Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Bagh-e-Eram i Shiraz (paradishaven) er bygget under Qajar-dynastiet i 1700-tallet. Efter revolutionen i 1978-79 blev haven botanisk have og åben<br />
for offentligheden. Husets udsmykning er udført i marmor.<br />
ger hen, kaster spejlmosaikkerne<br />
refleksionen af havens<br />
blomster tilbage så haverummet<br />
og husets rum smelter<br />
sammen i én overdådig opvisning<br />
af farver og frugtbarhed.<br />
Der er ikke tale om overfladisk<br />
udsmykning, men om en<br />
kulturel selvforståelse der i<br />
flere tusinde år har hentet sin<br />
motivverden i planternes rige.<br />
Dette fænomen er således sivet<br />
ind i den religiøse motivverden,<br />
også i den præ-islamiske<br />
periode.<br />
Lotusblomsten<br />
Lotusblomsten er et af de ældste<br />
motiver som forbindes med<br />
den persiske kultur og det religiøse<br />
liv. Den symboliserer sol<br />
og skaberkraft på grund af<br />
dens evne til altid at være ren<br />
og skinnende. Det kommer af<br />
at blomstens overflade har et<br />
vokslag der forhindrer vand i<br />
at fordampe fra bladene. Dermed<br />
forbinder snavs og løse<br />
partikler sig med vandet og<br />
ikke blomstens blad.<br />
Det er dette karaktertræk<br />
grundlæggeren af det iranske<br />
imperium, kong Kyros Den<br />
Store (550 f.Kr.), lader sig selv<br />
og sit kongedømme identificere<br />
med. Østasiatiske kunstnere<br />
og håndværkere, som<br />
han hyrer til at udføre sine<br />
bygningsværker, introducerer<br />
lotusblomsten i udsmykningen<br />
af en ceremoniel hovedstad<br />
Parsa (Persepolis).<br />
Alle afbildninger på paladsets<br />
mange trapper og husfacader<br />
er omkranset af lotusblomsten.<br />
Det gælder datidens<br />
hellige symboler og personligheder,<br />
zoroastrerne, og detaljerede<br />
afbildninger af besøgende<br />
lige fra Etiopien til Indien.<br />
Paladset fik under Xerxes<br />
(486-66 f.Kr.) en tilbygning<br />
som han kaldte for ‘alle landes<br />
port’. Et navn der er dækkende<br />
for hele Persepolis. Et hovedsæde<br />
for et helt imperium<br />
og et kulturelt mødested med<br />
den ambition at forene frem<br />
for at adskille kulturer.<br />
Med lotusblomsten som<br />
ramme for denne ambition antydes<br />
at der ligger et ønske om<br />
gennem forskelligheder at<br />
fremme skaberkraft, men også<br />
i kraft af blomstens 12 blade -<br />
som symboliserer årets tolv<br />
måneder - at udtrykke ønsket<br />
om tilbagevendende frodighed<br />
og stædighed.<br />
Park-e-Jamshidiyeh<br />
Teheran, Irans hovedstad, har<br />
som det øvrige land en meget<br />
ung befolkning: En fjerdedel<br />
af byens indbyggere er under<br />
18 år. Det ses på livet i byens<br />
rum, i parkerne og haverne.<br />
Park-e-Jamshidiyeh er ingen<br />
undtagelse. Parken ligger i<br />
Niavaran-distriktet i det nordlige<br />
Teheran op ad Kolakchalbjerget.<br />
Den er en af de mest pittoreske<br />
og smukkeste parker i Teheran.<br />
Den er tilflugtssted for<br />
især unge - det kræver en god<br />
fysik at besøge parken der<br />
trods bredt anlagte stier ikke<br />
er særlig handicapvenlig på<br />
grund af beliggenheden. Parkens<br />
besøgende nyder maden<br />
og vandpipernes søde tobakssmag<br />
i restauranter og traditionelle<br />
te-huse. Eller de an-<br />
TEHERAN<br />
Indbyggere: 8 millioner<br />
Areal (indre by og forstæder): 750 km 2<br />
Offentlige grønne områder og parker: 30% af samlet areal<br />
Befolkning under 18 år: 25%<br />
PARK-E-JAMSHIDIYEH<br />
Parken blev opført til minde om Jamshid Davallu Qajar, en<br />
qajar-prins som dedikerede haven til den sidste kejserinde af<br />
Iran, Farah Diba. Parken der blandt sine elementer har et klassisk<br />
amfiteater, er endnu et eksempel på at de fyrstelige og<br />
royale familier gennem historien viser sin storhed med haver.<br />
Pahlavi-dynastiet var ingen undtagelse og det var først med<br />
den iranske revolution i 1978-79 at haven blev åbnet for offentligheden<br />
og videreudviklet.<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2007 51
Change language