Synskredsen
kunde udvides og Færdigheder erhverves til det praktiske Livs Behov. Kongen billigede
Forslaget, og »Seminarium Fridericianum« oprettedes 1750 (ophævet 1808). Ogsaa her viser
P. sig som den praktiske Mand, der var langt forud for sin Tid. Stillingen over for Byens
Gejstlighed var meget vanskelig. De gjenstridige Præster vare ansatte paa Indstilling af
Kirkeinspektionskollegiet, der ikke tog noget Hensyn til hans Klager. Han maatte derfor
henvende sig til Kancelliet eller direkte til Kongen, men selv her fandt han ikke den nødvendige
Støtte, og Forholdet blev ikke væsentlig forandret i hans Embedstid. P. var en dygtig Visitator,
ikke yndet af Præsterne, men vel modtaget af Bønderne, der kaldte ham »en gemejn
Mand« 423 . Almuens daglige Syssel og Naturen i dens storartede Udfoldelse fængslede hans
Opmærksomhed. Hos Præster, Jægere og Fiskere søgte han Oplysninger om Almuens Sæd og
Skik, om Sproget, om Landets Favna, Flora osv. Hvad han havde samlet, gjennemarbejdede
han, naar han kom hjem i Bispegaarden, og paa dette Grundlag udgav han 1752—53 »Forsøg
til Norges naturlige Historie«, for Norges Vedkommende det første Arbejde i denne Retning, et
Værk, der ogsaa fandt fortjent Anerkjendelse i Udlandet. Han er i øvrigt her stærkt paavirket
af Svenskeren Linné. Samtidig hermed udgav han 4. Theils i. Bd. af sine »Annales ecclesiæ
Danicæ«. Tillige udsendte han aarlig sine Hyrdebreve til Præsteskabet i Bergens Stift,
Pastoralanvisninger i kortfattet Begreb, senere sammenarbejdede i hans »Collegium
pastorale«.
Ligesom P. i sin Tid havde søgt bort fra Kjøbenhavn, fordi han fandt sin Stilling rokket,
saaledes var det ogsaa Vanskeligheder, dog af mere forargelig Karakter, der bevægede ham til
at forlade Bergen. 1754 søgte han Rejsetilladelse til Kjøbenhavn. Den egentlige Grund, som
dog ikke blev nævnet, var en skammelig Beskyldning af Bergens Viceborgmester Garboe 424 (V,
565), der var bleven Fader til et Barn ved en ugift Datter af Bergens Politimester Mathiesen.
For at komme ud over disse Vanskeligheder lod han 425 i en Provsteprotokol i Jylland, hvor
Barnet blev døbt, tilføre, at P. delte Beskyldningen for Paterniteten med ham 426 . P. fik dog
fuldstændig Oprejsning for denne Tort, men vendte ikke tilbage til Bergen.
Grev J. L. Holstein 427 (VIII, 37), P.s Velynder, der var Universitetskansler, trængte til en
praktisk Mand, som kunde støtte ham i hans Bestræbelser for at omordne de mange uheldige
Forhold ved Universitetet, der den Gang var i stærkt Forfald. Valget faldt paa P., som
udnævntes til Prokansler 1755. Han skulde gaa Kansleren til Haande i alt, hvad der angik
Universitetet, og især have Tilsyn med Økonomien og Stipendierne. Hvert Aar skulde han
indgive Beretning til Kongen om Universitetets Virksomhed, og dersom Misbrug og
Forsømmelser ikke kunde afhjælpes med det gode, skulde han derom gjøre særlig Indstilling.
Tillige paahvilede det ham at holde pastoraltheologiske Øvelser med de theologiske
studerende. Skjønt han satte stor Kraft ind paa at løse den Opgave, man havde stillet ham,
udrettede han dog saa godt som intet. Efter hans Forslag bleve Præstekaldene delte i Klasser,
svarende til Hovedkaraktererne ved Embedsexamen, og det skyldes vistnok ogsaa ham, at
slesvigske Studenter fik Adgang til Kommunitetet 428 og andre Stipendier. Men til Held for
Universitetet strandede hans Forsøg paa at faa sat igjennem, at det skulde sælge sit
Jordegods, og da han vilde gjennemføre en bedre Ordning af Lærervirksomheden og tvinge
Professorerne til at anvende større Flid med Hensyn til Forelæsninger og Disputatser, særlig
423 Omtrent det samme som 'et ganske almindeligt menneske'.
424 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
425 Dvs. 'Garboe'.
426 Betyder formentlig at Garboe hævdede at Pontoppidan også kunne være faderen.
427 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
428 Kommunitetet var en stiftelse der havde tilknytning til Københavns Universitet. Den
vigtigste aktivitet var driften af Regensen, derudover blev der ydet pengestøtte til
bespisningen af fattige studerende. se: http://www.regensen.dk/historie/historie.php
232