Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Fredrich Christian Holberg Arentz (1736-1825), rektor
Af D. Thrap 260
Arentz var født paa Askevold 28. Sept. 1736, Søn af [...] Biskop [i Bergen] Fr. A. i hans 1.
Ægteskab 261 . Han blev undervist hjemme af Johan Plate Brun (død som Sognepræst til
Nykirken i Bergen) og af ham dimitteret 1751. Efter Examen philos. rejste han 1752 hjem,
blev Informator for 2 Brødre og studerede selv Theologi, saa han 1756 kunde dimittere sine
Elever, følge dem til Universitetet og selv tage theologisk Examen med bedste Karakter. Han
lagde op hele det gamle Testamente og aflagde saaledes strax i sin Ungdom Vidnesbyrd om
den Jærnflid, der udmærkede ham i hele hans lange Liv. Da Faderen var velstaaende, kunde
han nu blive 2 Aar i Kjøbenhavn og drive paa filosofiske og mathematiske Studier, for hvilke
sidste han havde stor Interesse. Han drev det saa vidt heri, at han fik Tilbud om at følge som
»Mathematicus« med det lærde Selskab, Frederik V lod rejse til Arabien, men da dette ikke
skulde drage afsted før om et Par Aar, rejste han til Leiden, hvor han 1758—59 studerede
Mathematik under Muschenbrock. Da han nu skulde vende tilbage til Kjøbenhavn, fik han høre,
at Faderen var bleven Enkemand 262 , og drog derfor til Hjemmet uden at tænke mere paa den
arabiske Rejse, hvor Niebuhr kom til at indtage hans Plads. Inderlig gjennemtrængt af
Faderhusets Fromhed havde han visselig tænkt paa at blive Præst, men tidlig opgivet denne
Tanke, da det, den eneste Gang han prædikede, viste sig, at han havde den største Møje ved
at memorere. Han maatte saaledes nu ofre sig til Skolen og blev 1760 konstitueret som Lektor
i Mathematik og Fysik ved det nyoprettede Seminarium Fredericianum i Bergen. Han fik
kongelig Udnævnelse 1762 og blev 1769 tillige Konrektor ved Kathedralskolen, hvis Rektor han
blev 1781. I denne Stilling virkede han uafbrudt, til han 22. Marts 1825 fik Afsked med fuld
Gage i Pension og Tilladelse til fremdeles at blive boende i Skolebygningen, hvor han døde 31.
Dec. 1825.
A. var en Broderdattersøn af Holberg og var maaske den længst levende af alle, der vare
komne i Berørelse med ham. Ved sit Besøg hos Grandonkelen var han ikke bleven vel
modtagen og talte ikke gjærne derom 263 . I sin Faders Præstegaard havde han truffet sammen
med Pontoppidan 264 , der visselig har sat mere Pris paa den fromme Yngling med de rige
Kundskaber og den polyhistoriske Tilbøjelighed. Det var ogsaa under denne berømmelige
Biskop, han blev ført ind i en Skolegjerning, han skulde vedblive i henved 65 Aar. I denne Tid
dimitterede han o. 300 Disciple, af hvilke mange bleve fremragende Mænd. Norge har maaske
ikke ejet en Mand, der i den Grad som A. levede i og for sin Skolegjerning. Lærdom,
Bestemthed, Kjærlighed og et afgjort Lærertalent vare i sjælden Grad forenede hos ham, og
han maatte derfor vinde megen Paaskjønnelse og blive hædret og elsket af alle. Nogen
Modgang paa sin lange Embedsbane havde han ikke, med mindre man hertil vil regne en
Avisfejde, hvori han sigtedes for Partiskhed ved Besættelsen af Pladserne i Seminarium
Fredericianum af en tidligere Elev (L. Rottwitt), der fik bøde haardt for sin kaade Optræden.
Han blev tidlig gammel, og allerede fra Begyndelsen af dette Aarhundrede høres der om, at
hans Godmodighed og svækkede Hørelse foranledigede Spektakler hos Eleverne, der dog alle
som en elskede ham som en Fader. Tidlig var han ogsaa bleven svagelig, men holdt sig fri for
Sygdom ved en næsten asketisk Levemaade. Han havde en eneste Gang i sit Liv »smagt paa«
et Glas Brændevin, og Kaffe kjendte han kun af Navn. Hans Liv gled hen i fuldkommen Stilhed,
og da han kaldtes bort, havde han i en Aarrække ikke været uden for Skolebygningen uden
ved nogle festlige Anledninger — f. Ex. Holbergs-Jubilæet 1822 — da han maatte ud og
modtage Vidnesbyrd om Højagtelsen hos den Befolkning, hvis største Del kun vidste, at han
var til, og ansaa ham for et rent Vidunder af Lærdom.
Med al sin mangeartede Lærdom blev A. ingen Videnskabsmand. Han havde Lyst til at skrive,
men den Iver, hvormed han tog sin Skolegjerning, levnede ham ikke den fornødne Tid. Nogle
260 Se slægtstavlen s. 163.
261 Med Cathrine Frederikke Holberg, Ludvig Holberg's brordatter.
262 Efter sin 2' kone, Drude Frimann.
263 Arentz kan ikke have været ret gammel, o. de 17 år.
264 Erik Pontoppidan, se biografisk artikel s. 229.
180