Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Lejlighed til at forøge, da han paa Grund af sin ansete Stilling uden Vanskelighed fik Adgang til
Hovedstadens Bibliotheker og, hvad der var af større Betydning, til Statens forskjellige
Arkiver; dog var han ikke altid heldig i Valget af de Mænd, han brugte som Afskrivere og
Korrektører. Iblandt de Skrifter, han udgav i denne sin anden Forfatterperiode, skal først
nævnes »Marmora Danica« (I—II, 1739—41), indeholdende mærkelige 419 Indskrifter, samlede
fra alle danske Landskaber, især af Ligstene og andre kirkelige Monumenter. Meget er her
gjengivet, som senere er gaaet tabt. Skjønt Gjengivelsen er i høj Grad upaalidelig, yder han
dog her værdifulde Bidrag især til Personalhistorien. Ogsaa maa nævnes hans »Gesta et
vestigia Danorum extra Daniam« (I—III, 1740—41), fordi det vidner om stort Kjendskab til
Udlandets historiske Kilder, men ellers er det et meget kritikløst Arbejde. Særligt maa derimod
fremhæves hans »Annales ecclesiæ Danicæ« (1.—3. Theil, 1741—47), som med alle sine
Svagheder er et Værk af blivende Betydning. 1742—43 udgav han »Menoza, en asiatisk Prins,
som drog Verden rundt og søgte Kristne« (I—III), et Skrift, der i Form af en Rejsebeskrivelse
giver Tidens religiøse Karakteristik saa vel i Udlandet som i Danmark — en Form, der giver
Anledning til frimodige Udtalelser om mange Forhold, som ellers ikke let kunde fremsættes i
hine Tider. Det blev oversat paa flere fremmede Sprog og i Udlandet fortsat af en anonym med
3 nye Tomer.
1747 blev Bergens Bispestol ledig. Stiftet havde i lange Tider været slet styret 420 , og
Regeringen søgte en kraftig og praktisk anlagt Personlighed, der kunde gjenoprette den Orden,
der i høj Grad tiltrængtes. Den henvendte sig til P., der var villig til at modtage Kaldelsen. Han
havde i sin Ungdom faaet stor Interesse for norske Forhold og var desuden træt af
Hoftjenesten, men den nærmeste Grund var dog vist den, at han ønskede at komme bort fra
Hovedstaden, hvor han af forskjellige Grunde ikke nød den samme Anseelse som tidligere,
maaske særlig paa Grund af hans forargelige Strid med J. Langebek 421 (X, 54). Han tiltraadte
først sit nye Embede 1748 og blev 1749 Dr. theol. ved Kongehusets Jubelfest. Han greb strax
kraftig ind for at gjennemføre en fornuftig Orden i Stiftsstyrelsen, men havde store
Vanskeligheder at overvinde baade over for Præster og Lægfolk. Forordningen om Almueskoler
(1739) havde ikke taget tilstrækkeligt Hensyn til de norske Bygdeforhold og var derfor ikke
bleven gjennemført. Ved en bestemt Optræden fik han dog i forholdsvis kort Tid
Skolefundatserne i Orden. Men der manglede Lærere. 1749 fik han Regeringens Tilladelse til at
oprette et Skolelærerseminarium. Samtidig dermed udgav han en Anvisning for Skolelærere og
anbefalede en Slags indbyrdes Undervisning til Lettelse i Skolegjerningen. Allerede 1751 havde
han indsat Lærere i de fleste Præstegjæld i Stiftet. Almueskolevæsenets Ordning i Norge
skyldes væsentlig P. Latinskolen i Bergen var, da han kom der til, i fuldstændig Opløsning,
men allerede 1749 havde han ført Undervisningsforholdene ind i en god Gænge 422 . Denne
Skole var den eneste, der endnu havde en Lector theol. Den sidste døde 1749. P. foreslog da,
at Lektoratets store Indtægter med Tillæg af Renterne af Skolens Kapital skulde bruges til
Oprettelsen af et Seminarium for 12 Elever, som skulde undervises i Moralfilosofi, Mathematik,
419 Betyder 'bemærkelsesværdige'.
420 De forrige biskopper var – ifølge Holberg's 'Bergens Beskrivelse',
http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=bgbeskriv&sideid=90&innhaldid=12&storleik=
Magister Niels Smeed (biskop 1711-1716), [Clemens Smitt] Clemens Schmidt (biskop 1716-
1723), [Detleff Müller] Marcus Müller (biskop 1724-1731) og Oluf Bornemann (biskop 1732-
1747); noget længere tilbage var Ludvig Munthe (Holberg's oldefar) biskop.
Efter Pontoppidan fulgte først Ole Tidemand (biskop 1755-1762), derefter Frederik Arentz
(biskop 1762-1774), der var gift med en Holberg. Kritikken i artiklen ovenfor er formentlig
rettet mod henholdsvis Marcus Müller og Oluf Bornemann. (Biografiske artikler over
biskopperne vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.)
Der kan findes en oversigt over norske biskopper på:
http://www.kirken.no/index.cfm?event=downloadFile&nodeid=24207
421 Se biografisk artikel s. 216.
422 Fredrich Christian Holberg Arentz – se biografisk artikel s. 180 - blev rektor for skolen i
1781.
231