Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Aarhundredes Søren Kierkegaard«, der en Tid var Kapellan ved Trinitatis Kirke, forvoldte sin
Stiffader mange Bryderier ved sin fanatiske Optræden, der bevirkede hans Afsættelse, saa slog
G. dog ikke Haanden af ham, men viste ham fremdeles faderlig Godhed, saa langt han end var
fra at dele hans Anskuelser.
Da G.s Formuestilstand var bleven forbedret ved hans Ægteskab, opgav han 1719
Konrektoratet. Han faar det Vidnesbyrd, at han havde været en mild og sagtmodig Lærer, der
havde vist megen Godhed mod Disciplene; de flittige havde han opmuntret ved Belønninger,
og de fattige havde han understøttet af sin egen Lomme. Han havde derhos lagt en sjælden
Gave for Dagen til at meddele Disciplene netop saa meget, som de kunde modtage, og at
gjøre dem alting forstaaeligt.
Efter at G. havde opgivet Skolen, var han i nogle Aar Universitetets Notarius eller Sekretær og
har som saadan forfattet en Del Programmer og lignende akademiske Aktstykker. Der
foreligger en Række Disputatser af ham (1722—33) over den græske Oversættelse af det
gamle Testamente, som almindelig kaldes Septuaginta, og dens Anvendelse i det nye
Testamente. Heri imødegaar han navnlig den overdrevne Forestilling, som visse, især
katholske, Theologer havde om denne Oversættelses Værd. I en Tilhørers (C. F. Munthes) 308
Opskrift foreligger en Forelæsning fra 1724—25 af G. over det 1. Aarhundredes Kirkehistorie,
der udmærker sig lige saa meget ved Grundighed som ved Klarhed i Fremstillingen. G.s
Velynder Fr. Rostgaard 309 tænkte paa at udgive O. Worms store Brevsamling, der indeholder
saa rigt et Materiale til Lærdoms- og Litterærhistorien i det 17. Aarhundrede, men da han 1725
var bleven styrtet fra sin høje Embedsstilling og havde forladt Hovedstaden, overlod han
Arbejdet til G., som ogsaa fuldendte det. Værket var saa godt som færdigt fra Pressen, da den
ødelæggende Ildebrand 1728 fortærede en stor Del af Oplaget. Da G.s egen Bolig ogsaa
brændte ved denne Lejlighed, viste det sig ret, hvor afholdt han var af Studenterne, i det en
Del af dem som et frivilligt Brandkorps stillede sig til hans Raadighed, hvorved det lykkedes
ham af sin store Bogsamling dog at redde de indbundne Bøger, medens de uindbundne og den
største Del af hans Papirer gik op i Luerne.
Efter Branden, da G. var husvild, tilbød Gehejmeraad Chr. Ludvig v. Plessen 310 ham Bolig i sit
Palais. Men dette Ophold i v. Plessens Hus blev uden Tvivl af afgjørende Betydning for G.s
senere Liv. Her blev han nemlig nøje kjendt med flere af de Mænd, som senere fik Statens
Styrelse i deres Hænder, navnlig, foruden ovennævnte Gehejmeraad, hans Broder
Overkammerherre Carl Adolf v. Plessen samt Iver Rosenkrantz 311 , Mænd, der alle forstode at
vurdere hans dybe Lærdom og hans Indsigt i mange Haande Ting, og som fik ham kjær paa
Grund af hans elskværdige Væsen og urbane Omgangstone, der paa en tiltalende Maade
forenede Alvor og Humor. Da Regeringsskiftet var foregaaet i Okt. 1730 ved Frederik IV's Død
og Christian VI's Tronbestigelse, og da ovennævnte Stormænd vare komne i Spidsen for
Ministeriet, blev G. da ogsaa strax udset til nye og betydningsfulde Opgaver. Med Bibehold af
Stillingen ved Universitetet udnævntes han nemlig 17. Nov. s. A. til kgl. Historiograf,
Arkivsekretær og kgl. Bibliothekar, og i Anledning af Christian VI's forestaaende Kroning
beskikkedes han 25. Maj 1731 til Gehejmearkivar og fik s. A. Titel af Justitsraad.
Hver af de nævnte Opgaver var stor nok for én Mand; men ingen vil dog kunne sige med rette,
at G. forsømte noget af det, han havde paataget sig. Hans Arbejdskraft var lige saa stor som
hans Flid. Hans akademiske Forretninger gik deres vante Gang. Han var Efor for Borchs
Kollegium og Værge for Trinitatis Kirke, deltog i Afholdelsen af Examiner og i Konsistoriums
Forhandlinger, hvor hans store Anseelse gav hans Stemme særlig Vægt. Dog synes det, at han
i sine Forelæsninger mindre optog nye Æmner end tidligere. Lektionskatalogerne vise nemlig,
at han fra 1733 af stadig, ved Siden af de græske Profanforfattere, har læst over Ny
Testamente, i det han vel nærmest har haft den sproglige Side af samme for Øje. Fra 1740 af,
308 Caspar Frederik Munthe, se biografisk artikel s. 179.
309 Se biografisk artikel s. 237.
310 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
311 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
201