Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Charlotta Dorothea Biehl (1731-1788), forfatter og oversætter
Af H. Schwanenflügel 277
Biehl var Skuespilforfatterinde og Oversætterinde. Hun fødtes 2. Juni 1731 i Kjøbenhavn.
Hendes Fader var Christian Æmilius B., Sekretær ved Det kgl. Billedhugger- og
Bygningsakademi paa Charlottenborg i Kjøbenhavn, hendes Moder Sophie Hedevig f. Brøer.
Hendes Morfader, Præsident B., var en alvorlig, religiøs Mand, der ledede sin lille Datterdatters
Opdragelse og Udvikling med Ømhed og Omsorg. Tidlig ytrede hendes Læselyst sig. Hendes
Morfader havde foræret hende flere religiøse Skrifter samt Holbergs Komedier, Peder Paars og
Danmarks Historie, og hun fejede alt sit kostbare Dukketøj ud af sit Skab og satte sine Bøger
derind. For at forstaa de græske og latinske Udtryk hos Holberg tiggede hun Bedstefaderen om
at maatte lære disse Sprog, hvad han til hendes uendelige Glæde lovede hende.
Efter Morfaderens Død gjorde Faderen alt for at hindre hende i Tilfredsstillelsen af hendes
Læselyst. Men det hjalp ikke: hun sprættede Foret op paa sine Skjørter og skjulte Bøgerne deri
(man erindre, at de var de store Fiskebensskjørters Tid); naar Moderen gik ud af Stuen,
kastede hun Synaalen og satte sig til at læse under Syrammen; ved Vintertid læste hun paa sit
fugtige Kammer til langt ud paa Natten, eller hun listede sig til smaat Brænde og læste ved
Kakkelovnsluen. — Aaret 1750 gjorde Epoke i hendes Liv: franske Skuespillere optraadte paa
Charlottenborg; hun havde fri Entré, hendes Interesse for Skuespil blev vakt, og hun lærte sig
Fransk for at forstaa Aktørerne. Konferensraad Bornemann, som hun havde stiftet
Bekjendtskab med, lærte hende Prosodiens Regler, og da hun til hans Tilfredshed havde
oversat Destouches »l'Amoureuse«, opmuntrede han hende til at fortsætte med flere Forsøg af
samme Art, et Raad, hun ogsaa tog til Følge. — Men nu fik hun Lyst til selv at skrive Skuespil
efter Destouches Mønster, og Saaledes fremkom: »Den kjærlige Mand«, Komedie i 5 Akter
(1764), »Den kjærlige Datter«, der vandt de skjønne Videnskabers Selskabs Pris 1766, og
»Den forelskede Ven« (1765), der ved sin komiske Skikkelse v. Pralendorf vakte flere
Militæres Mishag og nødte Forfatterinden til at paakalde Politiets og Kommandantens
Assistance i Theatret. — Destouche var Tidens Modedigter, og Sansen for hans Dramer fordrev
en Tid Holberg fra den danske Scene; men medens han i sit Fødeland Frankrig ved sine
moralskrørende Komedier danner en naturlig Modsætning til den franske slibrige Roman,
havde hans Skolar her hjemme intet saadant Modstykke. C. B.s Skuespil gjorde da ogsaa kun
kortvarig Lykke. Hendes bedste Komedie, »Den listige Optrækkerske« (1765), kunde ikke
vinde Smagsdommeren Luxdorphs 278 Bifald, fordi den ikke endte med en lærerig Moral. —
Blivende Værd turde hendes Oversættelser af Cervantes' »Don Quixote« (1776—77; ny Udg.
1865—69) 279 og Noveller have, hvortil hun har anvendt Holbergske Udtryk og Vendinger. — I
277 Se også biografisk artikel på:
http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/138/origin/170/query/Biehl/
Se evt. ADL's opslag om Biehl på:
http://adl.dk/adl_pub/forfatter/e_forfatter/e_forfatter.xsql?ff_id=73&nnoc=adl_pub
Marianne Alenius har udgivet Biehl's selvbiografi - »Mit ubetydelige Levnets Løb« - på Museum
Tusculanums Forlag, København 1986. Bogen er forsynet med indledning og kommentar. Året
efter kom Alenius' »Brev til eftertiden. Om Charlotta Dorothea Biehls selvbiografi og andre
breve«, på samme forlag.
ADL, Alenius og flere andre skriver 'Charlotta' (som Biehl selv gjorde på sin selvbiografi) - og
således også her. Andetsteds (som i Biografisk Lexicon skrives hun 'Charlotte').
Charlotte Dorothea Bihl kastrerer Ludvig Holberg – se Cornelius Høyer's akvarel i F.J. Billeskov
Jansen »Ludvig Holberg: Værker i tolv bind«, bd. 2, Rosenkilde og Bagger, København 1969,
planche og tekst mellem s. 56 og 57. Billeskov Jansen skriver bl.a.: »[Billedet] er ogsaa tydet
saaledes, at Jomfru Bihl's egne Komedier var at opfatte som kastrerede Holberg-Komedier«.
278 Se biografisk artikel s. 223.
279 Jomfru Materna efterlod sig ved sin død i 1757 en næsten færdig oversættelse af samme
værk, se biografisk artikel s. 278. Måske har Biehl overtaget og bearbejdet Materna's
manuskript, jeg ved det ikke, men Biehl kendte i det mindste Materna's 'efterfølger'
skuespillerinden Elisabeth Rose, se biografisk artikel s. 283. Se også tilføjelse s. 159.
188