Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Bolle Willum Luxdorph (1716-1788), jurist, embedsmand
Af A. Jantzen
Luxdorph var Gehejmeraad, Sønnesøn af [Bolle Luxdorph] og Søn af Oberst Christian L. (d.
1726) og Susanne Magdalene f. Worm (d. 1735). Han blev født i Bispegaarden i Kjøbenhavn
24. Juli 1716. Han blev opkaldt efter sin Bedstefader paa fædrene og mødrene Side. Biskop
Christen Worm, i hvis Bolig han blev født, var hans Morbroder. Hans Fader deltog med Ære i
Krigene under Frederik IV, men døde allerede, før Sønnen var fyldt 10 Aar.
Moderen tog som Enke fast Ophold paa Hovedgaarden Mørup (ved Ringsted), som Familien
ejede; men Indkomsterne vare kun smaa. 2 Tredjedele heraf anvendte hun paa Sønnens
Opdragelse; med den lille Rest bestred hun sine egne Udgifter og betænkte fattige. Der
herskede den inderligste Fortrolighed mellem Moder og Søn. 7 Aar gammel fik han til Lærer
den senere Provst Holger Rørdam (d. 1783), som underviste ham i 7 Aar, og til hvem han i
hele sin Livstid følte sig inderlig knyttet i Taknemmelighed og Hengivenhed. 1733 blev han
privat dimitteret til Universitetet og begyndte efter Moderens Ønske at studere Lovkyndighed;
men samtidig fordybede han sig i Læsningen af Oldtidens klassiske Digtere, baade de latinske
og græske. Allerede det følgende Aar (1734) blev han ansat som Sekretær i danske Kancelli,
og som saadan tilfaldt det ham ogsaa efter Omgang at føre Protokollen i Højesteret. 1738 blev
han Vicelandsdommer i Sjælland. Begge Stillinger vare ulønnede, og hans Indkomster af
Mørup, som han havde overtaget efter Moderens Død, kun smaa. Men her i Barndomshjemmet
viede han al sin Fritid til litterære Sysler og studerede sine kjære Oldtidsdigtere. Kun faa
Fordringer stillede han til Livet; men en ulykkelig Ildsvaade 1743 lagde hans Gaard i Aske; al
den indbjærgede Sæd blev et Rov for Luerne, og truende Fattigdom stod for ham. Imidlertid
blev han 1744 Assessor 391 i Højesteret, og Aaret efter (14. Juli 1745 392 ) ægtede han Anna
Bolette de Junge, Datter af Konferensraad Severin de J. (VIII, 619). Hun bragte ham ikke
Midler; men med hende levede han et sjælden lykkeligt, dog barnløst Ægteskab i 36 393 Aar;
hendes Død (14. Juni 1781) voldte ham den dybeste Hjærtesorg og knækkede hans Livsmod.
Som Dommer vandt L. hurtig Anerkjendelse for sin Skarpsindighed og store
Samvittighedsfuldhed, og da Stillingen som Generalprokurør blev ledig 1749, vandt det
almindeligt Bifald, at dette ansvarsfulde og vigtige Embede overdroges ham. Mangfoldige
Erklæringer, hvorefter Regeringen afgjorde Sagerne, skyldes ham, og de bedste af hin Tids
Forordninger har han konciperet. 1753 blev han Maitre des requêtes 394 , og en omhyggeligere,
retfærdigere Mand til dette møjsomme Arbejde kunde næppe findes. Han varetog Embedet til
Maj 1771, men var imidlertid nogle Maaneder i Forvejen bleven Deputeret i danske Kancelli.
Dettes 1. danske Departement blev ham underlagt, og 1773 blev han 1. Deputeret i Kancelliet.
1760 var han bleven Etatsraad, 1766 Konferensraad, 1774 hvid Ridder og tog til Devise: »In
spe, qviete fortis«; 1777 Gehejmeraad. Saaledes beklædende en af de vigtigste
Embedsstillinger i Landet og paaskjønnet med de største Æresbevisninger oplevede han sit 70.
Aar. Da tilstødte ham et ulykkeligt Fald, som længe holdt ham til Sygesengen. Heftige Anfald
af Kolik foruden Podagra røvede ham yderligere Arbejdskraft. Han havde skrevet sin Begjæring
om Dimission; men forinden den afsendtes, udløste Døden ham, 13. Avg. 1788.
Foruden sin egentlige Embedsvirksomhed, i hvilken han under de forskjellige Regeringer til
enhver Tid vidste at hævde sin høje Anseelse, var L. Medlem af en betydelig Række særlige
Regeringskommissioner; bl. m. a. skal her blot peges paa hans Arbejde i den store
Landbokommission, i hvilken hans Betænkning over Forslaget om Stavnsbaandets Ophævelse
fik væsentlig Betydning. Han sad ogsaa i Kommissionen, som paadømte Struensees Sag. I
391 Se om assessor'er s. 315.
392 Skal muligvis være: '1748'.
393 Skal muligvis være: '33'.
394 »Salmonsens Konversations Leksikon« 2' udgave skriver: »Maitre des requêtes er
Betegnelsen for en Del fr. Embedsmænd, der var knyttede til det gl. conseil du roi med det
Hverv at aflægge Rapport der om private Henvendelser, rettede til Regeringen, og en Del
andre Sager. Deres Stilling ordnedes under Ludvig XIV 1674, og de var fra da af i alt 80.
Stillingerne var arvelige og købelige og stod højt i Pris«. Luxdorph blev som generalprokurør
efterfulgt af Henrik de Stampe, se biografisk artikel s. 242.
223