Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

sige en cæsarisk. Han stod fremmed for den i alle de Former, hvori den traadte
ham imøde, han manglede Sansen for den, ja ringeagtede den i Folkevisernes
og Folkebøgernes naive Skikkelse; han afskyede den, hvor den ytrede sig i
Pedanteriets og den lærde Skolastiks bevidste og fordringsfulde Form.
Hvorledes danner han sig da? Som i den nyere Tid saa mangen anden fri og
betydelig Aand. Ved Berøringen med andre frie og betydelige Aander, tyndt
spredte i Europa, som de var, hvem han søgte i deres Bøger eller hvis
Indflydelse han i fremmede Lande indaandede med Luften. Hans lærde
Dannelse er almen, stammende fra mange Menneskeracer og Folk; hans
kunstneriske Dannelse er nærmest romansk.
Han staar ene i sin Tid. Og bliver ikke desmindre det folkeligste Navn i de to
Landes Literatur, den almindeligst anerkendte Mester. I et Tidsrum af
halvandet hundrede Aar har han erobret alle Samfundsklasser i to Folkeslag.
Danske og norske Folke-Ejendommeligheder har til et vist Punkt formet sig
efter hans.
Han var jo nemlig helt anderledes artet end de andre Nordboer i hans Tid. Der
var ingen som han, og han genkaldte intet Tidligere i disse Lande. Hans
Betydning beror for en stor Del herpaa.
Thi der er én stor Fare, som stadig truer de moderne Samfund, én aandelig
Pest, som stadigt udbreder sig mere og mere; denne Fare, denne Pest er, at
alle bliver éns, at indenfor den Kres, som et Land eller en Kaste udgør, alle
forstaar hverandre og ikke forstaar andet end hverandre, saa de alle
efterhaanden bliver Gennemsnitsmennesker med det mest Mulige tilfælles,
Forestillinger og Fordomme tilfælles, smaa Laster, ringe Dyder, uhyre
Middelmaadighed tilfælles.
Til Menneskehedens store Velgørere hører de Mænd, der med Held har søgt at
stemme for den Strømning, som i den nyere Tids Liv med saa rivende Kraft og
Fart fører mod det sædvanlige og ensartede. Kort Tid før Holberg havde
Englænderen Molesworth 157 brændemærket Danmark med de Ord, at han i
dette Land ikke fandt noget Menneske med usædvanlige Egenskaber. Holberg
er den store Sten, som af Danmarks gode Skæbne blev kastet midt ud i
Strømmen og som stemmede for den. Han skildrede sin Samtid som den var,
med dens Dumheder og Skrøbeligheder, dens Domme og Fordomme, gav dens
Tværsnit og Gennemsnit, dens Middelmaal og Middelmaadighed i stærke Træk,
dristigt, i højt Relief. Han var saa uensartet med den, at dens
Hverdagsfysiognomi blev ham en munter Karikatur.
Og hans Hensigt var ikke den blot at more som Skildrer, nej han vilde optugte
Racen som Moralist.
Holberg er den store Opdrætter af de nordiske Folk. Han overtog denne Hjord
og stræbte at gøre Mennesker af den. Han virkede ved at give den kraftig
Næring og satiriske Piskeslag, ved at rense Luften for Overtro og Vejene for
dumme Skranker. Andre blidere Aander har stræbt at opelske en ny og bedre
157 Robert Molesworth: »En beskrivelse af DANMARK som det var i året 1692« (1. udgave på
engelsk 1694). Oversat af Svend Lyndrup. Efterskrift af Erik Kjersgaard. Wormianum 1977, 2.
oplag, Aarhus 1978.
141