Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Glaubensspiegel«, et Andagtsskrift, der er vel bredt i sit Anlæg, men vidner om en omfattende
Læsning af fransk, engelsk og tysk asketisk Litteratur. Det blev senere oversat paa Dansk
(»Troens Spejl«, 1740) og fandt betydelig Udbredelse. Ogsaa dette Skrift indviklede ham i en
Polemik, denne Gang med en Rostocker-Professor, der vist var sat ud paa ham af ovennævnte
H. C. Brandt. Men mærkeligt 416 er det, at han under alt dette fik Tid til at samle det store Stof,
som blev Grundlaget for hans senere bekjendte topografiske og historiske Arbejder. Han
gjennemlæste i denne Tid alt, hvad han kunde komme over af topografiske og historiske
Skrifter om danske Forhold, og medens han gjorde omfattende Uddrag af disse, søgte han
Forbindelser rundt om i Provinserne, især iblandt Præsterne, der sendte ham Oplysninger om
Indskrifter i Kirker og Optegnelser i Kirkebøger. Lokale Sagn og ejendommelige Skikke iblandt
Almuen løb ogsaa ind med, og selv nyttede han Lejligheden til i sine egne Omgivelser at gjøre
Iagttagelser om den sønderjyske Almues Leveskik og Livsopfattelse. Paa dette Grundlag udgav
han 1729 »Memoria Hafniæ«, en kort Beskrivelse af Kjøbenhavn, 1730 »Theatrum Daniæ«, en
Beskrivelse af Kongeriget og Slesvig, Forløber for »Danske Atlas«, og 1734 »Kurzgefasste
Reformations-historie der dänischen Kirche« som en Prøve paa den danske Kirkes Historie,
hvis Udgivelse han forberedte. Alle disse Skrifter skrev han paa Tysk, som han selv siger, fordi
han havde sat sig til Opgave at retlede Udlændingers Opfattelse af danske Forhold. Allerede fra
første Færd af har han altsaa haft sin Arbejdsplan lagt, men det skal dog tilføjes til anden
Mands Ære, at Stødet dertil vistnok, efter P.s egen Oplysning, skyldes den bekjendte jyske
Præst Chr. L. Tychonius 417 . Men under dette omfattende Arbejde glemte han dog ikke sin
Præstegjerning. Han holdt Bibellæsning baade Sommer og Vinter og fik oprettet et
Præstekonvent, der dog ophørte, da han, der var dets egentlige Leder, kaldtes til en anden
Præstegjerning.
1734 blev han Slotspræst paa Frederiksborg og Sognepræst i Hillerød og Herlev, 1735 dansk
Hofpræst i Kjøbenhavn og Meddirektør ved de fattiges Væsen, 1738 extraordinær Professor i
Theologi, 1740 Medlem af Missionskollegiet og Meddirektør for Waisenhuset. I Anledning af
Reformationsfesten 1736 udgav han »Everriculum fermenti veteris«, en Paavisning af
Levninger af hedensk og katholsk Overtro, som endnu fandtes i Danmark og Norge. Stoffet
havde han udskilt af de store Samlinger, der senere fremkom i »Danske Atlas«. S. A. blev det
ved Kongebrev overdraget ham at udarbejde en Katekismusforklaring og en ny Salmebog.
Forklaringen udkom allerede 1737, kaldet »Sandhed til Gudfrygtighed«, og blev 1738 befalet
indført overalt i Danmark og Norge. Denne Forklaring havde store Fortrin fremfor de tidligere
saa vel med Hensyn til Stoffets Ordning som med Hensyn til Simpelhed og Klarhed i
Behandlingen, men hele Fremstillingen var gjennemtrængt af den pietistiske Grundanskuelse.
Bisper og Præster af den orthodoxe Skole 418 rejste derfor alvorlig Modstand imod dens
Indførelse, og en Præst, som bestemt vægrede sig ved at bruge den, blev afsat, men efter
nogle Aars Forløb tabte Misfornøjelsen sig, og Bogen vedblev at være i Brug, indtil den afløstes
af Balles Lærebog. Et Udtog af den bruges endnu i Norge. Den nye Salmebog (1740), der til
Kingos Salmer føjede Brorsons og nogle Oversættelser fra Tysk, mødte ikke den samme
Modstand, vel nærmest fordi der ikke blev givet noget Paabud om dens Indførelse, og Valget
altsaa var frit.
P. var Medlem af Videnskabernes Selskab siden dets Stiftelse, og til den første Række af dets
Skrifter har han ydet gode Bidrag. De store Samlinger, han sad inde med, fik han yderligere
416 Betyder 'bemærkelsesværdigt'.
417 Se biografisk artikel s. 259.
418 'De ortodokse' så pietisterne som 'sværmere', der satte den personlige Gudsopfattelse
over for 'den rette lære'. I modsætning til den ortodokse kirke (som var stærkt hierarkisk) var
der – ejendommeligt nok – både et stærkt demokratisk og et stærkt autokratisk element i den
pietistiske bevægelse; det var stort set den statsforbundne pietisme der satte sig igennem.
Blandt de pietistiske initiativer i Danmark var etableringen af Vajsenhuset, udgivelsen af en
salmebog, Brødremenighedens etablering i Christiansfeld, indførelsen af konfirmationen
(1736), missionsaktiviteter i Grønland, Vestinden, Trankebar og Afrika. Endelig må nævnes
mange aktiviteter på undervisningsområdet. Brorson var fremtrædende som pietistisk
salmedigter. Kong Christian 6' understøttede pietismen og sikrede gennemførelsen af
teaterforbuddet.
230