Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

hvis Forfattere ere ubekjendte, eller som vare Samlerværker, i 4. Del en Række Byer i
Romerriget, som have været berømte som Lærdomssæder. Om den her foreliggende
Materialsamling kan det samme siges, som ovenfor er sagt om den i hans »Qvæstiones
Romanæ«.
En Hovedkilde, hvorfra han henter sine Notitser, er den romerske Forfatter Aulus Gellius (o.
130—75 eft. Chr.); dennes Værk »Noctes Atticæ« satte han umaadelig højt og gjorde det til
Gjenstand for et meget ivrigt Specialstudium. Alt, hvad han havde samlet til den kritiskexegetiske
Behandling af dette Værk, havde han nedlagt i et overmaade omfangsrigt Arbejde,
som han betitlede »Noctes Ripenses«, og hele den filologiske Verden var meget spændt paa
dets Komme; men han naaede aldrig at faa det udgivet. Som Prøve paa det udgav han 1721
»Vigilia prima noctium Ripensium«, det eneste af alle hans latinske filologiske Arbejder som
fandt en dansk Forlægger, medens han ellers maatte gaa til Tyskland og Holland; han
behandlede heri de bevarede Kapiteloverskrifter til den ellers tabte 8. Bog af Gellius, paaviste
deres Ægthed og opstillede Formodninger om Kapitlernes Indhold samt leverede en Prøve paa
et Speciallexikon til Gellius. Til selve Hovedværket havde han haabet at finde en hollandsk eller
tysk Forlægger, men da det kom til Stykket, turde ingen paatage sig Udgivelsen af det
bindstærke Værk; hvad han har faaet endelig udført af det, findes nu som Manuskript paa
Universitetsbibliotheket, til hvilket han nogle Aar før sin Død skjænkede alle sine Samlinger, og
udgjør 2 tykke sammenbundne Foliobind, i hvilke han i lexikalsk Form har nedskrevet alle sine
Bemærkninger til de latinske Partier af Gellius, medens der intet særligt findes om de græske;
det vil utvivlsomt være en rig Fundgrube for enhver, der vil studere Gellius, men er næppe
nogen Sinde endnu blevet benyttet. Kun et Par Prøver deraf udkom i hans »Amoenitates
philologicæ«, nemlig i 2. Bind en »libellus commentarius de vita et rebus Auli Gellii«, vistnok et
Sammendrag af de for Hovedværket bestemte Prolegomena, som ellers ikke findes, for øvrigt
et lidet betydende Arbejde, samt i 3. Bind hans »Admonitiones ad interpretes A. Gellii«, hvori
han leverer en Række kritiske og exegetiske Bemærkninger til udvalgte Steder af alle Gellius'
Bøger (mest, som han siger, for at faa offentliggjort nogle kritiske Bidrag, der vare sendte ham
af en Tysker, D. W. Triller, hvis Bidrag for øvrigt ere værdiløse, medens der er ikke lidet godt i
F.s egne).
F. s mest berømte latinske Værk er hans »Amoenitates philologicæ«, som udkom i Amsterdam
i 3 Bind 1729—32; han havde selv givet Værket den beskedne og til Indholdet mere svarende
Titel »Sermones«, men den hollandske Forlægger (eller F.s Ven Siegbert Havercamp, Professor
i Leiden) satte den anden, mere prangende Titel i Steden derfor. Med den klassiske Filologi har
dette Værk paa nogle Kapitler nær intet andet at gjøre, end at det (des værre!) er skrevet paa
Latin, hvilket Sprog F. skrev mesterlig , om end just ikke med den Renhed, som nu kræves, og
at der stadig søges Paralleler for de deri behandlede Spørgsmaal fra de klassiske Skribenter,
atter her særlig dem fra den senere Oldtid. Ellers indeholder Værket en rig Fylde af
Betragtninger over religiøse og moralske, litterære og sociale Spørgsmaal m. m., sædvanlig
under Form af Referater af Samtaler, som Forfatteren har ført med forskjellige Personer, med
hvem hans Omgangsliv førte ham sammen, eller været Vidne til. Disse Samtaler vise os
Forfatteren som en særlig i religiøs Henseende strængt konservativ Mand, derhos som en
overordentlig human, grundig gjennemdannet og aandrig Personlighed, og de yde overmaade
rige Bidrag til at kaste Lys saa vel over Forfatterens egne personlige Forhold som over det hele
aandelige Liv i hans Samtid. Det vil sikkert være en vanskelig Opgave at oversætte dem paa
Dansk, naturligvis i den Form, F. ventelig selv vilde have givet dem i dette Sprog, men det er
lige saa sikkert, at der burde gjøres Forsøg derpaa; man vilde da, om det lykkedes, kunne
skaffe den danske Litteratur et værdigt Sidestykke til Holbergs Epistler; indtil videre maa man
nøjes med de yderst sparsomme Uddrag i N. M. Petersens Litteraturhistorie.
Endnu skal blot nævnes F.s Udgave af Juvenals 14. Satire med den dertil knyttede
Oversættelse paa Dansk i moderne Vers og hans smukke Oversættelse paa Dansk i
Alexandrinere af Ovids »Tristia« (jvfr. ovfr. S. 74).
- - -
197