Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

igennem Komediens Forstørrelsesglas at have set det lystige Vrængbillede af
sin Svaghed, ledet til at skjule, tilbagetrænge eller vel endog tilsidst helt
aflægge Fejlen. Og hvad Stykkerne ikke formaaede i en Hast at udrette overfor
den Enkelte, det udvirkede de langsomt ved deres stille, stadige Indflydelse
overfor Slægtled efter Slægtled.
Adskillige af Holbergs afgjort moraliserende Skuespil hører til hans ypperste.
Men digterisk staar han højest, hvor han hæver sig op over Bestræbelsen for
at opdrage, hinsides Bekymringen for Godt og Ondt, Tilladt og Forbudt, til det
Overmoralske. Derfor er han saa guddommelig i Ulysses, derfor er han saa
stor i de to herlige Kulturbilleder, den dristige Jule-Stue og den sprudlende rige
Barselstue. Kunstnerisk betragtede, som dramatisk Arkitektur, staar disse to
Mesterværker vel kun lavt, men i poetisk Henseende er de uovertrufne. Den
Iagttagelsesgave, den overdaadige Evne til Karakteristik, den ligeglade
Lystighed og den overmodige Vittighed, som findes i disse to Figurgallerier fra
en svunden Fortids Skik og Brug, stiller dem ikke langt under Montanus og højt
over adskillige regelret anlagte og fejlfrit gennemførte opdragende Komedier
som f. Eks. Det arabiske Pulver eller Uden Hoved og Hale.
146