Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

V - Og saa stod Den danske Skueplads der ved Geniets Magtbud.
Og Folket kom og undredes og lo og vrededes, forstod hist og her lidt, gik glad
og glemsomt bort, betragtede det danske Teater som et Morskabslokale af
mindre fin Art, evnede end ikke et Opsving til den Tanke, at Publikum havde
en Pligt, imod det, Pligt til at understøtte det og holde det opret, og saa' det
med Ligegyldighed vakle paa Fallittens Rand, atter og atter lukkes for en Tid,
endelig 160 efter kun fire Aars Tilværelse bukke under.
Hvor inderligt Holberg end følte sig knyttet til den danske Skueplads, han
maatte som dramatisk Digter forstumme.
I Mellemtiden mellem Holbergs første og sidste Periode af Skuespildigtning
hengav Digteren, som tidligt var bleven forflyttet fra sin metafysiske Lærestol
til en historisk, sig nu næsten udelukkende til videnskabelige Studier, virkede
som Forfatter af historiske, populærfilosofiske og journalistiske Arbejder og
skrev, dog paa Latin, det ene dristige Digterværk Niels Klim.
Niels Klim minder ved den Uvilje, den fremkaldte, og ved den Maade, hvorpaa
den foregriber en Gruppe af Holbergs dramatiske Frembringelser (den sidste)
om den Betydning, Peder Paars har for Holbergs Ungdomsdigtning. Som i sin
Tid Rostgaard 161 og Gram 162 havde stræbt at undertrykke Peder Paars, saaledes
ivrede nu Hofpræsterne Bluhme og Pontoppidan 163 for at faa Niels Klim forbudt.
Heldigvis for Holberg strandede den sidste Bestræbelse som den første. Og
som Peder Paars allerede indeholder Omrids til Kandestøberen, Gert
Westphaler, Per Degn og Spirer til Pernille, Diderich Menschen-Skræk,
Philemon, saaledes foranlediger Niels Klim dels direkte, dels gennem de
Studier af Lukian og andre, som Holberg foretog i Anledning af denne Roman,
enten den hele Plan eller dog talrige Enkeltheder i hans Alderdoms Skuespil:
Philosophus udi egen Indbildning, Sganarels Reyse til det philosophiske Land,
Republiqven og Plutus.
Det er, da Teatret efter Frederik den Femtes Tronbestigelse i 1747 aabnes
paany, at Holberg skænker Scenen det sidste Kuld af sine Aandsbørn, blege
Gammelmandsbørn i Sammenligning med de yngre Aars sundhedssprudlende
Afkom.
Den Lykke, de gjorde, var neppe stor, men selv fra hans Ungdoms Værker
havde Modesmagen vendt sig. Det enfoldigt forfinede Publikum opfattede
Forholdet, som havde Holberg overlevet sig selv paa dette Tidspunkt, da
Udviklingen manglede et halvt hundred Aar i at være naaet til den Højde,
hvorfra man har begyndt tilfulde at forstaa ham.
Selvfølgelig maa der i hine Aar have været Mange, der med Interesse læste
hans Bøger. Ellers vilde deres forholdsvis stærke Salg ikke kunne forklares.
Men medens hans Skrifter var paa Veje til at blive Folkebøger, nød han
hverken hos Verdens Børn eller hos de Lærde og Skriftkloge den Anseelse, han
160 'Endelig' betyder 'sluttelig', 'til sidst' eller tilsvarende.
161 Se biografisk artikel s. 237.
162 Se biografisk artikel s. 199.
163 Se biografisk artikel s. 229.
153