Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

For saa vidt fortsatte og uddybede H. dog kun et allerede indslaaet Spor, som han især
dyrkede den moraliserende Forstandsdigtning og her kunde slutte sig til noget af det bedste og
livskraftigste i vor gamle Litteratur. Hvor meget han end skylder Molière, er han dog aandelig
langt mindre beslægtet med Franskmandens ætsende Vid end med det godmodige Lune hos
vor egen Fortids Satirikere, og med dem har han ofte baade Syn og Æmner til fælles, især paa
sine ældre Dage, da han stod betænkelig over for den af ham selv vakte Bevægelse og vendte
sin Satire mod alt det fremmede, forlorne Væsen. Ej heller var det det nye hos ham, at han
uddannede Litteratur og Modersmaal efter udenlandske Mønstre: Indførelsen af det øvrige
Evropas Ideer og Litteraturformer var begyndt over Tyskland 100 Aar før, med Arrebo, men
Tilegnelsen var raa og ufordøjet. Forgængerne lode sig overvælde af den fremmede Kultur og
vilde snøre dansk Aandsliv ind i dens Former i Steden for at lempe den efter vort Behov.
Derfor trængte de aldrig ned i Folket, og deres Virksomhed blev uden Resultat. Først H.
forstod, at Opgaven ikke var at lave os selv om paa evropæisk, men at omsætte de fremmede
Tanker, ikke blot i vort Sprog, men i vor Aand. National i Sind, om ikke i Dannelse, vidste han
at bringe en Nationallitteratur ud af den udvortes Efterligning, en populær Videnskab ud af den
til enkelte Kredse indskrænkede Lærdom, at sprede Ideerne gjennem alle Folkets Lag ved let
og smagfuld Fremstilling. Dette er hans ejendommelige 252 Fortjeneste, der har Værd for alle
Tider, og som i hans egen Tid gjør ham til Hovedfiguren, i hvem Fortid og Fremtid mødes, i
hvem næsten alle Videnskabens og Litteraturens Grene samles og faa deres Fuldendelse,
hvem alle andre Forfattere enten forberede eller fortsætte, i alt Fald paa det
populærvidenskabelige Omraade.
Tilføjelse
- - -
Holberg var kvæstor (forretningsfører) for Universitetet fra 1737 og frem til april 1751 253 . Hans
professorkolleger var – med et par undtagelser - godt tilfredse med ham, men i 1751 ville den
daværende rektor, teologen Poul Holm, se regnskaberne. Der var, viste det sig, ikke noget
særligt at kritisere, men Holberg blev voldsomt irriteret over mistanken og bad om at måtte
nedlægge hvervet; de fleste af hans kolleger ønskede at han skulle fortsætte og opfordrede
ham til det, men forgæves, Holberg fandt en anden: professor og universitetssekretær Henrik
Stampe 254 , der derefter valgtes og som bestred hvervet helt frem til 1784 255 .
252 Betyder nærmest: særegne eller: uovertrufne.
253 Se også s. 173.
254 Se biografisk artikel s. 242.
255 Oplysningerne stammer i det væsentlige fra »Holbergs Breve« ved Verner Dahlerup, Gads
Forlag, København 1926, s. 169 ff..
178