Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

da han var bleven Universitetets Senior, besørgede C. F. Munthe 312 som Vikar hans
Forelæsninger. 1732—33, ligesom ogsaa 1744—45, beklædte G. Rektoratet ved Universitetet.
Hans »rolige og sagtmodige« Færd gjorde ham særlig skikket til denne Æresplads. Da
Universitetet trængte til en Reform, blev der under Forsæde af Statsminister Iver
Rosenkrantz 313 nedsat en Kommission for at overveje Sagen. I denne var Biskop Chr. Worm og
G. de vigtigste Medlemmer, særlig den sidste, og den nye Universitetsfundats af 31. Marts
1732, som blev Resultatet af Forhandlingerne, kan for en ikke ringe Del betragtes som G.s
Værk.
I det hele satte Christian VI stor Pris paa G. og benyttede ham meget. Undertiden besøgte
Kongen, uden Ledsagelse af andre, ham i Bibliotheket eller Arkivet, og naar G. da havde noget
paa Hjærtet, særlig naar der var litterære Foretagender, som skulde fremmes, benyttede han
slige Lejligheder til at sætte Kongen ind i Sagerne og vinde hans Deltagelse for dem. Den
Anseelse og Yndest, G. nød hos de store i Landet, kom ogsaa paa forskjellig Maade
Videnskaben til gode, selv om vi nu synes, at for meget af hans kostbare Tid gik tabt ved den
Selskabelighed, hvori han blev inddraget af dem. Det var nemlig de fornemme meget kjært at
pryde deres Saloner med denne hjemme og ude lige anerkjendte lærde, der vidste alt og talte
alle Sprog, der, skjønt han aldrig havde sat Foden uden for Fædrelandet, kunde underholde en
Franskmand om Versailles med en Sagkundskab, der maatte sætte enhver i Forbavselse, og
som var saa fortrolig med alle Tiders Historie, som om han havde færdedes paa
Begivenhedernes Skueplads. Fremmede Statssendebud, der kom til Kjøbenhavn, søgte derfor
hans Selskab, og med nogle af dem vedligeholdt han Forbindelsen, efter at de havde forladt
Landet. Herved og ikke mindre ved den udbredte Brevvexling, G. førte med en stor Del af
Evropas berømteste lærde, kastedes en Glans tilbage paa hans Fædreland, for hvis Ære han
altid var rede til at træde i Skranken, hvad navnlig ses af hans Skrift mod Mosheim og hans
Brevvexling med den kejserlige Gesandt Grev H. v. Bünau, der selv var en lærd Historiker.
Man har med Føje bemærket, at den Indflydelse, G. havde paa Adelen her hjemme, bidrog til,
at der strømmede en Interesse for Historie og Videnskab ind i de højeste Kredse, som man
ikke havde kjendt i lang Tid. At være Mæcen, at anlægge Bibliotheker og Samlinger af Natur-
og Kunstgjenstande agtedes for noget, der ligesom hørte med til den høje Stilling i Samfundet.
Breve som de, G. vexlede med Statholderen i Norge Grev Christian Rantzau 314 , med
Overkammerherre C. A. v. Plessen 315 o. a., vise noksom, hvor stor Tillid man havde til ham, og
hvor megen Vægt man tillagde hans Mening, særlig i hvad der angik Uddannelsen af unge
Adelsmænd, hvorfor en samtidig træffende har sagt, at han var en Slags General-Hovmester
for de store Herrers Børn.
Sin Virksomhed i Arkivet og Bibliotheket omfattede G. med megen Interesse. Allerede 1731
lagde han Grunden til den Samling af Afskrifter af Diplomer til Fædrelandets Historie, der siden
fortsattes af hans Discipel og Efterfølger J. Langebek 316 , og som sædvanlig efter denne kaldes
Langebeks Diplomatarium. I en Mængde Afskrifter gjenkjende vi G.s egen Haand, og »hans
Rødkridt« spores alle Vegne i Arkivet. Bibliotheket fik under ham ikke blot forskjellige
betydningsfulde Forøgelser, men kom ogsaa, takket være G.s overordentlige Hjælpsomhed,
Videnskaben langt mere til gode, end Tilfældet havde været nogen Sinde tidligere. En Række
fremmede lærde fik af ham Understøttelse til Udgaver, særlig af Klassikerne; saaledes J. A.
Fabricius til hans »Bibliotheca græca«, Duker til Thucydides, J. Chff. Wolff til »Anecdota
græca«, Havercamp til Josephus, Drakenborch til Livius, Breytinger til Septuaginta o. fl.
I de forskjellige Kommissioner, hvortil G. kaldtes, ydede han altid dygtigt Arbejde. Saaledes i
den vedrørende de latinske Skolers Reform, der førte til Udstedelsen af Forordningen af 17.
April 1739, hvorved mange Smaaskoler nedlagdes, og de øvrige udrustedes med større Midler,
312 Se biografisk artikel s. 179.
313 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
314 Se biografisk artikel s. 295.
315 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
316 Se biografisk artikel s. 216.
202