10 - Grønt Miljø
10 - Grønt Miljø 10 - Grønt Miljø
Shiraz er en universitetsby. Her er en arkitektstuderende ved at tegne huset i Bagh-e-Eram. vægelse nedad og gennem porten er de lange slyngede vandløb langs bjergsiden. Bjergskråningen er udnyttet til at skabe en park i flere niveauer som skaber variation og mulighed for at nyde udsigten over byen fra flere forskellige højder. Øverst i parken forenes respekten for den kulturelle arv og vandtemaet, idet en lille mindelund for en iransk poet er etableret med et vandfald ned langs de rustikke kampesten. For den udholdende besøgende er der et tehus allerøverst. Som i Park-e-Jamshidiyeh er indtrykket af haven 54 rustik på grund af de mange sten, men sammen med vandfaldet og belysningen om aftenen kommer stenene til at se porøse og transparente ud. Også dette sted bruges af byens unge der kan sidde i parkens mange kroge eller nyde udsigten over Shiraz by. Bagh-e-Eram Haverne og parkerne i de iranske byer er åndehuller fra ørken og smog. Men for at skabe den fornødne vitalitet og vækst må vandet tilføres selv det fjerneste hjørne. I en have som Bagh-e-Eram (persisk for paradishaven) i Shiraz betyder det kilometerlange vandkanaler der også er dem der afgør havens dimensioner. I oktober er kun den midterste vandkanal som fører op mod havens hovedhus, fyldt med vand. Kanalerne ind i havens fjernere områder, hvor der dyrkes granatæbler og andre frugter, er ikke i brug. Det betyder at de besøgende kan bruge fordybningerne som bænke under træernes skygge og være nogenlunde fri for nysgerrige blikke. Ude i havens mere frie rum sidder studerende og arbejder. For arkitektstuderende i Shiraz er en have som Bagh-e-Eram et perfekt studieobjekt i vinkler og dimensioner, detaljer og skala. Can I speak to you? Uddannelsesniveauet i Iran er generelt meget højt, også blandt kvinder. Deres engelskkundskaber er gode, og de er opsatte på at tale med udlændinge når de møder en. Et godt sted er i haverne og parkerne. Det er både kvinder og mænd der henvender sig med et venligt ‘can I speak to you?’. Det går hurtigt op for én at der er et udækket behov for at høre hvad vi i Vesten mener om deres land. Det kan være fristende at rode sig ud i politiske synspunkter, men bliver man ved det man ser, nemlig et på overfladen velorganiseret land hvis kulturelle arv vedligeholdes og stolt vises frem, så varer dialogen længere. Det giver også mulighed for at trænge længere ind i hvordan den almindelige iraner lever med de restriktioner der pålægges dem. Det er som om at den dresscode som påbyder kvinder tørklæde og mænd en ikke for vestlig påklædning har skabt en helt særlig mode. Mange kvinder bærer det traditionelle chador af tyndt sort stof med vævede mønstre som svarer til blomstermotiverne i haverne og moskeerne. Kvinderne har udviklet en meget elegant måde at bære stoffet på som får enhver turist til at ligne det man er: én udefra. Taget i betragtning af at antallet af udlændinge er under 1%, er det ikke svært. Uanset ens anstrengelser for at falde i et med den iranske dresscode, kan man ikke være anonym. Et venligt og nysgerrigt ’hallo’ fra de handlende fortæller at man er opdaget. Man må overgive sig og søge den løsning der overraskende nok også er løsningen for mange iranske kvinder, nemlig silketørklædet a la Audrey Hepburn. I det hele taget giver gadebilledet i de iranske storbyer indtryk af at man er havnet i en moderniseret udgave af 1960’ernes Amerika hvor håret var højt og det farverige og kækt sødmefulde i moden et ønske om at bryde med traditionelle familiemønstre. At det æstetiske får lov til at GRØNT MILJØ 10/2007
spille så stor en rolle, kan virke paradoksalt i et religiøst styret land der indimellem foretager razziaer mod et for vestligt inspireret socialt liv. Men det æstetiske har stor vægt, idet det er en måde at hylde naturen og livet på. Og denne hyldest er en væsentlig del af den almindelige iraners liv. Hyldest og hengivelse er to væsentlige træk i den iranske selvforståelse. Det skinner igennem den måde hvorpå haver og parker indrettes og bruges. Hafez’ mausolæum En sort marmorsarkofag med slyngede inskriptioner i kalligrafi under en pavillon med otte hvide stensøjler. Over søjlerne hvælver en kuppel hvis inderside bærer en smukt detaljeret mosaik i grønne og blåturkis farver. Rundt om sarkofaget står, sidder og ligger folk alene eller i små grupper. Enkelte rører sarkofaget med den ene hånd, mens de i den anden hånd holder en bog som de læser i. Der er stille, men ikke absolut ro. Stemmerne fra de små grupper og de læsende danner lydkulisse til plantebede og blomsterkrukker oplyst af diskrete lyskilder rundt om i haven. Stedet er Hafez’ mausolæum i Shiraz. Hafez er en af Irans store middelalderpoeter som nyder den ypperste anerkendelse en iraner kan vise: Billede af martyrer på en husgavl i Teheran, april 2007. Haven ved Hafez’ mausolæum. Gengivet fra Shiraz, the Colorfull Dream of Pars. hengivelsen. Der er samme intensitet og tysthed over stemningen omkring Hafez’ grav som der er i de blomsterdekorerede shiamuslimske moskeer. For en nøgtern nordbo kan det virke overdrevent med denne åbenlyse fascination af det skrevne ord og de kulturelle forbilleder. Vi er langt mere private og indadvendte i vores omgang med forbilleder. Vi idoliserer i stilhed. Ikke noget med at valfarte til H.C. Andersen-statuen i Kongens Have og læse hans eventyr højt eller Folk valfarter til Hafez’ mausolæum i Shiraz. Hans digte læses højt og i små grupper tales der om hans poesi. falde i snak over Søren Kierkegaards skrifter foran hans statue i Det Kongelige Biblioteks Have. De danske byrum er langt mere blufærdige. Når man står i haven ved Hafez’ grav, forstår man at i et samfund hvor hengivelse og tilbedelse er en del af folkesjælen, er der både rum for kitschede billeder af martyrer på husgavle og for æstetisk fuldendte haveanlæg. Forherligelsen af de religiøse og politiske forbilleder og styrets indgriben i det sociale liv minder om det tidligere DDR. I modsætning til det østtyske styre, er der ikke noget der tyder på at iranerne fratages deres kulturelle mindesmærker som f.eks. haven ved Hafez’ grav. Det ville ellers være oplagt da hans digte er systemkritiske - godt nok en kritik af hans egen tid, men den meni- ge iraner kunne jo blive inspireret af den. Der er sikkert mange grunde til at haverne og mindesmærkerne vedligeholdes og holdes åbne, men en af dem kunne være at iraneren er meget bevidst om og stolt af sin kulturelle arv. Et opgør med den ville styret sikkert ikke få held med. Desuden kan de bruge styrken i den iranske folkesjæl til at fastholde et billede af nationen som en uafhængig supermagt. ❏ FORFATTER Birgitte S. Ivertsen er cand.mag. i dansk og skriver i Grønt Miljø om grønne emner relateret til litteratur, historie og filosofi. KILDER J. Sedaghat Kish: Shiraz. The Colorfull Dream of Pars. Gooya House of Culture & Art 2001. Shahdazi, A. Shapur: The Authoritative Guide to Persepolis. Sahaye Farhangi Iran, 2004. The Splendor og Iran. Yassavoli Publications 2007. GRØNT MILJØ 10/2007 55
- Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
- Page 5 and 6: Indbygningsforsøget blev anlagt me
- Page 7 and 8: fra en udlagt retskede til belægni
- Page 9 and 10: GRØNT MILJØ 10/2007 9
- Page 11 and 12: man tage cirka 100 meter ad gangen.
- Page 13 and 14: Pressemaskinen bruges ved flere af
- Page 15 and 16: ikke forekomme. Det kan bedre tilla
- Page 17 and 18: NYT med Effektiv pleje af park og v
- Page 19 and 20: GRØNT MILJØ 10/2007 19
- Page 21 and 22: Gefionspringvandet i København har
- Page 23 and 24: REFLEKSIONER Vandets refleksion af
- Page 25 and 26: ANSØGNINGER TIL KARIN OG GEORG BOY
- Page 27 and 28: Skov & Landskabskonferencen 2008 De
- Page 29 and 30: cielle krav. „En vinplante der mi
- Page 31 and 32: Anlæggets første led en en septic
- Page 33 and 34: CYKLENS BASISMÅL. Fra rapporten. h
- Page 35 and 36: dre grove arter som almindelig rapg
- Page 37 and 38: Design, tilgængelighed og byrum va
- Page 39 and 40: STIHL. KUN HOS AUTORISEREDE FAGHAND
- Page 41 and 42: Troels Lund Poulsen er ny miljømin
- Page 43 and 44: Jordbrug på Aarhus Universitet En
- Page 45 and 46: JUTEK Lidt mere enkelt - meget mere
- Page 47 and 48: støtte fra Global Crop Diversity T
- Page 49 and 50: K A L E N D E R KURSER & KONFERENCE
- Page 51 and 52: Bagh-e-Eram i Shiraz (paradishaven)
- Page 53: Darvazeh Qoran, porten til Shiraz.
- Page 57 and 58: Øget CO 2 bag forlænget vækstsæ
- Page 59 and 60: NORMER OG VEJLEDNING FOR ANLÆGSGAR
spille så stor en rolle, kan virke<br />
paradoksalt i et religiøst styret<br />
land der indimellem foretager<br />
razziaer mod et for vestligt inspireret<br />
socialt liv. Men det æstetiske<br />
har stor vægt, idet det<br />
er en måde at hylde naturen<br />
og livet på. Og denne hyldest<br />
er en væsentlig del af den almindelige<br />
iraners liv. Hyldest<br />
og hengivelse er to væsentlige<br />
træk i den iranske selvforståelse.<br />
Det skinner igennem den<br />
måde hvorpå haver og parker<br />
indrettes og bruges.<br />
Hafez’ mausolæum<br />
En sort marmorsarkofag med<br />
slyngede inskriptioner i kalligrafi<br />
under en pavillon med<br />
otte hvide stensøjler. Over søjlerne<br />
hvælver en kuppel hvis<br />
inderside bærer en smukt detaljeret<br />
mosaik i grønne og<br />
blåturkis farver. Rundt om sarkofaget<br />
står, sidder og ligger<br />
folk alene eller i små grupper.<br />
Enkelte rører sarkofaget med<br />
den ene hånd, mens de i den<br />
anden hånd holder en bog<br />
som de læser i. Der er stille,<br />
men ikke absolut ro. Stemmerne<br />
fra de små grupper og de<br />
læsende danner lydkulisse til<br />
plantebede og blomsterkrukker<br />
oplyst af diskrete lyskilder<br />
rundt om i haven.<br />
Stedet er Hafez’ mausolæum<br />
i Shiraz. Hafez er en af<br />
Irans store middelalderpoeter<br />
som nyder den ypperste anerkendelse<br />
en iraner kan vise:<br />
Billede af martyrer på en husgavl i Teheran, april 2007.<br />
Haven ved Hafez’ mausolæum. Gengivet fra Shiraz, the Colorfull Dream of Pars.<br />
hengivelsen. Der er samme intensitet<br />
og tysthed over stemningen<br />
omkring Hafez’ grav<br />
som der er i de blomsterdekorerede<br />
shiamuslimske moskeer.<br />
For en nøgtern nordbo kan<br />
det virke overdrevent med<br />
denne åbenlyse fascination af<br />
det skrevne ord og de kulturelle<br />
forbilleder. Vi er langt<br />
mere private og indadvendte i<br />
vores omgang med forbilleder.<br />
Vi idoliserer i stilhed. Ikke noget<br />
med at valfarte til H.C. Andersen-statuen<br />
i Kongens Have<br />
og læse hans eventyr højt eller<br />
Folk valfarter til Hafez’ mausolæum i Shiraz. Hans digte læses højt og i<br />
små grupper tales der om hans poesi.<br />
falde i snak over Søren Kierkegaards<br />
skrifter foran hans statue<br />
i Det Kongelige Biblioteks<br />
Have. De danske byrum er<br />
langt mere blufærdige.<br />
Når man står i haven ved<br />
Hafez’ grav, forstår man at i et<br />
samfund hvor hengivelse og<br />
tilbedelse er en del af folkesjælen,<br />
er der både rum for<br />
kitschede billeder af martyrer<br />
på husgavle og for æstetisk<br />
fuldendte haveanlæg. Forherligelsen<br />
af de religiøse og politiske<br />
forbilleder og styrets indgriben<br />
i det sociale liv minder<br />
om det tidligere DDR.<br />
I modsætning til det østtyske<br />
styre, er der ikke noget der tyder<br />
på at iranerne fratages deres<br />
kulturelle mindesmærker<br />
som f.eks. haven ved Hafez’<br />
grav. Det ville ellers være oplagt<br />
da hans digte er systemkritiske<br />
- godt nok en kritik af<br />
hans egen tid, men den meni-<br />
ge iraner kunne jo blive inspireret<br />
af den.<br />
Der er sikkert mange grunde<br />
til at haverne og mindesmærkerne<br />
vedligeholdes og holdes<br />
åbne, men en af dem kunne<br />
være at iraneren er meget bevidst<br />
om og stolt af sin kulturelle<br />
arv. Et opgør med den<br />
ville styret sikkert ikke få held<br />
med. Desuden kan de bruge<br />
styrken i den iranske folkesjæl<br />
til at fastholde et billede af nationen<br />
som en uafhængig supermagt.<br />
❏<br />
FORFATTER<br />
Birgitte S. Ivertsen er cand.mag. i<br />
dansk og skriver i <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> om<br />
grønne emner relateret til litteratur,<br />
historie og filosofi.<br />
KILDER<br />
J. Sedaghat Kish: Shiraz. The Colorfull<br />
Dream of Pars. Gooya House of Culture<br />
& Art 2001.<br />
Shahdazi, A. Shapur: The Authoritative<br />
Guide to Persepolis. Sahaye Farhangi<br />
Iran, 2004.<br />
The Splendor og Iran. Yassavoli Publications<br />
2007.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2007 55
Change language