Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Design, tilgængelighed og byrum var overskriften på en af konferencens udflugter. Her studeres Sønder Boulevards legeplads. Foto: Ingegerd Forss.<br />
8 LEDENDE PRINCIPPER<br />
FN’s handicapkonvention<br />
af 13. december 2006<br />
■ Respekt for vor værdighed<br />
og selvbestemmelsesret<br />
■ Ikke diskrimination<br />
■ Fuld deltagelse i samfundslivet<br />
■ Ret til at være anderledes<br />
■ Lige muligheder<br />
■ Tilgængelighed<br />
■ Ligestilling mellem mænd<br />
og kvinder<br />
■ Respekt for den udvikling<br />
børn med handicap gennemløber<br />
og for deres ret til at<br />
bevare deres identitet.<br />
skrevet under på. Nu skal den<br />
ratificeres og implementeres.<br />
Konventionens betydning<br />
blev uddybet af forhenværende<br />
landsdommer Holger Kallehauge<br />
som er formand for<br />
Landsforeningen af Polio-, Trafik-<br />
og Ulykkesskadede. Han<br />
kaldte det et paradigmeskifte<br />
fra velgørenhed og medfølelse<br />
over de gode viljers politik til<br />
rettigheder. Han talte om retten<br />
til byrummet og alt det andet<br />
der er fælles. Konventionens<br />
formål er at fremme, beskytte<br />
og sikre alle mennesker<br />
med handicap fuld og lige adgang<br />
til at gøre brug af alle<br />
menneskerettigheder og<br />
grundlæggende frihedsrettigheder<br />
og at fremme respekt<br />
for deres menneskelige værdighed.<br />
Tilgængeligheden i Danmark<br />
er ifølge Kallehauge generelt<br />
set ringe i forhold til<br />
landets øvrige udvikling: „Velfærden<br />
er god, men det er det<br />
der skaber inklusion i skoler,<br />
uddannelse, arbejdsliv, kultur<br />
og transport ikke“. København<br />
er også ringere end mange<br />
andre hovedstæder og<br />
langt ringere end New York<br />
og andre storbyer i USA. Andre<br />
danske byer er også længere<br />
fremme end København.<br />
Universel udformning<br />
Astrid Staalesen, leder af Rådet<br />
for funksjonshemmede i<br />
Kristiansand i Norge, fortalte<br />
om rådets mangeårige samarbejde<br />
med Kristiansand Kommune.<br />
I 1999 tog Byutviklingsstyret<br />
til Barcelona som i mange<br />
år har været forgangsbillede<br />
på tilgængelighedsområdet.<br />
Turen gjorde stort indtryk<br />
og førte til at tilgængelighed<br />
blev sat grundigt på dagsordenen<br />
i den sydnorske by.<br />
Det skulle vise sig at det kan<br />
være ganske små ændringer<br />
som gør de store udslag. Da<br />
gågaden i Kristiansand skulle<br />
renoveres, blev niveauet på<br />
gaden hævet. Det betød at der<br />
blev skabt niveaufri adgang til<br />
en lang række butikker, som<br />
tidligere - måske bare på<br />
grund af et enkelt trappetrin -<br />
var utilgængelige for kørestolsbrugere.<br />
I Oslo og i Norge i det hele<br />
taget er begrebet ‘Universell<br />
Utforming’ på dagsordenen.<br />
Det betyder at produkter, bygninger<br />
og udearealer skal udformes<br />
på en måde så de kan<br />
bruges af alle mennesker i så<br />
stor udstrækning som muligt.<br />
Merethe Agerbak-Jensen,<br />
borgmester for byudvikling i<br />
Oslo, fortalte om Oslos vision:<br />
at byen skal være en åben by<br />
hvor universel udformning er<br />
en selvfølgelighed. Byrådet besluttede<br />
i maj 2007 at udarbejde<br />
en strategisk plan for universel<br />
udformning. I dag er<br />
lovgivningen svag, men en ny<br />
plan- og bygningslov og antidiskrimineringslov<br />
kommer i<br />
løbet af de næste år. Hovedmålene<br />
i byrådets strategiske<br />
plan er at Oslo Kommune skal<br />
have princippet om universel<br />
udformning integreret i al sin<br />
virksomhed og arbejde for at<br />
byen skal blive universelt ud-<br />
formet på bedst tænkelige<br />
måde.<br />
Pletvise forbedringer<br />
Også Helsingfors arbejder på<br />
at forbedre det fysiske miljø<br />
og den offentlige service så<br />
byen bliver en by hvor det er<br />
let for alle at færdes og være<br />
virksom. Det sagde Pekka Sauri,<br />
vicestadsdirektør for Bygnings-<br />
og <strong>Miljø</strong>væsenet. Helsingfors<br />
er langt i strategi- og<br />
visionsarbejdet, men har endnu<br />
lang vej igen før de mange<br />
hensigter får fysisk form og<br />
skaber forbedringer i byens<br />
rum. Ligesom i København,<br />
Oslo og Reykjavik sker der<br />
pletvise forbedringer rundt<br />
omkring og en skønne dag vil<br />
den store sammenhæng forhåbentlig<br />
vise sig.<br />
Agnar Guðlaugsson fra Teknisk<br />
forvaltning i Reykjavík<br />
Kommune fortalte at der siden<br />
1996 har fundet et systematisk<br />
arbejde sted med at forbedre<br />
tilgængeligheden i ældre bygninger<br />
i Reykjavik Kommune,<br />
herunder skolebygninger. Der<br />
er investeret mange millioner<br />
kroner i dette arbejde som<br />
blandt andet har medført en<br />
checkliste for arkitekter som<br />
skal udfyldes før og efter et<br />
GRØNT MILJØ <strong>10</strong>/2007 37
Change language