Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Ufrugtbarhed, Tyranni og Pedanteri i Undervisningen; har nogen følt sig truffen, maa det
derfor blive vedkommendes egen Sag.
Men ogsaa af endnu ringere Mænd blev E. angrebet. Hans Ungdom, hans kjække og frodige
Forfattervirksomhed, den Lykke, han gjorde, skabte ham selvfølgelig en Mængde Misundere,
og havde man intet andet at anke over, saa angreb man netop denne Ungdom, Kjækhed og
Frodighed. Fra Myndighedernes Side gjordes der intet for ham, og først, da det en skjønne Dag
hed: Mag. E. er død! lød der klagende Røster over det unge dristige Geni, maaske »en anden
Holberg«, ja maaske »en større«, der saa brat var revet bort, endnu før man ret havde faaet
Tid til at skjønne dets Værd.
»En anden Holberg« var E. nu dog næppe blevet, og Nationen trængte da heller ikke først og
fremmest til en saadan Gjentagelse. Men tager man ret i Betragtning, at hele denne sunde,
kjække og righoldige Forfattervirksomhed skrev sig fra en 25aarig Yngling, og lægger man
dernæst Mærke til, hvorledes der spores Fremskridt i Form som i Indholdsfylde saa at sige fra
Bog til Bog, saa fristes man unægtelig til den Formodning, at havde det været ham beskaaret
at opnaa Holbergs Livsalder, da vilde han sikkert have bygget saaledes med paa den
frembrydende Oplysningstids Aandsværk, at dette havde faaet langt rigere og mægtigere
Former ogsaa holdbare, at det efterfølgende Bølgeslag i Slægtens Udvikling ikke som nu
næsten fuldstændig havde formaaet atter at skylle alt over Ende, hvad der var naaet af sandt
og godt paa de Omraader, hin Tid skjænkede sine varmeste Interesser.
193