Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Det andet Aar var knapt, dog fik vi stundom lidt,
Den tredje Vinter vi fremslæbet paa Credit.
I en Prolog fra Juli 1724 tales allerede om, at man rimeligvis snart maa lukke.
I Vinteren 1724—25 levede Teatret mest af Holbergs Melampe, idet Publikum
græd paa de højtravende Steder. Det var Tidens Stil at røres ved Tab af
Skødehunde. Rostgaard 115 havde skrevet Vers »Madame Rostgaards smukke
og dydige Hund Manille til Ære og Amindelse«, ja en rimet Gravskrift over »den
rare Mynde Melampus, som tjente i Gehejmeraadinde Harboes Gaard«.
Tilskuerne tog Hunderovet tragisk.
I 1726 maatte Teatret en Tid lang lukke. Da man tog fat paany, stræbte man
ved alle Slags Lokkemidler at komme Publikums Smag imøde; det vilde især se
Dans, og man opførte Dans mellem Akterne, ja indlagde undertiden Dans i
Stykkerne som i Holbergs Den ellevte Junii og Den politiske Kandestøber.
Heller ikke det udøvede imidlertid Tiltrækningskraft nok; saa stor var
Ringeagten for Landets eget Sprog paa Scenen, og i 1726 greb de danske
Aktører da til den ydmygende Udvej at spille paa Fransk.
Endelig 116 , den 25. Februar 1727 var Teatret nødt til endegyldigt at lukke.
Holberg skrev til Slutningsforestillingen Den danske Comoedies
Liigbegiængelse, fuld af vemodig Skemt:
Mademoiselle Hjort: Men hvad skal jeg nu tage mig fore, efterdi Comoedien er til Ende?
Henrich: Dersom I har nogen Capital, vil jeg raade jer til at leve af jer Rente, men saasom I
har ingen, kommer I til at tiene.
Mademoiselle Hjort: Hvor skal jeg vel faa Tieneste? Vi har jo lagt os ud med alle Folk, Officiers,
Doctores, Advocater, Kandestøbere, Marquiser, Baroner, Barberer.
Henrich: Det er min Troe sandt. Jeg har ikke tordt lade mig engang barbere, siden vi spillede
den Comoedie om Mester Geert.
Efter at Ligfølget er skredet i højtideligt Optog over Teatret, skildrer til Slutning
Thalia den elendige Tilstand, i hvilken Skuespillerne har tilbragt den sidste Tid:
115 Se biografisk artikel s. 237.
Da Hunger nogle drev til Jylland, Fyen, Norge,
Da truede Tyon ey Draabe Viin at borge:
Hos Kræmmer, Handværks-Mand, hos Bager, Brygger, Kok,
En Streg ey meere var at faae paa Karvestok . , .
I saadan Tilstand vi til denne Tiid har levet.
Imellem Slutterie og Raadhuus vi har svævet,
Indtil Comoedien sin Død og Helsot fik,
I Dag all Verdens Gang af hverdags Feber gik.
116 'Endelig' betyder 'sluttelig', 'til sidst' eller tilsvarende.
122