10 - Grønt Miljø

Overkørslernes løse chaussésten
Brug hellere kørebanebrosten, anbefaler Danske Anlægsgartnere
Ved små sidegader og indkørsler
er overkørslen over fortovet
ofte udført i chaussésten.
Enten sat i buer eller i lige skifter.
Enten med fuge og afretningslag
i grus eller i beton.
Det er i alle tilfælde en problematisk
løsning som Danske Anlægsgartnere
generelt advarer
imod. „Nogle gange holder
belægningen, andre gange
ikke. Vi har haft flere sager
hvor stenene er gået løs eller
revet op, også hvor brolæg-
8
gerarbejdet ellers er vel udført,“
siger fagkonsulent Kim
Tang, Danske Anlægsgartnere.
„Om belægningen holder
eller ej afhænger af flere forhold:
Om bilen drejer og vrider
med sine hjul lige dér hvor belægningen
er. Om det er en
tung firhjulstrækker eller en
let mini. Om man bruger det
rigtige fugegrus eller ej. Det er
også en fordel at stenene er
sat i buer frem for lige skifter.
Hvis belægningen har holdt
Kørebanebrosten i lige skifter er en robust løsning der holder.
Bison som naturplejer
Det største europæiske landpattedyr i Danmark?
Den europæiske bison - visenten
- er en af de store
vilde græssere der under frie
græsningsformer kan være
med til at skabe og vedligeholde
dynamiske skovlandskaber
med græssletter, krat og skov.
Den er en nøgleart der som
kvæg og kronvildt skaber levesteder
for andre dyr og planter,
men kræver god plads,
skriver Rita Buttenschøn i Skov
& Landskabs videnblad ‘Europæisk
bison som naturplejere’.
Visenten er det største europæiske
landpattedyr og i nær
familie med den amerikanske
bison. Den kan blive op til 3,5
meter lang og 2 meter høj.
Hannerne vejer 400-950 kg.
Frie bestande kræver store,
uforstyrrede områder med en
mosaik af skovtyper og åbne
græssletter. Selvbærende
flokke skal have mindst 400
km2 . Visenter under hegn skal
også have store uforstyrrede
områder. Græsningstryk: cirka
2 dyr per 100 ha anbefaler
Buttenschøn der også tilråder
minimal menneskelig kontakt
så dyrene ikke bliver tamme.
Visenten æder som kvæg og
krondyr lidt af hvert: især græs
og urter, men også halvgræsser,
kviste, grene og bark. Voksne
dyr æder daglig 23-32 kg.
Det kræver store områder. Til
gengæld har dyrene stor tilpasningsevne
og kommer
langt omkring. I et område i
Lithauen græsser dyrene det
meste af tiden på åbne og
halvåbne områder, mens skoven
mest bruges som vinterophold
og refugium. Kerneområdet
er 2000 ha, men de
foreløbig kun 28 dyr færdes
jævnligt over 100-200 km 2 .
I den 1000 ha store Eriksberg
Vildt- og Naturpark i Blekinge
går 15 visenter sammen med
bl.a. kron- og dådyr. Det store
samlede græsningstryk ses på
træer og buske og forudsætter
tilskudsfoder om vinteren. Det
er især med krondyrene at visenten
konkurrerer om føden.
I den polske nationalpark Bialowieza
var der 1,5 visenter pr.
det første års tid, er der gode
chancer for at den fortsætter
med at holde. Så har fugerne
stabiliseret sig,“ forklarer han.
Kim Tang anbefaler derfor
at anlægsgartnerne fortæller
kunder der ønsker en overkørsel
i chaussesten, at den muligvis
ikke kan holde og at en
brostensløsning bør udføres i
gadebrosten. Chaussesten er
for klejne, og i længden hjælper
det ikke at sætte dem i beton
med mindre også bærelaget
er af beton. Betonfuger
krakelerer før eller siden, enten
på grund af frosten eller
de elastiske bevægelser i befæstelsen.
Et særligt omdiskuteret
spørgmål er hvad det rigtige
fugegrus er. „Flere anlægsgartnere
foretrækker at bruge
stenmel fordi det pakker sig
og bliver hårdt. Men styrken er
ikke nødvendigvis særlig høj,
og fugerne kan også være ret
porøse så stabilgrusbærelag
mister bæreevne når det reg-
Chaussésten går løse eller vrides
op af de drejende hjul. Her er
stenene erstattet af asfalt.
Visenter i Eriksberg Vildt- og Naturpark, Blekinge. Foto: R. Buttenschøn.
km 2 da kronvildtet i en periode
i 1800-tallet var bortskudt.
Da kronvildtet vendte tilbage,
var der kun 0,4 pr. km 2 .
Visenten har betydelig effekt
på skovbevoksninger, især
fordi de afbarker stammer og
river kviste og smågrene af. I
Bialowiezaskoven er problemerne
med afbarkning mest
udpræget på yngre stilkeg,
avnbøg, ask og rødgran.
Visenten har før været udbredt
i Europa og optrådte
også i Danmark for 11-12.000
år siden. Den var nær uddød
under første verdenskrig. De
nuværende 3000 dyr stammer
fra kun 54 dyr der overlevede i
ner. Jeg kunne godt forestille
mig at et veldefineret materiale
som det skærve- og lerfyldte
Slotsgrus kunne være
godt, men vi savner en afprøvning
af de mange muligheder,“
siger Kim Tang. sh
zoologiske haver og dyrehaver.
I 1952 blev de første visenter
genudsat i Bialowieza der
sammen med en tilstødende
nationalpark i Hviderusland
har den største bestand af fritgående
lavlandsbisoner, den
ene af visentens to underarter.
Den anden er kaukasisk bison.
The International Union for
the Conservation of Nature
and Natural Resources ønsker
at etablere nye populationer
på hver mindst mindst 100 dyr.
Noget for Danmark? sh
KILDE. Buttenschøn, Rita (2007): Europæisk
bison som naturplejer. Park og
Landskab videnblade 6.6-8. Skov &
Landskab.
GRØNT MILJØ 10/2007