Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

saa rigeligt fortjente, endsige det høje Ry, der nu saa længe efter hans Død
omstraaler hans Navn.
Han havde alt i en temmelig ung Alder udgivet sit Levned under Form af Tre
Epistler til en berømt Mand, skrevne paa livligt men ikke fuldendt Latin. Man
holdt sig baade op over Smaafejl i Latinen og over at han sysselsatte
Læseverdenen med sin private Person, bebrejdede ham Selvros og beskyldte
ham for at ville røre Hjerterne ved Klager over sine Fjender.
Han havde dernæst, med sit Hang til at omspænde saa mange Fag som muligt
og til overalt at meddele en Oversigt, af og til i sine Skrifter, saaledes i sit
statistisk-topografiske Værk Danmarks og Norges Beskrivelse, taget det vel let
med det Historiske, særligt med Oldtidsforholdene, saa Beskyldningen mod
ham for overhovedet at mangle Grundighed laa nær.
Han var endelig 164 paa Grund af sin Uvilje mod Autoritetstro og formedelst sin
Tro paa Fornuften som Kærnen baade i Religion og i Moral ilde lidt som
Fritænker, og dette desmere jo højere den religiøse Reaktion steg.
Han havde allerede for længere Tid siden nedlagt sit Professorat. Den skarpt
kritiske Metode, som Gram 165 havde indført i Historieforskningen, formaaede
han ikke at tilegne sig; hans Blik var rettet paa det Almene, det Hele;
Nøjagtighedsbestræbelsen i det Smaa, ja Smaalige, for hvilken der ingen
Forskel gaves paa vigtige og ligegyldige Sandheder, var ikke hans Sag. Han
havde i sin Tid virket mere som Lærer og Skribent end som Gransker og Lærd,
mere ved det klarende Overblik end ved den redegørende Indtrængen; derfor
gik han, saa snart han saa' sig over fløjet i den historiske Enkelthedskritik, bort
fra Danmarkshistorien og ombyttede sin Professorstilling med et Kvæstor-
Embede.
Han var en dygtig Finansmand — i egne som i fremmede Anliggender. Han var
den første og er vel endnu den eneste danske Skribent, der har vundet sig en
Formue ved sine Skrifter. Han anlagde den i Jordegods, købte sig en
Landejendom, Tersløsegaarden, hvor han tilbragte sine Somre, lod sig i sit
63de Aar af Kong Frederik den Femte ophøje til Baron og skænkede
testamentarisk sin hele Kapital i Jordejendom og rede Penge til det nye Sorø
Akademi, dog saaledes at Akademiet allerede mens han var i Live skulde nyde
godt af Summens Renter. Saaledes var han paa alle Maader og til det Yderste
en Velgører for Land og Folk.
Han synes ved at have ansøgt om Ophøjelse til Baronistanden at have fulgt
den samme ærgerrige Drift, der hele hans Liv igennem bragte ham til at prøve
sig frem i de forskelligste Fag, ivrig for at udmærke sig paa hvilketsomhelst
indenfor hans Rækkevidde liggende Omraade, hvor nogen Anden havde
udmærket sig. Han har villet være Baron for ogsaa paa rent ydre Maade at faa
det slaaet fast, at han ved egen Kraft og Kløgt havde hævet sig fra en uanselig
Stilling og Fattigmandsvilkaar til en Højde, der ragede op over den lærde
Stands Jævnmaal hertillands. Han har villet, man skulde se den skønne
Literatur adlet i hans Person; det har tilfredsstillet ham som en Hævn over
164 'Endelig' betyder 'sluttelig', 'til sidst' eller tilsvarende.
165 Se biografisk artikel s. 199.
154