Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

den gamle dumme Fader at have sendt Sønnen i Disputerelære, idet denne
beviser Faderen sin Ret til at give ham de i Barndommen modtagne Prygl
tilbage. Dette foranlediger Afgørelsen hos Holberg som hos Aristofanes, om
end paa en finere Maade.
Fra et lidt tidligere engelsk Stykke, Farquhar's Den rekrutterende Officer, som
Holberg har kendt (thi han nævner det i Peder Paars) tog han det iøvrigt
temmelig kummerlige Indfald med Niels Korporal og Løjtnantens Hververi.
Til Jesper Ridefogeds Opfattelse af Maanen har han rimeligvis Motivet fra
Scenen mellem Doktoren og Pierrot i Italienernes L'Empereur de la lune, hvor
Pierrot siger: »Jeg er da ikke saa dum at jeg skulde tro, Maanen er en Klode,
Maanen, som ikke er større end en Æggekage lavet af otte Æg.«
Til Per Degn havde han allerede fra Peder Paars Elementer:
Forbedringen af Kaldet, Priserne paa Psalmer. Fra Molières Doktoren mod sin
Vilje tog han Indfaldet med Per Degns morsomme Latin:
Sganarelle: Forstaar De Latin?
Géronte: Aldeles ikke
Sganarelle (rejser sig i pludselig Glæde): De forstaar ikke Latin?
Géronte: Nej!
Sganarelle: Cabricias, arci thuram, catalamus, singulariter, nominativo, hæc musa, Musen,
bonus, bonaf bonum. Deus sanctus, est-ne oratio latinas? Etiam, Jo. Quare? Hvorfor? Quia
substantivo et adjectivum, concordat in generi, numerum, et casus.
Laanet er utvivlsomt, thi de sidste Ord, som er gaaede over i Per Degns Replik,
er et fordrejet Citat af en fransk Skolebog fra Molières Tid, som Per Degn
umuligt kunde kende.
Men ogsaa her er disse mange Smaalaan kun Stene til Bygningen. Lad os nu
se, hvorledes den rejser sig, og hvad det er som gør, at den staar gennem
Tiderne og vil staa i uoverskuelig Tid.
Holberg sender den udlærte Bonde-Student hjem i hans Landsby — det er hele
Grundideen. Men hvilken Forstyrrelse er ikke Følgen! Hvilket Møde det med
den hjemlige Dannelses Repræsentant, Per Degn! Hvilket Sammenstød det
mellem denne galende Hane og denne opblæste Kalkun!
Situationen er saa betydelig, fordi den ikke er kunstig, men naturnødvendig.
Hvor naturlig end hos Holberg ellers den komiske Karakter maa siges at være,
saa er den komiske Situation dog kunstig, et usandsynligt Forsøg. Det
foretages med Hovedpersonen for at vise, hvad der bor i ham. Jeppe gøres
kunstigt til Baron, Herman kunstigt til Borgmester og saadan altid. Det er lidt
lavet og lidt tomt.
At derimod Repræsentanten for den unge Kultur og Repræsentanten for den
gamle Dannelse støder sammen, det er en nødvendig Situation, og nødvendig
116