10 - Grønt Miljø

Nye deklarationer for spagnum og voksemedier
Plantedirektoratet indfører nye målemetoder baseret på nye europæiske standarder
Egenskaberne ved spagnum,
tørv og andre organiske
og uorganiske voksemedier
skal snart måles efter nye internationale
analysemetoder.
Og derfor kommer der også
nye deklarationer når produkterne
handles. Det har Plantedirektoratet
besluttet efter
samråd med gartneribranchen.
Ændringen sættes i gang af
en ministeriel bekendtgørelse
som er udsat bl.a. på grund af
valget. Ifølge Plantedirektoratet
godkendes bekendtgørelsen
i løbet af vinteren eller foråret.
Indtil et år efter ikrafttrædelsen
kan gammel emballage
med gamle deklarationer
dog fortsat bruges.
Den største forskel bliver
den måde som næringsstoffer-
56
VOKSEMEDIER
ne beskrives på. Hidtil er næringsstofferne
angivet som et
interval, f.eks. nitratværdi 30-
60. Nu skal mængden af de
enkelte næringsstoffer angives
som mg næringsstof pr. liter.
Denne angivelse er baseret på
‘CAT-metoden’ hvor voksemediet
blandes med ekstraktionsvæske.
Væsken er en vandig
opløsning af calciumchlorid og
chelateringsmidlet DTPA. Den
omrystes en time med voksemediet
i forholdet 5 dele væske
og 1 del voksemedium.
Når pH og ledningsværdi
måles, er ekstraktionsvæsken
dog rent vand. Værdierne for
pH og ledningsværdi ændres
ikke meget med de nye metoder
set i forhold til de gamle.
Man skal dog være opmærk-
A. Definition
Et produkt må kun sælges som voksemedium når ledningsevnen
er mindre en 70 mS/m.
B. Mærkning
Følgende oplysninger skal anføres på emballagen eller
følgesedlen:
1) Typebetegnelse (‘organisk’ eller ‘uorganisk voksemedium’).
2) Findelingsgraden, når grundmaterialet er et tørveprodukt,
jf. bilag 4, II, afsnit B, nr. 2, litra d.
3) Omsætningsgraden, når grundmaterialet er et tørveprodukt,
jf. bilag 4, II, afsnit B, nr. 2, litra c.
4) pH-værdien med én decimal, angivet som en nedre og en
øvre grænseværdi hvis forskel højst må være 0,8 enheder.
5) Ledningsevne, angivet som en nedre og en øvre
grænseværdi hvis forskel højst må være 20 enheder (mS/m).
6) Tilsatte mængder af næringsstofferne N, P, K og Mg angivet
i g/m 3 (alias mg/liter). For N anføres de aktuelle former.
7) Indholdet af hovednæringsstoffer, calcium og magnesium,
angivet som:
a) Nitratkvælstof (N) (mg/liter).
b) Ammoniumkvælstof (N) (mg/liter).
c) Fosfor (P) (mg/liter).
d) Kalium (K) (mg/liter).
e) Calcium (Ca) (mg/liter).
f) Magnesium (Mg) (mg/liter).
8) Tilsat mængde af mikronæringsstoffer, for hvert enkelt stof
i gram pr. m 3 med højst én decimal.
9) Måde og form for tilførsel af næringsstoffer (f.eks. ‘Tilført i
uorganiske, chelaterede eller langtidsvirkende former’).
10) Typebetegnelse eller navn samt mængde for andre
produkter eller bestanddele, der indgår i voksemediet.
11) Såfremt et voksemedium er tilsat et kalkningsmiddel, skal
dettes form (f.eks. ‘hydratkalk’) eller geologisk oprindelse
(f.eks. ‘dolomitkalk’ eller ‘skrivekridt’) angives.
12) Mængden i m 3 eller i liter, benævnt ‘brugsvolumen’,
angivet som mindsteværdi.
13) Navn og adresse på sælgeren eller på producenten eller
den der med henblik på videresalg indkøber i udlandet.
14) For emballerede voksemedier, der er tilsat organisk gødning
og/eller kompostprodukter og/eller levende
mikroorganismer, angives pakkedatoen.
15) Oprindelsesland for det eller de anvendte organiske
grundmateriale(r) skal angives.
som på at ledningsevnen opgives
i millisiemens pr. meter
hvor det før blev angivet i
millisiemens pr. 10 centimeter.
Det bliver fortsat et krav at
mængden af tilsatte næringsstoffer,
kalk mm. skal angives i
kg eller gram pr. m 3 . De nye
analysemetoder omfatter en
metode til at bestemme rumfanget,
men den er meget lig
den hidtidige metode. Rumfanget
skal også nu som før
angives som mindsteværdi.
Nyt bliver det at omsætningsgraden
for sphagnum
skal angives. Hertil bruges den
såkaldte ‘Von Post-skala’ der
angiver humificeringsgraden.
Denne skala er dog ikke ny og
bruges i forvejen i udlandet.
„Med de nye metoder skulle
der alt andet lige være bedre
muligheder for at gennemskue
om de tilsatte mængder
næringsstoffer afspejles i deklarationen,“
fastslår Marianne
Jepsen, DEG Green Team,
og Troels Knudsen, Plantedirektoratet.
De nye analysemetoder er
udviklet i 1990’erne af det europæiskestandardiseringsorgan
CEN for at lette samhandel
og produktsammenligning.
Indtil nu har kun Finland og
Norge indført dem. CEN-standarderne
er udgivet af Dansk
Standard (www.ds.dk). sh
KILDER
Jepsen, Marianne; Troels Knudsen
(2007): Nye deklarationer på voksemedier.
Gartnertidende 19/2007.
Samtale med Troels Knudsen 26.10.07
og 29.11.07.
A. Definitioner
1) Tørveprodukter: Jordforbedringsmidler der helt eller
overvejende består af humificerede planterester, og som
højst indeholder 10 vægtprocent aske i tørstoffet.
2) Sphagnum: tørveprodukter der overvejende er dannet af
sphagnumarter og højst indeholder 3 vægtprocent aske i
tørstoffet.
B. Mærkning
Følgende oplysninger skal anføres på emballage eller følgeseddel:
1) Typebetegnelse
a) For sphagnumprodukter anvendes ordet ‘sphagnum’.
b) For andre produkter anvendes ordet for tørvetypen.
2) Andre oplysninger
a) Indhold af aske i tørstoffet, angivet i maksimalindhold
i vægtprocent med én decimal.
b) pH-værdi angivet med én decimal som en nedre og en
øvre grænseværdi hvis forskel højst må være 0,8 enheder.
c) Omsætningsgrad, angivet i gram tørstof pr. liter
vandmættet tørv uden decimal som en nedre og en øvre
grænseværdi hvis forskel højst må være 20 enheder,
suppleret med angivelse af humificeringsgraden efter
von Post med en nedre og øvre grænseværdi hvis
forskel højst må være 1 enhed.
d) Findelingsgrad. Indholdet af de enkelte sigtefraktioner
angives i procent af produktets volumen eller angives
som fin (maskevidde 0-20 mm), mellemfin (maskevidde
20-40 mm) eller grov (maskevidde over 40 mm).
Produktet kan sælges med betegnelsen ‘Usorteret’.
e) Mængde, m3 TØRVEPRODUKTER
eller liter, benævnt ‘brugsvolumen’,
angivet som mindsteværdi.
f) Navn og adresse på sælgeren eller producenten eller
den der med henblik på videresalg indkøber i udlandet.
g) Oprindelse (land og evt. stednavn).
GRØNT MILJØ 10/2007