Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Harlekin: Vi bruger ingen Bødler. Istedenfor at lade Forbryderne omkomme i et Kvarters Tid
paa en offenlig Plads, sender vi dem til Lægerne, der slaar dem ihjel paa en ligesaa grusom
Maade som gjorde de det af med en Patient.
Colombine: Hvad for noget, Herre, altsaa ogsaa hos Dem slaar Lægerne Folk ihjel? Det er
ganske som hos os.
Isabella: Og findes her Skønaander?
Harlekin: Her er Kilden. I mere end 70 Aar har man arbejdet paa en Ordbog, og om 200 Aar vil
den endnu ikke være færdig.
Colombine: Ganske som hos os.
Isabella: Og Dommerne lader sig ikke bestikke i dette Rige?
Harlekin: Kvinderne søger at gøre Indtryk paa dem, her som. andensteds. Man giver dem
undertiden nogle Foræringer. Men paa det nær gaar alt tilbørligt til.
Doktoren: Det er ganske som hos os. o.s.v. o.s.v.
Heller ikke til den ypperlige Slutningsscene, hvor Jøderne trækker
Maskeradedragten af Ulysses, savnes et Forbillede i Theàtre Italien.
I Protée findes følgende Scene:
Harlekin (ser Marskandiseren): Jeg tænker, den Marskandiser, som har laant mig Klæderne,
kommer for at plage mig om Penge. Jeg vil blive ved at høre mig i min Rolle: Rom har
lært mig og mine Lige Standhaftighed. O! hvis man gik tilbage til Byens ældste Tid . . .
Marskandiseren: Hvis De vilde give mig de seks Daler, De skylder mig, var det mig yderst
kært.
Harlekin (patetisk): Kender en romersk Kejser Dalere? Du tager fejl, min Kære, jeg ved ikke
mere, hvad Dalere er. Du trætter mig med din taabelige Snak. Min Storskatmester skal
betale dig i Cæsard'orer.
Marskandiseren: Jeg bryder mig Pokker om Jere Cæsard'orer, Herre. Jeg vil ha'e betalt i god
fransk Mynt. (Han gaar løs paa Harlekin og river hans Vams af ham).
Harlekin: Hvorledes? Mens jeg sidder paa selve min Trone, vover en Slyngel af en
Marskandiser at forhaane sin Kejser! Gardister, griber ham!
Marskandiseren: l kan selv være en Slyngel. Det var en net Kejser.
(Giver sig til at le og gaar).
Men alt dette er Materialet. Af Stykkets egenlige Styrke har intet af
Forbillederne det ringeste.
Medens alle Holbergs øvrige Skuespil efter deres Beskaffenhed har en
begrænset Genstand, noget snævert, endeligt 101 i deres Æmne, har dette ene
Stykke en uendelig Genstand. Det foregaar i en anden, højere Verden end de
andre, er gennemstrømmet af et friere, digterisk Pust.
101 'Endelig' betyder 'sluttelig', 'til sidst' eller tilsvarende.
113