Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

2. Paul Johansen's idé om at Holberg skulle have været ejer af det ene af
de to eksemplarer af Bidermann's »Utopia«, som findes på Det Kongelige
Bibliotek, må anses for at være særdeles tvivlsom. Tilsvarende gælder
den dermed forbundne idé om at Abraham Lehn skulle have haft Holberg
som lærer (via en fælles bekendt, P.B. Mygind). Der er sket en skrivefejl;
P.B. Mygind hedder rettelig P.B. Mylius, og det var ham der førte Lehn til
studentereksamen. Mylius må formodes selv at have kunnet dén latin
der var nødvendig for at undervise i den, og i betragtning af at latinen
spillede så stor en rolle i eksamen, er det ikke sandsynligt at han har
afgivet denne del af undervisningen til Holberg 176 . [Siden dette blev
skrevet er der fundet yderligere oplysninger, se nærmere på:
http://bjoerna.dk/Holberg/Holbergs-Bidermann-eksemplar.htm]
3. Caspar Frederik Munthe der efterfulgte H. P. Anchersen som lejer hos
Holberg i Fiolstræde var ikke hvem som helst. Han var (som Langslet lige
akkurat skriver i »Den store ensomme«) en slægtning; Holberg og
Munthe havde fælles oldemor 177 . I nogle år – formodes det – fik Holberg
maden leveret fra Munthe's husholdning. Det »nye« er at Munthe hørte
til kredsen omkring Hans Gram. Gram kritiserede ganske vist Holberg i
forbindelse med udgivelsen af »Peder Paars« (men vidste muligvis ikke
at det var Holberg der var forfatteren), senere stod de på ret god fod
med hinanden.
4. Vennen Christian Brix blev – efter hans og Holberg's rejse til England –
amanuensis på Det Kongelige Bibliotek, hvorefter han rejste til Norge for
at blive kapellan dér og for at blive gift med sin forgængers enke.
Hvorfor? Fordi han – formentlig – blev tilkaldt af sin storesøster. Hun var
et par år før blevet gift med præsten i byen, og præsten var far til
enken 178 . Om Holberg og Brix traf hinanden efter Englandsrejsen er vel
tænkeligt, men der vides intet om det.
5. I de latinske levnedsbreve fortælles om en smuk jomfru i Kristiansand 179 .
Der er almindelig enighed om at der må være tale om Sophia Stoud 180 .
Der er dukket en »ny« kusine op under opstillingen af slægtstavlerne,
ikke én der kan fortrænge Sophia Stoud, men en lidt ældre - Cathrine
Munthe Stoud (1676-1722). Så vidt jeg ved har Holberg ikke omtalt
hverken hende eller hendes mand - Lauritz Luja 181 – nogetsteds. Måske
har de aldrig truffet hinanden, men man har nok kendt til hinanden; i
kronologiske grunde – ikke have været søn af dén Anna Juul der er noteret som Frauen's
(eneste?) kone.
176 Se nærmere på s. 290.
177 Se slægtstavlen s. 164 og oplysninger i Oluf Nielsen: »Kjøbenhavn paa Holbergs Tid«, se
s. 185.
178 Formodningen beror på en kombination af oplysninger på internettet om de to familier,
Brix og Tønder. Se nærmere i en note på s. 168.
179 Brandes omtaler hende, se s. 99.
180 Se slægtstavlen s. 164.
181 Se biografisk artikel s. 167. Om der kan findes noget interessant om Holberg ad dette
spor, ved jeg ikke.
158