Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Andreas Hojer (1690-1739), historiker, jurist og læge
1' artikel af H.F. Rørdam
Historiker, Jurist, administrativ Embedsmand, var født 18. Maj 1690 i Karlum i Nærheden af
Tønder, hvor hans Fader, Johan Hojer (d. 1726) var Præst; Moderen var en født Fabricius. Paa
Fædrene- som paa Mødreneside var han knyttet til vidt udbredte sønderjyske Præsteslægter.
Efter at have lagt en god Grund, navnlig i Sprog og Historie, dels hjemme under Faderens
Vejledning, dels hos sin Morbroder, den lærde Præst Vilhad Fabricius i Løjt, afgik Hojer 1706 til
Pædagogiet i Halle. Fra Hjemmet af var han af Faderen vænnet til Arbejdsomhed og
selvstændig Tænkning, noget, der blev af største Betydning for hans følgende Liv. I Besiddelse
af et hurtigt Hoved og stor Flid gjorde han derfor raske Fremskridt. 1707 gik han over til
Universitetet i Halle og gav sig til at studere Medicin, som han selv siger, af Helbredshensyn,
da han fra Barndommen af havde været noget svagelig. Men skjønt han i den berømte Stahl
og hans Discipel Alberti fandt Lærere efter sit Sind, der indviede ham i »den praktiske
Medicin«, kunde den Sysselsættelse med Menneskets legemlige Natur, som Lægevidenskaben
førte ham ind paa, dog ingenlunde tilfredsstille hans søgende Aand; samtidig studerede han
derfor ogsaa Moral, Historie, Natur- og Statsret, og i Professor Christian Thomasius fandt han
en Vejleder til rationel Betragtning af Livet i Staten og Folket, som bidrog til at udvikle den
ham iboende Drift til at gjøre sig uafhængig af videnskabelige Avtoriteter og at se med egne
Øjne. I Pietismen saa han ogsaa en Forbundsfælle i Kampen mod den da endnu herskende
orthodox-lutherske Theologi, af hvilken han følte sig frastødt, vistnok fordi han allerede fra
Hjemmet var paavirket af den konfessionelt-indifferente, ethiske Retning, der i sin Tid havde
haft en kraftig Talsmand i Sønderjyden Georg Calixt i Helmstedt (III, 338).
Udbruddet af den nordiske Krig 1709 bragte imidlertid Forstyrrelse i Hojers Studieplan. Af
økonomiske Grunde maatte han tænke paa at begive sig hjem. Dog fik han Lejlighed til et
Ophold ved Universitetet i Wittenberg. Fra Hjemmet gjorde han forskjellige Rejser, altid med
et aabent Øje for det politiske og sociale Livs forskjellige Forhold og baade hjemme og ude
sysselsat med Studier af forskjellig Art. 1713 kom han til Kjøbenhavn, som han for øvrigt
ogsaa tidligere synes at have besøgt, og i Juni 1714 blev han immatrikuleret ved Universitetet.
Som ved et Tilfælde blev han af Gehejmeraad J. G. Holstein 328 antaget til Lærer for hans 2
yngre Sønner, og derved knyttedes han for bestandig til Danmark, hvis Historie og Sprog han,
skjønt tysk dannet og levende i et tysk talende Hus, kom til at omfatte med en Kjærlighed, der
er saa meget mærkeligere 329 , som han var født gottorpsk Undersaat. Ved Flid og Duelighed og
sin i den inderste Grund brave og retsindige Tænkemaade vandt Hojer snart en Yndest og
Agtelse i det Holsteinske Hus, der senere blev af stor Betydning for ham som Værn mod de
heftige Angreb, som hans noget fremfusende og selvbevidste Brud med tilvante Synsmaader
udsatte ham for. Hojer var nemlig en ung Mand, der, følende sig i Besiddelse af betydelige
Evner i forskjellig Retning og rig paa reformatoriske Ideer, havde Lyst til at gjøre sig
gjældende og at komme frem. Et Forsøg, han 1717 gjorde paa at blive Professor i Medicin ved
Kjøbenhavns Universitet, mislykkedes, da Kongens Livlæge, Justitsraad, Dr. med. Johs. de
Buchwald (III, 225), der af Alder kunde være Hojers Fader, sejrede i Konkurrencen, som
rimeligt kunde findes. Hojer vandt dog ved denne Konkurrence Adkomst til at praktisere som
Læge, skjønt han ikke havde taget Doktorgraden. Kort efter rejste han til Universitetet i
Helmstedt med sine adelige Elever. Her stiftede han nøje Bekjendtskab med flere af Tidens
videnskabelige Celebriteter. Men efter et Aars Tids Forløb kom han atter tilbage til Kjøbenhavn,
i Haab om at faa en Ansættelse i Statens Tjeneste. Det gik imidlertid ikke saa let, navnlig fordi
han samtidig kom i to slemme litterære Fejder, som nær havde forstyrret hans
Fremtidsudsigter.
Til Brug for de unge Holsteiner havde Hojer nemlig forfattet sin »Kurtzgefasste
dännemarkische Geschichte« (Flensb. 1718), et Skrift, der i flere Henseender viser
Forfatterens fortræffelige Evner og sunde Dom over historiske Personer og Begivenheder, men
hvori han tillige om forskjellige Forhold havde udtalt sig med en da uvant Dristighed, der
328 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
329 Betyder 'bemærkelsesværdigere'.
208