Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

etydeligt til at udfylde Manglerne, og fra 1629—48 har han haft fri Haand over det
foreliggende Manuskript.
En noget lignende Stilling indtog G. ogsaa til den florentinske Udgave af Meursius' »Historia
Danica«. Johs. Lamius, en italiensk Videnskabsmand, vilde foranstalte en samlet Udgave af
Johs. Meursius' lærde Værker og henvendte sig derfor her til Landet for at faa Bistand. G.
paaviste da, at Meursius' »Hist. Dan.« var et Andenhaandsarbejde uden videnskabeligt Værd;
men da Lamius alligevel vilde have den med i Udgaven, paatog han sig det uhyre Arbejde i
Form af Noter under Texten at rette, supplere og forbedre den foreliggende Historie, saa at
den 9. Del af Meursii »Opera« (udk. 1746) fra at være et Værk, der kun havde Værd i stilistisk
Henseende, blev et af de vigtigste Kildeskrifter til Danmarks ældre Historie. Tillige forsynede
han den italienske Udgiver med Afskrifter af en stor Samling Breve fra og til Meursius, der blev
trykt i Værkets 11. Del. G.s »Commentatio de ficta Henrici Aucupis expeditione Danica«, der
udkom i et Tidsskrift i Leipzig, er en udvidet Bearbejdelse af en af de kritiske Undersøgelser,
som Meursius' Historie gav Anledning til. Naar G. 1737 udgav Niels Krags hidtil utrykte
»Annales Christiani III«, ledsaget af forskjellige andre Bidrag til samme Konges Historie, saa
var Meursius paa en Maade ogsaa Anledning dertil. Det var nemlig G. om at gjøre at vise, at
Krag var den egentlige Forfatter af Christian III's Historie, som Meursius ved nogle Ændringer,
mest af stilistisk Art, havde gjort til sit Værk. Tillige forøgede han Arbejdets Værd i høj Grad
ved en lang og meget instruktiv Indledning, der ikke uden Føje af C. Paludan-Müller betegnes
som den første Prøve paa og Mønster af en historisk Kildekritik i vor Litteratur. — Da
Videnskabernes Selskab 1744 foranstaltede Udgivelsen af Johs. Møllers store Litteraturlexikon,
»Cimbria literata«, forsynede G. ogsaa dette Værk med en udførlig og fortrinlig Fortale, hvori
han bl. a. fremstillede sine Grundsætninger med Hensyn til den historiske Kritik. — Ogsaa
Udgaven af A. Bordings poetiske Skrifter (1735) har G. Fortjeneste af og har i en længere
Fortale udtalt sig om den nævnte Digter og hans Arbejders Værd.
Da G. 1745 nedlagde Rektoratet ved Universitetet, holdt han en lang og i litterærhistorisk
Henseende meget indholdsrig Tale, »De origine et statu rei litterariæ in Dania et Norvegia
usqve ad fundatam Universitatem Hafniensem«, der blev trykt i »Dän. Bibl.« VII. Derimod fik
han aldrig et andet Arbejde af lignende Art, nemlig en Udsigt over Historieskrivningen i
Danmark, fuldendt. Kun hans Udkast til Skriftets Grundlinjer er bevaret (»Scr. rer. Dan.« I,
Præfatio). Heller ikke den Samling af Kildeskrifter til Fædrelandets Historie, som han allerede
1718 syslede med, naaede væsentlig ud over Planernes og Overvejelsernes Omraade. Derimod
gav Stiftelsen af Videnskabernes Selskab ham Anledning til at udarbejde en Række
interessante Afhandlinger over Æmner vedrørende Danmarks Historie og Sprog. Blandt disse
Afhandlinger, »der endnu ere Mønstre paa historisk Kritik og kritisk Sproggranskning«, kan
nævnes: »Om det Aar, da Knud den store rejste til Rom«, »Om Krudtets Opfindelse og Brug i
Danmark«, »Om Christian II's Religionsreformation«, »Om Theophrastus Paracelsus har været
i Danmark«, »Om Christian II's Medfølgere ud af Danmark«, »Forbedringer til Kong Valdemar
Christoffersens Historie«, »Om Christian II's Datter Christine« samt »Om Ordene Skrifte og
Skriftemaal«, »Om Ordet Dimmeluge«, »Om Hærmand eller Herremand«, »Om Ordet
Arildstid«, »Prøve af danske Ord og Talemaader af det angelsaxiske Sprog forklarede«.
Overskue vi hele G.s historiske Forfatter- og Udgivervirksomhed, hvortil endnu kunde føjes en
ufuldendt Udgave af Knytlinga Saga med latinsk Oversættelse, saa se vi, at den tilhørte Tiden
efter 1730, da G. som kgl. Historiograf og Arkivar havde faaet et bestemt Kald i historisk
Retning. Saa godt som alle Skrifterne fremkom efter ydre Foranledning. Dog er det G.s
uforglemmelige Betydning, at ved ham begyndte den historiske Kritik at uddanne sig i
Danmark. »Al tidligere Kritik var tilfældig, fremtvungen af Kildernes indbyrdes Modsigelse eller
alt for aabenbare Ensidighed. Nu viser G., at det overalt gjælder om ikke at gjentage blindt
hen, hvad der alt er sagt, men at prøve, hvad der siges, af hvem det siges, at afveje Kildernes
Troværdighed og overalt nøje at klare sig, om det angivne er muligt, om det er sandsynligt og
rimeligt eller endelig bevist. Kun gjennem saadanne Særstudier kunne vi — sagde han —
komme til et Fremskridt i den historiske Videnskab som det, hvortil man er naaet i Tyskland og
Frankrig.«
I April 1746 blev G. udnævnt til Etatsraad. Nogle Maaneder efter døde Christian VI. G. havde
haft Øje for Manglerne i denne Konges Regeringsførelse. Han havde følt det Tryk, der i flere
204