Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Af endnu større Betydning for L. var det, at han 1735 kom i nærmere Forhold til den
grundlærde Professor, kongl. Bibliothekar og Gehejmearkivar H. Gram 365 . L. havde nemlig
forfattet en dansk Oversættelse af »Kristni-Saga«, som han i Haandskrift tilegnede Gram, i det
han tillidsfuldt og udførlig fortalte ham om sin tidlig begyndte og stadig fortsatte Syslen med
Fædrelandets Minder og Oldsager og om sine litterære Fremtidsplaner. Gram fattede strax
Velvilje for den unge Videnskabsdyrker, skaffede ham en Plads som Amanuensis ved det kongl.
Bibliothek og optog ham senere (1739) i sit Hus. I Bibliotheket og i Omgangen med Gram, hvis
fortrinlige Bogsamling fra nu af stod ham aaben, var der meget at lære for L., der ikke
forsømte nogen Lejlighed til at forøge sine Kundskaber, og 1737 aabnede han sin offentlige
litterære Virksomhed, da han i Forening med Ludvig Harboe 366 begyndte at udgive »Dänische
Bibliothek«, der indeholder historiske Afhandlinger, Aktstykker, Meddelelser om udkomne
Skrifter o. l. (s. VII, 84). Men da der, efter at 3 Stykker eller Bind vare udkomne af det nævnte
Skrift, indtraadte en Standsning deri (1739), var L. betænkt paa Udgivelsen af en Samling
»Monumenta Danica«, der skulde indeholde alle Haande ældre og nyere Bidrag til
Fædrelandets almindelige og specielle Historie. Vi have endnu L.s udførlige, latinske Prospectus
(af 1740) til dette Samlerværk (Suhms Nye Saml. IV, 2, 62 ff. 367 ), som dog aldrig kom for
Dagen, men hvori vi se de Planer dæmre, som siden kom til Udførelse i »Danske Magasin« og i
»Scripteres rerum Danicarum«. I de følgende Aar var L. stærkt optagen af Arbejdet paa den
danske Ordbog; men da det syntes næsten uendeligt og berøvede ham Tiden til andre Studier,
medens det materielle Udbytte for ham kun var ringe, maatte han til sidst standse dermed.
Hans flittige og omhyggelige Forarbejder fandt dog siden god Anvendelse ved Udgivelsen af
Videnskabernes Selskabs danske Ordbog.
Et talende Vidnesbyrd om L.s store Kiærlighed til Arven fra Fædrene var hans Stiftelse af det
danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog. En Kreds af yngre Mænd forenede sig
nemlig efter hans Tilskyndelse og under hans Forsæde (8. Jan. 1745) med det Formaal at
samle Bøger, Haandskrifter, Dokumenter, Portrætter, Kort, Mønter og, hvad andet der kunde
fremme Kundskaben om Fædrelandets Fortid, og at udgive en Samling af historiske Kilder,
særlig saadanne, som vare affattede i Modersmaalet, ledsagede af de fornødne Indledninger
og Oplysninger. L. var ikke blot Leder af Foretagendet, men ogsaa den, paa hvem Arbejdet i
alt væsentligt kom til at hvile. Men han havde baade Lyst og Evne, og »Danske Magasin«, der
blev Navnet paa Selskabets Tidsskrift, er et udmærket Vidnesbyrd om hans historiske Indsigt
og Grundighed. Selskabets Virksomhed hilstes med almindeligt Bifald, og det fik i Løbet af faa
Aar samlet meget værdifuldt historisk Materiale (s. »Det kongl. danske Selskabs Begyndelse
og Tilvæxt i de tre første Aar«, 1748); navnlig viste Gram 368 sig som Selskabets Velynder, ikke
mindst ved den frie Adgang, han gav L. til at benytte de rige Kilder, som Gehejmearkivet
gjemte. Kort sagt, alt saa lovende ud, og Christian VI tog 7. Jan. 1746 Selskabet under sin
Beskyttelse og gav det Tilladelse til i sit Navn at antyde dette. Samtidig trak imidlertid en mørk
Sky op over L. og hans Selskab. Han havde nemlig i det 1. Bind af »Danske Mag.« af og til
rettet en og anden Fejl i Hofpræst E. Pontoppidans 369 nys udkomne danske Kirkehistorie;
særlig havde han etsteds, uden just udtrykkelig at nævne Værket, udtalt en meget stræng
Kritik over dets Mangel paa Nøjagtighed i Specialundersøgelserne. Dette tog Pontoppidan sig
meget nær og skrev et i O. Bangs »Samling af adskillige nyttige og opbyggelige Materier«
trykt, anonymt »Brev angaaende den Dristighed, med hvilken A. Huitfeldt og andre
Historieskrivere korrigeres af det Danske Mag. s Forfattere«. Herimod udgav L. paa Selskabets
Vegne nogle »Anmærkninger«, der i en temmelig overlegen Tone, men med en knusende
Virkning imødegik Pontoppidans Brev. I sin Vaande tog denne nu sin Tilflugt til Kongen ved en
Klage, hvori han fremstillede sig som grovelig krænket paa sin Ære og bad om Oprejsning. L.
fra sin Side indgav ogsaa et Andragende til Kongen, hvori han til Satisfaktion for sig og
Selskabet ansøgte om Plads ved Universitetet som Professor i Fædrelandets Sprog og Historie,
365 Se biografisk artikel s. 199.
366 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
367 Se biografisk artikel s. 248.
368 Se biografisk artikel s. 199.
369 Se biografisk artikel s. 229.
217