Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

flere af Tidens celebre Retstrætter gjorde hans Indlæg, naar Kommissorium var sat, ogsaa
Udslaget. Det var saaledes en indgribende og vidtrækkende offentlig Virksomhed, L. udøvede i
mere end 30 Aar. Undertiden klagede man vel over hans Langsomhed til at træffe Afgjørelser;
dog denne fremgik ikke af Uvirksomhed, men nødvendiggjordes ved hans omhyggelige Drøften
af Sagens forskjellige Sider og af hans udprægede Retfærdighedsfølelse.
L.s store Embedsgjerning bevirkede dog ikke, at han derover glemte Muserne. Sin Kjærlighed
til Digtekunsten lagde han for Dagen fra tidlig Ungdom. Han søgte at virke for dansk Poesi ved
sin »Samling af smukke danske Vers« (1742). I Udgaven 1769 af T. Reenbergs »Poetiske
Skrifter« har L. ogsaa stor Del, og han skrev Anmærkningerne dertil. Blandt hans egne
poetiske Arbejder har hans berømte Satire »Tossernes Lyksalighed«, indrykket i 2. Stykke af
»Forsøg i de skjønne og nyttige Videnskaber« (1764), og som ender med de ofte citerede Ord:
»Lyksalig Claus, der har en Hjærne, der er tom!«, vundet mest Udbredelse. I Haandskrift (Ny
kongl. Saml., 4°, Nr. 830 c) haves en Samling danske Digte af ham. Ellers benyttede han mest
det latinske Sprog til sine Vers. Da det nys stiftede svenske Vitterhedsakademi udsatte en
Præmie for det bedste latinske Digt om Carl Gustavs Tog over Bæltet, vandt L. Prisen (1755).
Det er i Forbindelse med et Digt om Musikkens Oprindelse (»De origine musices«) og adskillige
latinske Oversættelser af Pope, Klopstock o. fl. indrykket i et Bind »Carmina« (1775; 2.
forøgede Udg. 1784), som indledes med hans Avtobiografi. Af Holbergs Vittighedsværker var
han stor Ynder, og han har væsentlig Andel i Kvartudgaven 395 af »Peder Paars« (1772), hvortil
han skrev Forerindringen. Molière, Corneille og Voltaire vare hans Yndlingslæsning, men med
Shakspeare [Shakespeare] kunde han ikke forsone sig. Han var en af Stifterne af »Selskabet
til de skjønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse« og øvede ogsaa gjennem dette Selskab
en betydelig Indflydelse paa sin Tid som Smagsdommer. Dog ikke blot Poesien fængslede
ham. Han drev ogsaa historiske, sproglige og retsvidenskabelige Studier. I Videnskabernes
Selskabs Skrifter findes flere Afhandlinger af ham om det danske Møntvæsen i ældre Tid og
Rettelser og Tillæg til Osterson Weyles »Glossarium«. Han deltog ligeledes i Redaktionen af
Selskabets historiske Almanakker. Medlem blev han 1750 og ved Hielmstiernes 396 Død 1780
Selskabets Præsident, hvilken Stilling han beklædte til sin Død; men hans Indflydelse paa
Selskabet har i øvrigt næppe været stor. Allerede 1746 var han bleven optaget i Selskabet for
Fædrelandets Historie og Sprog.
Med Landets bedste Mænd plejede L. Venskab og fortrolig Omgang. Hielmstierne 397 , Suhm 398 ,
Langebek 399 hørte til hans nærmeste Kreds. Strax efter sit Bryllup havde han solgt Mørup og
havde til sin Død en tarvelig Familielejlighed i Snaregade i Kjøbenhavn. En stor Del af Aaret
opholdt han sig paa en lille Gaard, han havde kjøbt i Nærum, hvor Landvæsen og
Havedyrkning fængslede hans Interesse. Her fra gjordes der stadige Besøg til Suhm i Øverød,
Hielmstierne paa Kaningaarden og Langebek paa Springforbi; Afstandene vare ikke store.
Gudstjenesten om Søndagen forsømte han aldrig, hverken i Byen eller paa Landet, og ved sin
Hjemkomst nedskrev han udførlig Dispositionerne i de hørte Prædikener i sine Skrivkalendere.
Disse begyndte han at føre 1745 — i Begyndelsen paa Fransk og efter Konferensraad v.
Støckens 400 Exempel — og vedblev dermed til et Par Dage før sin Død. De ere endnu bevarede
(1745—69 paa det st. kongl. Bibl. med Undtagelse af 3 Aargange paa Universitetsbibl., 1770—
88 i Rigsarkivet) og indeholde foruden detaillerede Familienotitser højst interessante
Optegnelser om Dagens Begivenheder og Tidens politiske og litterære Forhold. Kalenderne ere
vel delvis flittig benyttede af historiske Forfattere, men fortjente at offentliggjøres ved Trykken
udtogsvis i Sammenhæng. Ved disse Optegnelser kan man ogsaa forfølge L. s mangeartede
Læsning og høre hans Domme over det læste. Han besad en fortrinlig og kostbar Bogsamling,
395 Se om bogformater s. 315.
396 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
397 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
398 Se biografisk artikel s. 248.
399 Se biografisk artikel s. 216.
400 Måske tænkes der på gehejmeråd Christian v. Støcken (1694-1762)?
224