Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Frederik Christian Eilschov (1725-1750), filosof, sprogrenser
Af K. Kroman 280
Eilschov fødtes 13. Febr. 1725 i Rynkeby paa Fyn, hvor hans Fader, Laurids Christian E. (f. i
Odense 29. Dec. 1695, d. 31. Marts 1764), var Sognepræst. Moderen var Cathrine f.
Munderlow (f. 1690). Uden at have gaaet i nogen offentlig Skole blev E. 1741 Student
(dimitteret af Odense Skoles Rektor) 281 og 1742 Baccalaureus, lagde sig navnlig efter Filosofi,
men erhvervede sig samtidig en omfattende Viden paa forskjellige andre Omraader, udgav
allerede i sit 18. Aar »En kort Anvisning til at eftertænke, indrettet efter de ustuderedes
Begreb« (1743), tog 3 Aar senere Magistergraden (1746), fik [plads på] Borchs Kollegium
(1747) 282 , holdt der offentlige Forelæsninger over forskjellige filosofiske Æmner og udsendte
samtidig, Slag i Slag, det ene filosofiske Arbejde efter det andet, vandt betydelig Tilslutning,
vakte stort Røre og store Forventninger, men bortreves af Døden allerede efter en 4aarig
Virksomhed, kun 25 Aar gammel, 15. Okt. 1750.
Han var et mærkeligt 283 Stjærneskud paa vor Litteraturs Himmel. Ligesom Holberg sætter han
sig ingen ringere Opgave end den at opdrage sit Folk, og det vil for ham som for Holberg først
og fremmest sige: at rationalisere det. Men som han er forskjellig fra Holberg i Anlæg og
Tilbøjeligheder, vælger han ogsaa andre Midler og Veje og peger til Dels paa andre Maal end
denne. Det er for E. Livet og Videnskaben, der først og fremmest maa bringes i langt
inderligere Forening end hidtil. Livet skal ordnes og højnes ved Videnskabens Indflydelse, og
omvendt skal Videnskabens Maal og Veje bestemmes ved Livets virkelige Krav. Hidtil har der
været en Kløft mellem begge: »Man maa leve, som man vil, naar man ikkun tror, som man
skal«, har bl. a. været Løsenet. »Nu derimod har Fornuften sat sig i sin rette Frihed; nu har
den gjennem mange forudfattede Meninger, uanset Præsternes Myndighed og Religionens
Tvang, besteget sin Trone. Hvad gjør den der? Den regerer Mennesket efter nye og magelige
Love.«
Men skal Videnskaben magte denne sin Opgave, maa den være Filosofi eller i det mindste
ledes ved Filosofi. Den bliver ellers let falsk Overfladiskhed eller tom, uvæsentlig Lærdom. Det
er ikke nok at have Smag; man maa ogsaa have Hjærne; og det er ikke nok at være grundig;
man maa ogsaa kunne skjelne mellem Grundighed paa rette og paa urette Sted. At lære alle
Londons Gader udenad kan være priseligt nok, men vel at mærke: kun saafremt man bor der.
At endog Mænd som Holberg have kunnet staa halv ligegyldige eller afvisende over for
Filosofien — selv efter at Leibniz har levet —, forbavser ham. Thi at der er en endog
overordentlig værdifuld Kjærne bag Skallerne, er dog let nok at se. Han vil ingenlunde uden
videre forkaste Aabenbaringen og Aabenbaringstheologien; men man maa begynde filosofisk,
begynde med den naturlige Theologi for ret at forstaa den aabenbarede, for at kunne skjelne
rettelig mellem Tro og Overtro. »Et Menneske synder; en Oxe eller et Faar skal lide; bliver
dermed den Skyld og Straf borttagen, som hviler over Synderen selv? Det kommer mig for,
som om man vilde frelses fra Tandpine ved at lægge et Plaster paa sin Albue eller holde det for
rimeligt, at en andens Aareladelse kunde hemme min Sygdom.« Og paa samme Maade med
280 Carl Henrik Koch har en artikel om Eilschov i sin »Dansk Oplysningsfilosofi« (i serien:
»Den Danske Filosofis Historie«), Gyldendal, København 2003, s. 231-255, se også s. 28 f. og
s. 52. Eilschov er omtalt i kommentarbindene til F.J. Billeskov Jansen's udgave af Holberg's
Epistler, nemlig bd. VI, s. 70 og 160 (FJBJ skriver at H næppe har læst E's bemærkninger i
»Philosophiske Breve« 1748 om en kritik H har skrevet af Fénelon) og i bd. VII, s. 376-378 (ad
Ep. 451 om purisme), s. 381 (do.) og s. 430 hvor der muligvis hentydes til »Philosophiske
Breve« 1748.
281 Holberg var privatpræceptor for Andreas Eilschou fra Odense i 1738, næppe for den
yngre Frederik Christian E. Andreas E. var søn af købmand Anders Lauritsen Eilschou. Se listen
i C. Behrend: »Holberg som privatpræceptor« i: »Holberg Aarbog« 1922, s. 158 ff. Listen går
fra 1718 til 1742. En privatpræceptor var nærmest en tutor, en personlig vejleder i den første
tid på universitetet.
282 Holberg blev efor for Borch's i 1749 og har formentlig mødt Eilschov både dér og på
universitetet.
283 Dvs. 'bemærkelsesværdigt'.
190