Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

at han ellers aldrig nævner den, er det ubetinget urimeligt at antage. Noget
Paalideligt lader sig efter Sagens Natur ikke fastslaa. Men et Fingerpeg findes
dog — som Daae har paavist — etsteds, ikke ved hvad Holberg siger, men ved
hvad han fortier.
Netop det Sted, vi gik ud fra, hvor han fortæller om den Forargelse, hans
Paradoks om Kvindekønnet afstedkom i Christianssand, er her af Interesse 91 .
Han skriver: »Ivrigst mod denne Sætning var den nys afdøde Biskops 92 Sønner
dér i Byen, og da de havde en ualmindelig smuk Søster hjemme, som de fandt
ganske særdeles værdig til at anses for et Menneske, saa stred de som for Hus
og Hjem.«
Hvad Holberg her fortier, er at denne Strid fandt Sted i hans eget Hjem i
Christianssand, idet Biskoppens Sønner var hans Fættere, i hvis gæstfri Hus
han boede, samt at den unge Pige 93 haud vulgaris formæ, civitate humana
dignissima var hans egen kødelige Kusine, hvem han daglig saa' og omgikkes.
Da nu desuden det Sagn bestandig har holdt sig, at Holberg i sin Ungdom i
Christianssand har været forelsket, da fremdeles den af Sagnet urigtigt
udpegede Genstand, Jens Bircherods Datter (dengang kun elleveaarig) var en
Bispedatter ligesom Jomfru Stoud, og da Holberg endelig 94 med en ganske
enestaaende Varme dvæler ved sine Christianssandske Minder, idet han siger:
»De unge Damer der i Byen forekom mig at kunne hævde den første Rang
mellem det ganske Norges Jomfruer saavel i Henseende til Dannelse og god
Tone som ved fint Væsen og Aandens Evner« — saa ligger den Antagelse
yderst nær, at hans »ualmindelig smukke« Kusine har havt en Hovedlod i
denne Ros.
Han har da heller ikke længe nænnet at fraskrive hende Borgerretten som
Menneske. Han opgav jo — modsat Erasmus Montanus, der rigtignok havde
Ret — hurtigt sin Paastand, blev senere i Christianssand en bestandig Lovtaler
over det smukke Køn og spredte ikke blot saaledes lykkeligt Stormen imod sig,
men det faldt ham, som han selv fortæller, ovenikøbet, da han forstod nogen
Musik »ikke vanskeligt at blive gode Venner endog med de fornemste Jomfruer
der paa Stedet«.
91 Se nærmere om opholdet i Kristiansand hos Holberg selv (»Ludvig Holbergs Tre
Levnedsbreve 1728-1743« ved Aage Kragelund, Gad, København 1965, bd. 1, s. 39 ff.) og i
F.J. Billeskov Jansen's kommentar i »Ludvig Holbergs Memoirer«, 2' udgave, Schønberg,
København 1963, s. 265 f.
92 Ludvig Munthe Stoud, se slægtstavlen s. 163 og biografisk artikel s. 166. Ludvig Munthe
Stoud var først gift med Maren May med hvem han fik Cathrine Munthe Stoud og Otto Stoud
med; efter Maren May's død i 1677 giftede Ludvig Munthe Stoud sig med Sophie von Angel
som han fik seks børn med, bl.a. Sophia Stoud (f. 1686). Det er formentlig Sophia der er 'den
unge Pige'; Hun blev i 1707 gift med lægen Christopher de Hemmer og slog sig øjensynlig ned
i Ribe.
93 En ældre kusine var Cathrine Munthe Stoud (f. 1676), se slægtstavlen s. 164. Hun blev gift
med Lauritz Luja (Lars Luja), der blev professor i filosofi i Odense, se biografisk artikel s. 167.
Om Holberg nogensinde har truffet Cathrine Munthe Stoud eller Lauritz Luja vides ikke. Se
også s. 158.
94 'Endelig' betyder 'sluttelig', 'til sidst' eller tilsvarende.
99