Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

som det er. Martsfeld har selv følt Harme, men at meddele Læseren sin
Indignation har han ikke formaaet.
Holberg skriver derimod Jeppe paa Bjerget, lægger den dybeste Fortrolighed
med Bondens sørgelige Forhold for Dagen, og bliver hverken begrædelig eller
bitter. Intet af det tunge og sørgelige er oversprunget, og hans Skuespil er
overgivent som en Fastelavnsleg.
Man tage endelig 98 Æmnet for Den politiske Kandestøber.
Med de første Kaffe- og Thehuse (i Kjøbenhavn omtales de fra 1689) kom
Aviserne og det politiske Ordskifte i Mode. Værtshusscenerne i de ældste
Udkast til Kandestøberen og Gert Westphaler viser, at Menigmand søgte til
Ølstuerne som til en Slags politiske Klubber, og paa Holbergs Tid
gennemtrængte overhovedet en levende Interesse for Politik det danske Folk.
Da det var aldeles udespærret fra Delagtighed i Statsstyrelsen, fik den politiske
Interesse et Afløb i Sysselsættelse med Verdensbegivenhederne og de
fremmede Staters indre Forhold. End ikke Landbefolkningen, hvis sunde
Fornuft Holberg roser paa Byernes Bekostning, holdt sig fri for denne Art
Politiseren. Kældersvenden i en Landkro underholdt ham med den østerlandske
Politik.
Vi Nutidsmennesker har vanskeligt ved ganske uden Medfølelse at betragte
disse Udannede, i hvem der ubevidst rørte sig en Følelse af Samhørighed med
det store Hele, af Fællesskabet i de almenmenneskelige Interesser; vi kan ikke
heller dele Holbergs Foragt for deres Aviser, der trods alle Ufuldkommenheder
var de eneste Budbringere om hvad der foregik i den store Verden, som
naaede indenfor deres snevre Syns- og Virkekres. (Stolpe: Dagspressen i
Danmark).
Men Sagen har jo ogsaa sin komiske Side, og med sikkert Blik har Holberg i sin
Kunsts Interesse taget Sigte paa det Burleske i Anmasselsen, med hvilken der i
slige Sammenkomster dømtes og fordømtes, og han skriver sit første,
fortræffelige Lystspil om disse »gemene Folk, der sidder paa Værtshusene ved
et Krus Øl og sætter i Rette baade Borgmestere og Generaler.« Livet er
alvorligt, Kunsten lys.
Saaledes ser vi da Holberg uden at imponeres, forarges, sørge, klage, fortabe
sig i Føleri eller røres i Kraft af det prægtige Lunes Uforfærdethed og friske
Kulde forvandle alt, hvad han rører ved, til Komik.
Foruden den indre og ydre Iagttagelse har Holberg endnu den tredje Kilde til
sine Kunstfrembringelser, den hele tidligere trykte Literatur.
Og saa righoldig er denne Kilde, at den til sine Tider har kunnet tage sig ud
som den eneste eller dog mest betydelige. Han har laant saa meget fra andre,
at det, han selv har opfundet, har kunnet synes forsvindende i Sammenligning.
Har Forskerne nu og da forvekslet tilfældige Ligheder med Efterligning, saa er
det paa den anden Side utvivlsomt, at Listen paa hans Laan endnu ikke er lang
nok.
98 'Endelig' betyder 'sluttelig', 'til sidst' eller tilsvarende.
109