Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Henseender havde hvilet paa Folket. I et Brev til en Ven havde han ytret: »Her er mere end
paa noget andet Sted Hold paa Folkets Mund og Pen«. G. var visselig en oprigtig Kristen, men
efter gammel Stil; det pietistiske Væsen var ham derfor imod, saa venligt hans Forhold end
var til enkelte af denne Retnings fremtrædende Mænd, f. Ex. Professor J. F. Reuss 322 , der
tillidsfuldt raadførte sig med G. om theologiske Spørgsmaal. Modsætningen til den da
herskende Retning havde bragt G. nærmere til hans Kollega Holberg, hvis tidligere Optræden i
»Peder Paars« og Komedierne havde været ham imod, men hvem G. efterhaanden kom til at
betragte som en Mand, der var vel skikket til at revse Overdrivelserne og Latterlighederne i
Tiden, og som derfor havde hans Sympathi. Kjendeligt er det ogsaa, hvor meget G.
interesserede sig for de naturvidenskabelige Undersøgelser, som begyndte at vinde Indgang.
»Han staar derfor som Overgang fra den gamle Tid til den nye, der begge have Del i ham.« En
saa omfattende Lærdom som den, G. besad, er nu en Umulighed paa Grund af Videnskabernes
Fremskriden og deraf følgende Deling. Hans overlegne Kundskaber i Forhold til hans samtidige
gave hans Arbejder den afgjørende Sikkerhed, der karakteriserer dem, og skaffede hans Kritik
Indgang. Der er noget vederhæftigt ved G.s Stil, særlig naar han skriver Latin. Man mærker,
at det er en Mand, der har fast Grund under Fødderne og derfor træder sikkert, hvor han
færdes.
G. skulde ikke længe overleve Regeringsskiftet. Efter i mange Aar at have kunnet glæde sig
ved en uforstyrret Sundhed og en ualmindelig Arbejdskraft faldt han i sit 63. Aar i en Sygdom,
som han selv ansaa for dødelig. Han var dog ikke sengeliggende, men arbejdede indtil faa
Timer før sin Død. Men da han om Aftenen vilde se paa Uret, mærkede han, at Synet svigtede
ham; »derefter lagde han sig paa Sengen, laa nogle Timer stille og talte med sin Gud og forlod
saa denne Verden som en mæt Gjæst« 19. Febr. 1748. Hans Minde hædredes ved et meget
talrigt Ligfølge. Videnskabernes Selskab lod slaa en Erindringsmedaille, og Hjelmstjerne 323
holdt en Lovtale over ham i dette Selskab. — Meget efterlod han ufuldendt; men han kunde
dog med Sandhed sige: Jeg har arbejdet uafladelig, ufortrøden; Tiden kunde jeg ikke
forlænge. Mænd, som han havde uddannet, traadte i hans Spor og optoge den Traad, der ved
hans Død var bristet.
I mange Aar havde G. ført fælles Husholdning med Lægen Jens Bing 324 (s. II, 272), hvis noget
skarpe Væsen og raske Domme vare en Slags Forfriskelse for G. i hans Hviletimer. Morsomt er
det at læse G.s Ytringer om, at han ikke turde lade Bing mærke noget til sit Kvaksalveri med
det Tjærevand 325 , som han og gamle Jørgen Fyrbøder i Arkivet i Smug tilberedte, og som han
selv drak og anbefalede sine fornemme Venner. P. F. Suhm 326 , der i sin Ungdom havde kjendt
G. og af denne ligesom var indviet til Historikerkaldet, siger om ham, at han ingen Fejl havde
uden nogen Hastighed. En anden samtidig har sagt om ham: Han blev til sidst noget gnaven af
det meget Arbejde. Det er vel altsaa sandt — G. indrømmede det selv —, men lige saa vist er
det, at han for øvrigt var en ualmindelig ædelt tænkende og tiltalende Personlighed, en Mand,
der ikke søgte sit eget, gjærne vilde hjælpe andre og altid bedømte sig selv og sine Evner med
den største Beskedenhed. Fædrelandet vil bevare hans Navn som et af de store fra Fortiden.
2' artikel af M. Cl. Gertz
— De trykte Arbejder til den klassiske og fortrinsvis da den græske Filologi, som foreligge fra
H. Grams Haand, ere hverken mange i Antal eller store i Omfang; alle have de Form af
Disputationer, som han har skrevet dels som Alumnus paa Elers' Kollegium, dels som Professor
322 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
323 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
324 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
325 Tjærevandskur, se Holberg's Epistel nr. 71, der udkom i 1748.
326 Se biografisk artikel s. 248. Jens Bing stammede fra Trondheim og boede på Borchs
Kollegium (en kort tid samtidig med Holberg).
205