Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

dramatiske Literatur kan bygge videre, og der bygges, siden Romantiken blev
styrtet, paa den.
Vi er nutildags mindre raske end vore Fædre var til at tale om et udødeligt
Navn i Literaturen. Vi har set, at et Ry kan være stort i Samtiden, glansløst for
Eftertiden, og vi véd, at en Menneskealder er den Evighed, der er de fleste
Digterværker forundt. Vi kender ogsaa den Art Ry, der vedbliver at hænge ved
Navnet, skønt Værkerne ikke mere læses. Men med Holberg er Prøven gjort.
Saavidt de skandinaviske Sprog tales, er han i vore Dage mere kendt og læst
end nogensinde tilforn. I Tyskland, hvor han paa Gottscheds Tid beherskede
alle Teatre, er hans Berømmelse fastslaaet; thi Lessing, den nyere tyske
Literaturs Grundlægger, benytter og fortsætter ham umiddelbart (Der junge
Gelehrte er paavirket af Montanus, Die alte Jungfer af Den Stundesløse, Der
Misogyn af Den politiske Kandestøber, Der Freigeist af Jean de France). Europa
og Amerika over gaar nutildags hans Ry. Det er med Navnkundighed som med
Rigdom, det er de første hundredtusind (af Dage eller Kroner), som det
kommer an paa. Er man derover, saa er Resten meget lettere. For Holbergs
Navnkundighed i den fjerneste Fremtid er der da ingen Grund til at ængstes.
Han er over det Værste. Naar Talen er om literær Udødelighed, saa er det de
første tohundrede Aar, hvorom det gælder.
138