Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

har meget høje Tanker om sig selv) gennemgaar Alt, hvad der er hændet ham
hjemme og ude. Med dette Skrift har han gjort sine Dadlere og Fjender (hvis
han ellers, som han saa meget klager over, har nogen) en overmaade stor
Fornøjelse, idet han har givet dem den rigeligste Lejlighed til at le paa hans
Bekostning — i den Grad dynger han Ros op over sig selv og sine Komedier og
Satirer; i den Grad fortaber han sig i Smaahistorier og Anekdoter, der vel
undertiden er snurrige, men lige saa ofte flove og dumme, og saa fuld er hans
forresten ikke uslebne Stil af Sprogfejl og Bommerter, af hvilke han har rettet
nogle, men langt fra ikke alle under Rubriken Trykfejl o.s.v.«
Man ser, at Holberg i Grams 132 Øjne dengang ikke var langt fra at være en
forfængelig Vindmager. Til Gengæld var Gram dengang i Holbergs Øjne kun
Pedanten, der havde angivet Paars for Statsraadet; og Grams Fornavn var
Skyld i, at Erasmus Montanus oprindelig hed Johannes, at Skolemesteren i Det
lykkelige Skibbrud, der beskylder Philemon for at have sigtet til ham personlig,
hedder ligedan og at Ulysses slutter med Forsikringen om at ville hedde
Johannes, hvis nogen kan opvise en bedre tysk Komedie.
Men Gram 133 staar ikke ene med sin Opfattelse. Man træffer samme haanlige
Tone i Breve fra D. M. Stub fra Aarene 1731—34:
»Prof. Holbergs Beskrivelse over Danmark og Norge har jeg nylig giennemlæst
(saasom her ellers ingen Bøger er at see), men jeg maa derhos tilstaae, at jeg
deraf ej er bleven lærdere end tilforn; thi hans Historische Capitler ere meget
ufuldkomne og troede jeg snart at sige, at da jeg gick i mine første studenter
aar paa det runde taarn 134 , vidste jeg snart mere deraf end hand har skrevet.
Hans gamle Sager ere saa taabelige, at dersom vores gode Arnas
Magnussen 135 endnu var i live, troer jeg vist han toeg sin død over at læse
dem. Da jeg kom til det 12. Cap. som skal være Historia Juris Danici, tenckte
jeg at finde noget, men da jeg ret eftersaa det, fornam, at det ikkun er en
Smule Dansk translation af mine Latinske Disput., jeg holdt i Ehlers Colleg. de
Lege et Legislatoribus Danicis, og at deri fast ej et ord er forandret, saa al
hand endog har beholdt de errores, hvilke jeg i de 2de første Disputat som en
ung Student begik . . . paa saadan Maade kand jeg og giøre bøger; hand burde
have satt for ved Capit. Udsat af Latinen paa Dansk ved L. H. o.s.v.«
I samme Aand bedømmer Stub anden Del af Holbergs Danmarkshistorie, og
man ser af Brevene, at Gram 136 ganske har stemmet i med, (Disse Breve og
Aktstykkerne til Teatrets Historie i Danske Samlinger I—III. Om Christian den
Sjette se Jens Møllers Mnemosyne II—IV samt Det skandinav. Littselskabs
Skrifter 23de Bind.) Imidlertid Holbergs Historie-Forskning nærmede Gram til
ham og ham til Gram. Og under Pietismens strenge Regimente saa denne sig
henskudt paa samme Side som Holberg.
132 Se biografisk artikel s. 199.
133 Se biografisk artikel s. 199.
134 Universitetsbiblioteket lå på kirkeloftet.
135 Arní Magnússon (på latin: Arnas Magnæus). 1663-1730. Indsamlede mange islandske
håndskrifter. En del gik til ved branden i 1728, resten blev testamenteret til Københavns
Universitet og dannede grundlaget for Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling.
136 Se biografisk artikel s. 199.
131