Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

men skal aldrig have holdt en Forelæsning. Studenterne »brændte af Længsel« efter at høre
ham, men hans Helbredstilstand nævntes stadig som Hindring. Uvirksom synes han dog heller
ikke at have været. Imellem Sorø Akademis Manuskripter findes Betænkninger fra ham til
Kronprins Frederik angaaende Politilove for Kjøbenhavn, Kornmagasiner m. m., og en af ham
1768 udgiven Afhandling om Statens Indtægter viser, at han har været en fordomsfri og
frisindet Tænker, der dog — Samtiden roser ham herfor — ikke skilte »Statens og
Fædrelandets Interesser fra Fyrstens«. Praktisk Nytte kom han til at gjøre i det kgl. danske
Landhusholdningsselskab.
Allerede 1761 havde han fra London tilskrevet Bernstorff om det der existerende Society of
arts som en god Støtte for det økonomiske Liv, og 1765 saa det ud, som om han skulde faa
dannet et lignende Selskab her hjemme, hvad dog Frederik V's Død bragte til at strande. Da
Landhusholdningsselskabet stiftedes 1769, blev han Vicepræsident i det, og denne Post
beklædte han til 1774. Det virkede den Gang fuldt saa meget for Industrien 359 som for
Agerbruget. 1765 udnævntes han til Kommitteret i Rentekammeret, men denne Udnævnelse
gjaldt kun paa Papiret. 1762 var han bleven Justitsraad, 1770 Etatsraad og 1774
Konferensraad. Han var Medlem af det norske Videnskabernes Selskab, af Videnskabernes
Selskab i London og af Académie des inscriptions et belles lettres i Paris. Han døde 27. April
1795.
2' artikel af P. Vedel
— M. Hübner er den eneste danske Forfatter, der har vundet et varigt Navn i den folkeretlige
Litteratur. Endnu stedse citeres han som en betydelig Avtoritet, og selv hans engelske
Modstandere erkjende, at han har leveret det dygtigste Forsvar for den nevtrale Handels Ret i
Krigstid. Hans Forgængere — H. Grotius, Heineccius og Bynkershoek — havde væsentlig holdt
Statsindtægter, maatte der af dens Embedsmænd fordres Kendskab til Landbrug, Skovbrug,
Bjergværksdrift o. a. Næringsveje, i det hele en indgaaende Forstaaelse af de enkelte
Indtægtskilders Natur; alt det skulde K. uddanne Embedsmændene i. Forfattere som
Seckendorff og v. Schroder i Slutn. af 17. Aarh. docerede i Virkeligheden en saadan
Videnskab; 1727 oprettede Fr. Vilhelm I i Halle og Frankfurt a. d. O. Lærestole i Økonomi og
K.; i Kaiserslautern opstod der endog en selvstændig kameralistisk Højskole, — Begrebet K. er
i øvrigt ikke fast afgrænset, flytter Grænser med de toneangivende Videnskabsmænds og de
forsk. Tidskravs Skiften. Zincke definerer det, i sin Lærebog fra 1755 om K., som den
Videnskab, der maa til for at lære alle Næringsforhold at kende, og som derfor kan anvise Veje
til at lade Landets Erhverv blomstre; den bestaar da af Teknologi, »Politividenskab«, hvilket
nærmest vil sige Forvaltning, Økonomik og Finansvidenskab ell. K. i snæver Forstand; Justi [se
nedenfor i denne note] drager Statslære med ind i K.'s Omraade. Rau's Skrift om K. (1828)
bidrager til at rede denne Videnskabs højst uensartede Bestanddele ud fra hinanden; af dens
praktiske Lære udvikler sig den egl. Nationaløkonomi, idet Synspunktet efterhaanden forflyttes
fra den regerende Fyrstes til hele det økonomiske Samfunds Stade. — I Danmark ansattes
1770 en Professor (Fabricius) i Økonomi og K. ved Universitetet; Pontoppidan definerer K. som
Forvaltningslære; ogsaa Sorø Akademi varetog de kameralistiske Interesser (jfr. Schytte, »Om
Staternes indvortes Regering«); i Slutn. af 18, Aarh. var der Tale om at indføre en
kameralistisk Eksamen, en 1833 nedsat kommission fik samme Tanke til nærmere
Overvejelse; den K., der her foresvævede Administrationen, var nærmest knyttet til
»Kammervæsen« (jfr. Mandix, »Om det danske Kammervæsen« [1820]) endnu den
gammeldags med Statsøkonomi og Polyteknik vævede ind i hinanden; det sidste Fag blev
imidlertid udskilt, da der ved kgl. Resol. af 1848 oprettedes.en statsvidenskabelig Eksamen
ved Kbhvn's Universitet. Udtrykket K. er i øvrigt nu næsten ganske ilde af Kurs og falder, naar
det bruges, i alt væsentligt sammen med Statsvidenskab.«.
Johann Heinrich Gottlob von Justi var professor i Tyskland og et par år – 1757-1758
koloniinspektør i Danmark; han rådgav også mht den jyske hede og vedr. etableringen af
Ejderkanalen; han anses for at være en betydningsfuld forløber for Adam Smith, se:
http://de.wikipedia.org/wiki/Johann_Heinrich_Gottlob_von_Justi.
359 Betyder nærmest 'udvindings- og fremstillingsvirksomheden'.
214