Overkørslernes løse chaussésten Brug hellere kørebanebrosten, anbefaler Danske Anlægsgartnere Ved små sidegader og indkørsler er overkørslen over fortovet ofte udført i chaussésten. Enten sat i buer eller i lige skifter. Enten med fuge og afretningslag i grus eller i beton. Det er i alle tilfælde en problematisk løsning som Danske Anlægsgartnere generelt advarer imod. „Nogle gange holder belægningen, andre gange ikke. Vi har haft flere sager hvor stenene er gået løs eller revet op, også hvor brolæg- 8 gerarbejdet ellers er vel udført,“ siger fagkonsulent Kim Tang, Danske Anlægsgartnere. „Om belægningen holder eller ej afhænger af flere forhold: Om bilen drejer og vrider med sine hjul lige dér hvor belægningen er. Om det er en tung firhjulstrækker eller en let mini. Om man bruger det rigtige fugegrus eller ej. Det er også en fordel at stenene er sat i buer frem for lige skifter. Hvis belægningen har holdt Kørebanebrosten i lige skifter er en robust løsning der holder. Bison som naturplejer Det største europæiske landpattedyr i Danmark? Den europæiske bison - visenten - er en af de store vilde græssere der under frie græsningsformer kan være med til at skabe og vedligeholde dynamiske skovlandskaber med græssletter, krat og skov. Den er en nøgleart der som kvæg og kronvildt skaber levesteder for andre dyr og planter, men kræver god plads, skriver Rita Buttenschøn i Skov & Landskabs videnblad ‘Europæisk bison som naturplejere’. Visenten er det største europæiske landpattedyr og i nær familie med den amerikanske bison. Den kan blive op til 3,5 meter lang og 2 meter høj. Hannerne vejer 400-950 kg. Frie bestande kræver store, uforstyrrede områder med en mosaik af skovtyper og åbne græssletter. Selvbærende flokke skal have mindst 400 km2 . Visenter under hegn skal også have store uforstyrrede områder. Græsningstryk: cirka 2 dyr per <strong>10</strong>0 ha anbefaler Buttenschøn der også tilråder minimal menneskelig kontakt så dyrene ikke bliver tamme. Visenten æder som kvæg og krondyr lidt af hvert: især græs og urter, men også halvgræsser, kviste, grene og bark. Voksne dyr æder daglig 23-32 kg. Det kræver store områder. Til gengæld har dyrene stor tilpasningsevne og kommer langt omkring. I et område i Lithauen græsser dyrene det meste af tiden på åbne og halvåbne områder, mens skoven mest bruges som vinterophold og refugium. Kerneområdet er 2000 ha, men de foreløbig kun 28 dyr færdes jævnligt over <strong>10</strong>0-200 km 2 . I den <strong>10</strong>00 ha store Eriksberg Vildt- og Naturpark i Blekinge går 15 visenter sammen med bl.a. kron- og dådyr. Det store samlede græsningstryk ses på træer og buske og forudsætter tilskudsfoder om vinteren. Det er især med krondyrene at visenten konkurrerer om føden. I den polske nationalpark Bialowieza var der 1,5 visenter pr. det første års tid, er der gode chancer for at den fortsætter med at holde. Så har fugerne stabiliseret sig,“ forklarer han. Kim Tang anbefaler derfor at anlægsgartnerne fortæller kunder der ønsker en overkørsel i chaussesten, at den muligvis ikke kan holde og at en brostensløsning bør udføres i gadebrosten. Chaussesten er for klejne, og i længden hjælper det ikke at sætte dem i beton med mindre også bærelaget er af beton. Betonfuger krakelerer før eller siden, enten på grund af frosten eller de elastiske bevægelser i befæstelsen. Et særligt omdiskuteret spørgmål er hvad det rigtige fugegrus er. „Flere anlægsgartnere foretrækker at bruge stenmel fordi det pakker sig og bliver hårdt. Men styrken er ikke nødvendigvis særlig høj, og fugerne kan også være ret porøse så stabilgrusbærelag mister bæreevne når det reg- Chaussésten går løse eller vrides op af de drejende hjul. Her er stenene erstattet af asfalt. Visenter i Eriksberg Vildt- og Naturpark, Blekinge. Foto: R. Buttenschøn. km 2 da kronvildtet i en periode i 1800-tallet var bortskudt. Da kronvildtet vendte tilbage, var der kun 0,4 pr. km 2 . Visenten har betydelig effekt på skovbevoksninger, især fordi de afbarker stammer og river kviste og smågrene af. I Bialowiezaskoven er problemerne med afbarkning mest udpræget på yngre stilkeg, avnbøg, ask og rødgran. Visenten har før været udbredt i Europa og optrådte også i Danmark for 11-12.000 år siden. Den var nær uddød under første verdenskrig. De nuværende 3000 dyr stammer fra kun 54 dyr der overlevede i ner. Jeg kunne godt forestille mig at et veldefineret materiale som det skærve- og lerfyldte Slotsgrus kunne være godt, men vi savner en afprøvning af de mange muligheder,“ siger Kim Tang. sh zoologiske haver og dyrehaver. I 1952 blev de første visenter genudsat i Bialowieza der sammen med en tilstødende nationalpark i Hviderusland har den største bestand af fritgående lavlandsbisoner, den ene af visentens to underarter. Den anden er kaukasisk bison. The International Union for the Conservation of Nature and Natural Resources ønsker at etablere nye populationer på hver mindst mindst <strong>10</strong>0 dyr. Noget for Danmark? sh KILDE. Buttenschøn, Rita (2007): Europæisk bison som naturplejer. Park og Landskab videnblade 6.6-8. Skov & Landskab. GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2007
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2007 9