Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Martin Hübner (1723-1795), naturretsforfatter
1' artikel af C. Nyrop 351
Hübner er født i Hannover, men kom tidlig til Danmark, hvor han blev opdragen. 1741 blev
han Student fra Frederiksborg Skole, noget efter Informator for Grev Chr. Holstein 352
(Ledreborg) og 1751 Professor designatus ved Kjøbenhavns Universitet. Da han var den 5. i
Rækken af designerede Professorer, besluttede han at benytte Tiden til Studier i Udlandet, og
1752 rejste han udenlands med det Lassenske Stipendium 353 for 3 Aar. Han vilde studere
Statslære, Handel og Industri 354 . Rejsen, paa hvilken han besøgte Tyskland, Schweits, Holland,
England og Frankrig, kom imidlertid til at vare ikke 3, men 7 Aar og belyses udførlig i en
Række Breve fra ham til Statsminister J. L. Holstein 355 , der opbevares i Ledreborgs
Manuskriptsamling. Paa denne i pekuniær Henseende ofte trange Rejse udviklede han sig som
folkeretlig Forfatter (s. ndfr.). I Paris omgikkes han fortrolig med de betydeligste lærde,
saasom Buffon, d'Alembert, Fontenelle 356 osv., og Frankrigs Udenrigsminister søgte at faa ham
til at gaa til England for at indlede Forhandlinger om en Separatfred. 1759 blev han kaldt hjem
af Bernstorff 357 , der ønskede, at han skulde bistaa den danske Gesandt i London i Varetagelsen
af de danske søfarendes Interesser i Sagerne angaaende de af England kaprede Skibe. Før i
Marts 1761 kom han dog ikke afsted, men paa et kort Besøg i Paris nær blev han nu ogsaa i
London til 1764, hvor han til Gavn for danske Interesser bl. a. fremkaldte Skriftet »The present
state of Denmark«.
Ved Universitetet blev han paa denne Tid virkelig Professor, men skjønt han 2 Gange holdt
Taler ved dets Reformationsfest (1760 og 1769), var Rector magnificus i 1772 og var ivrig for
Bevarelsen af det Lilliendalske Legat ved det, fik det ikke megen Glæde af ham. Han var aktuel
Professor i o. 30 Aar og anmeldte stadig i dem Forelæsninger over Kameralvidenskaberne 358 ,
351 Holberg fik besøg af Hübner 19.5.1752, dvs. lige før dennes lange udlandsfærd, se: Th.
A. Müller: »Minder om Holberg« i: »Holberg Aarbog« 1920, s. 88-89 (se også professor Axel
Nielsen's notits i årbogen for 1924). Måske var det kun en høflighedsvisit (Holberg skrev en
hilsen i Hübner's stambog), men de har muligvis talt med hinanden ved tidligere lejligheder
også. Hübner er, så vidt jeg véd, ikke omtalt i Epistlerne. Holberg's hilsen er en standardhilsen
- for den ligner de tre andre man kender – og lyder: »Nobillissimo et doctiss. Possessori
peregere eunti felicem abitum et reditum apprecatur. Hafn, die 19 Maij 1752, L. Holberg«.
352 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
353 Måske er der tale om et stipendium der blev indstiftet af Peder Lassen (1606-1681) og
hans kone, Magdalene Pedersdatter. Lassen var juridisk licentiat fra universitetet i Basel og
blandt dem der deltog i arbejdet med at skrive »Danske Lov«. Se nærmere på:
http://bjoerna.dk/DanskeLov/
354 Betyder nærmest 'udvindings- og fremstillingsvirksomhed'.
355 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
356 Som den jævnaldrende Eilschov også interesserede sig for, se den biografiske artikel s.
190.
357 J.H.E. Bernstorff. Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk
Biografisk Lexicon« på: http://runeberg.org/dbl/.
358 En økonomisk-politisk tankegang der forsøger at tænke over udviklingen af
erhvervsøkonomien og statsøkonomien under ét. Er udsprunget af merkantilistisk tankegang.
»Salmonsens Konversations Leksikon« (2. udg.) skriver: »Kameralvidenskab, de Kundskaber,
som Kameralforvaltnmgen har Brug for. Udtrykket stammer fra Tyskland, hvor det kom i alm.
Brug i Beg. af 18. Aarh, til Betegnelse af al den Viden, en god 'Røgtelse' af »Kammeret«
kræver; Kammeret (Camera), opr. den Embedsmandsstab, der bestyrede Fyrstens
Privatkasse, gled efterhaanden, alt som med de stigende Udgifter Fyrstens halvt private
Husholdning antog en mere offentlig Karakter, over til at omfatte de Institutioner, Kollegier o.
l. (Rentekammer etc.), der var knyttede til Statskassens Forvaltning; idet
Kameralforvaltningens Genstand saaledes var Domæner, Regaler, Skatter o. a.
213